Webinar: Bliv skarp på biologisk APV
Dansk Fjernvarme inviterer til endagswebinar i grundlæggende viden om biologiske agenser og den lovpligtige Biologisk Risikovurdering.

Biologisk Risikovurdering (Biologisk APV) er en lovpligtig risikovurdering, som skal udfærdiges, hvis ansatte har risiko for at blive udsat for biologiske agenser. Biologiske agenser er relevante ved arbejde med for eksempel organiske fyringsmaterialer, som træpiller, flis, halm.
Dansk Fjernvarme afholder webinaret den 15.marts kl.10:00-11:00 , hvor du får gennemgået kravene og bliver skarp i, hvad en APV skal indeholde.
Derved undgår du, at medarbejdere bliver syge af at arbejde i områder med flis, halm eller andet biologisk materiale.
På webinaret gennemgår Senior Arbejdsmiljørådgiver Jens Winbladh fra Crecea krav og indhold i en Biologisk APV. Webinaret fokuserer på arbejdet med Biologisk APV i hverdagen på fjernvarmeselskabernes fjernvarmeværk, og hvornår og hvordan Biologisk APV skal revideres.
Webinaret henvender sig særligt til dig, der arbejder på et fjernvarmeværk med organiske fyringsmaterialer, som træpiller, flis, halm.
Udover at webinaret sikrer dig viden og kompetencer til, at dine medarbejdere undgår at blive syge af arbejde i områder med biologisk materiale, forlader du webinaret med viden om, hvorfor biologisk APV er så vigtig, påpeger konsulent Mads Mørup fra Dansk Fjernvarme.
- Når der kommer nye maskiner eller arbejdstilgange eller medarbejdere til, så skal du have opdateret din APV.
Og tilføjer
- Det, du tager med dig fra kurset er, at du får gennemgået kravene om, hvad en APV skal indeholde og vigtigheden af en APV for dit fjernvarmeselskab.
Alle deltagere vil få adgang til en optagelse af webinaret og de viste slides i en måned efter afholdelsen. Så selvom du ikke har mulighed for at deltage i selve webinaret, kan du via din tilmelding se optagelsen på et andet tidspunkt.
Du vil senest én hverdag inden webinarets afholdelse modtage en mail med linket til webinaret samt yderligere vejledning.
Webinar om biologisk APV
Webinaret bliver afholdt den 15. marts fra kl. 10 til 11.30.
Skriv kommentar