Tiden er moden til et beredskab for fjernvarmeselskaber

Det har været længe undervejs i Energistyrelsen, og nu er man så gået fra et tilløb til konkret at udarbejde en egentlig lovgivning for beredskabet i fjernvarmesektoren. Jesper Rode Tholstrup er kontorchef i Center for Beredskab i Energistyrelsen, og han fortæller, at de senere år har budt på flere indikatorer, der tydeligt har peget i retning af, at det er på tide med en stærkere regulering af beredskabet.

– Vi er nødt til at erkende, at der, samtidig med at flere og flere tilslutter sig fjernvarmenettet, også er opstået et trusselsbillede, hvor det er blevet klart, at fjernvarmesektoren er en vigtig del af forsyningssikkerheden. Man kan sige, at det er mange bække små, der har fået os til at sige, at det er nu, vi skal opdatere reguleringen for fjernvarmesektoren, forklarer Jesper Rode Tholstrup om anledningen til, at de danske myndigheder har taget fat på opgaven.

Forsyningssektoren er ikke uvant med beredskab, fordi el- og gassektoren har været underlagt lovkrav om beredskab, men lovgivningen er en anelse støvet – den blev implementeret i 2007 – så hele området trænger til, at lovgivningen bliver opdateret.

NIS2 og CER

En af de ”små” bække, der også har skubbet til beslutningen om at vedtage et beredskab for fjernvarmesektoren, er, at EU-Kommissionen har vedtaget to direktiver, NIS2 om cyberberedskab og CER omhandlende fysisk beredskab.

– Det er meget prisværdigt, at Kommissionen kommer med NIS2 og CER, og vi har i Energistyrelsen så været så heldige at få mandat til at implementere begge på samme tid. Og vi finder, at fjernvarmebranchen er moden til det i Danmark, konstaterer Jesper Rode Tholstrup.

Netop implementeringen af de to direktiver har påvirket processen og udskudt ikrafttrædelsen af lovgivningen. Det betyder, at reguleringen forventes at træde i kraft fra den 1. januar 2025.

Det betyder også, forklarer Jesper Rode Tholstrup, at virksomhederne først skal leve op til kravene i løbet af 2025. Dermed bliver processen med fristen for færdiggørelse af fjernvarmeselskabernes beredskabsplaner og Energistyrelsens tilsyn også skubbet.

– Energistyrelsen har ingen forventning om, at vi kommer på tilsyn den 1. januar 2025, men det er selvfølgelig noget, som vi vil i dialog med sektoren om. Grundlæggende kan jeg sige, at vi hellere vil arbejde med realistiske datoer end urealistiske datoer, siger Jesper Rode Tholstrup.

Niveau og varmekunder

Dansk Fjernvarme har taget fat på at tilbyde kurser for sine medlemmer, og et af de spørgsmål, der fylder en del hos fjernvarmeselskaberne, er det særlige forhold omkring niveauinddeling. Det gælder nemlig, at kundernes samfundskritiske vigtighed kan få betydning for, om fjernvarmeselskabet skal et niveau længere op i beredskabet.

Konkret bliver der arbejdet med en niveauopdeling fra 1 til 5, hvor niveau 1 er det laveste – og niveau 5 det højeste. Niveauinddelingen er for fjernvarmeselskaber baseret på deres varmelevering, så niveau 1 er for selskaber med en varmelevering op til 50 TJ.

Jesper Rode Tholstrup kan dog tage lidt af brodden i forhold til, hvis kunder – det kan f.eks. være politistationer, sygehuse og fængsler – har et kritisk behov for varmeforsyning. I givet fald vil der være mulighed for, at fjernvarmeselskabet skal op i niveau.

– I skrivende stund vil vi ikke kræve, at fjernvarmeselskaberne eksplicit har ansvar for at vide, hvilke kunder de har i deres forsyningsområde. Omvendt vil jeg mene, at nogle af fjernvarmeselskaberne nok har en god idé om, hvilke kunder de har i deres forsyningsområde, og nok især hvilke af deres kunder der kunne være kritisk afhængige af varme eller køling.

Han forestiller sig, at det bliver Energistyrelsens opgave – i dialog med fjernvarmeselskaberne – at række ud til den sektoransvarlige myndighed for de særlige varmekunder, som fjernvarmeselskaberne kan have med en vis grad af samfundskritisk vigtighed.

– Og så bliver det den pågældende myndighed, der skal tage stilling til, om et fjernvarmeselskab skal op på et højere niveau, slår han fast og nævner, at det vil bero på en konkret vurdering fra selskab til selskab.

Tilsyn bliver bygget på dialog

Selve tilsynet er også noget, der optager mange fjernvarmeselskaber. Jesper Rode Tholstrup forklarer, at det bliver et dialogbaseret tilsyn, som man kender det fra el- og gassektoren, hvor der er fokus på værdiskabelse.

– Vi er faktisk stolte af vores tilsynstilgang, og vi får også meget ros med på vejen, hvor vi bliver mødt med et smil og et goddag. De korslagte arme møder vi ikke længere.

Mere konkret forklarer kontorchefen, at arbejdshypotesen indtil videre er, at tilsynet for fjernvarmeselskaber, der bliver kategoriseret på enten niveau 1 eller 2, vil være éndagstilsyn, mens det for fjernvarmeselskaber på niveau 3 eller 4 vil være tilsyn, der varer to dage.

Overordnet bliver der tale om et dialogbaseret tilsyn med værdiskabelse, som Jesper Rode Tholstrup beskriver det. Det vil sige, at der ikke vil være et hav af tjeklister, men i stedet begynder man med at finde en dato for tilsynet sammen med det enkelte fjernvarmeselskab.

– Det vil sige, at der bliver tale om varslede besøg, nævner han.

Der bliver for fjernvarmeværkerne tale om en vis grad af selvevaluering, som skal indsendes til Energistyrelsen, der så omvendt kan bede om mere viden på nogle konkrete områder inden besøget.

– Selve tilsynet vil så være en dialog og drøftelse af eventuelle forbedringstiltag, inden vi slutter af med at tage en tur rundt på anlægget. Og så udarbejder vi på selve dagen en rapport, som indeholder det, der skal rettes op på, men også har fokus på det, som virksomheden skal fastholde. Rapporten gennemgår vi med virksomheden på dagen, fortæller han og begrunder den tilgang:

– Det er bedre, at vi tager det med det samme, mens det er frisk i hukommelsen.

DENNE ARTIKEL ER TIDLIGERE BRAGT I MAGASINET FJERNVARMEN JUNI 2024.