Gå til hovedindhold

Varmepumpeanlæg tager form i Ry

Der er fuld fart på elektrificeringen hos Ry Varmeværk, der har haft rejsegilde på et nyt varmepumpeanlæg.

25. apr. 2024
Tekst af Flemming L. Rasmussen, fr@danskfjernvarme.dk

Direktør for Ry Varmeværk, Flemming Joel Skjødt, viser frem på toppen af det nye varmepumpeanlæg i forbindelse med sidste uges rejsegilde. Foto: Ole Jeppesen.

  • Læs op

Indhold

    For snart 5 år siden besluttede bestyrelsen på Ry Varmeværk, at det var på tide at få en varmepumpe.

    Det første projektforslag gik på en 4 MW varmepumpe og det blev godkendt af Skanderborg Kommune. Størrelsen af det anlæg blev dog overhalet af virkeligheden, for der er mange nye forbrugere på vej i området.

    Så da det lokale busselskab, Ry Bussen, satte halvdelen af sin grund til salg, slog Ry Varmeværts bestyrelse til og det gav mere end 7.000 m2 grund mere til fjernvarmen. Derfor blev et nyt projektforslag udarbejdet og det betyder, at fjernvarmeselskabet i dag har en 8 MW elkedel, mere end tre gange så meget kapacitet i akkumuleringstanke og snart også et 9 MW stort varmepumpeanlæg.

    Der var stor interesse for at tage det nye byggeri i syne, da der var rejsegilde i Ry. Foto: Ole Jeppesen.

    Byggeriet af varmepumpeanlægget er så langt i processen, at der i sidste uge blev fejret rejsegilde. Et par gode timer, hvor nysgerrige lokale, personale, underleverandører og andre med tilknytning til projektet var samlet til hygge og forsyning fra den til lejligheden opstillede pølsevogn.

    Læs mere i magasinet Fjernvarmen

    I det kommende juni-nummer af Dansk Fjernvarmes magasin kan du læse meget mere om både byggeriet af varmepumpeanlægget og de øvrige nye faciliterer og om den sammenligning af fjernvarmeselskaberne fra Ry og Gl. Rye, der også står centralt i fortællingen.

    Magasinet Fjernvarmen udkommer igen den 2. juni – og det er som sagt med meget mere fra Ry og Gl. Rye.

    Andre klikkede på...