Aarhus-projektet dokumenterer, at geotermi virker

Den 31. oktober åbnede Aarhus’ borgmester, Anders Winnerskjold (S), for hanerne på byens nye geotermiske anlæg. Et historisk øjeblik, der i øvrigt også blev markeret på Dansk Fjernvarmes landsmøde som fandt sted samme dag i Odense.

Magasinet Fjernvarmen har i den forbindelse talt med direktør i Innargi Samir Abboud om, hvordan projektet er forløbet, hvilke opgaver der venter nu, og hvad det alt sammen betyder for geotermiens fremtid i Danmark.

Samir – hvordan er projektet og særligt borearbejdet forløbet frem til nu?

– Begge dele er forløbet meget fornuftigt. Jeg vil ikke lægge skjul på, at vi er glade for, at vi leverer den første varme til Kredsløb ”on time and on budget”. Vi indgik aftalen i 2022, og varmen flyder i 2025. Det er der mange, der har en aktie i. Det skyldes for eksempel et rigtig godt samarbejde med Kredsløb og Aarhus Kommune.

Hvad har I mødt af udfordringer, og hvordan er de blevet overvundet?

– De to første brønde i Aarhus var efterforskningsbrønde, der skulle lære os mere om undergrunden. Og vi lærte faktisk mere – blandt andet har vi fundet flere sandstenslag i det nordlige Aarhus, hvor især et af dem har rigtig god flydeevne.

– På grundlag af resultaterne samt en positiv teknologisk udvikling opdaterede vi derfor projektet sammen med Kredsløb. Nu skal den samme mængde varme leveres fra tre lokationer i stedet for de oprindeligt planlagte syv, fortæller Samir Abboud og tilføjer, at det er udviklingen i varmepumpeteknologien og Kredsløbs arbejde med at nedbringe temperaturerne i fjernvarmenettet, der gør opdateringen mulig.

Han fortsætter:

– Vi har også lært noget af dialogen med naboerne, der bor tæt på det første site. Geotermi er jo en god nabo – der ikke larmer, lugter eller fylder. Men boreperioden kan ikke undgå at generere dem, der bor tættest på. Her har vi lært, hvilken type støjafskærmning der er vigtigst, og vi har indgået en aftale med en ny rigleverandør, der har udviklet en rig, der er særligt egnet til at bore i bebyggede områder.

– Det kan ikke fjerne generne helt i de halvanden måned, det tager at bore en brønd, men det kan mindske dem. Naboerne har i øvrigt været meget, meget søde og overbærende, fordi de gerne vil have grøn, emissions og støjfri fjernvarme i 30 år.

Fandt I så det, I håbede på – eller hvordan har virkeligheden vist sig at afvige fra forventningerne?

– Vi fandt præcis det, vi regnede med i Skejby. Måske endda en smule bedre. Men vi fandt mindre flydeevne i den sydlige del af Aarhus, end vi havde håbet på. Den slags er et vilkår, når man borer efterforskningsbrønde – og et godt argument for, at det er geotermiselskabet, der bærer undergrundsrisikoen.

... og hvad betyder det for den måde, projektet fortsætter på?

– Det betyder, at vi koncentrerer placeringerne af de næste anlæg i den nordlige del af Aarhus – og at vi kommer tilbage til Skejby og borer to brønde mere.

Hvad er de næste skridt?

– Næste skridt er myndighedsprocesserne i forhold til den næste lokation, der ligger i Halmstadsgade, og så planlægger vi den næste boring i begyndelsen af 2027. Hele projektet skal stadig være færdigt inden 2030.

Hvad siger jeres projekt – og måden, det er forløbet på – om mulighederne for at udbrede geotermi andre steder i Danmark?

– Jeg tror, at mange måske har været lidt spændte på, om vi faktisk kunne få det til at fungere. Det kan man ikke fortænke nogen i med den historie, geotermi har i Danmark. Men det virker.

– Der cirkulerer 6 millioner liter geotermisk vand i Skejby hvert eneste døgn nu. Alle fjernvarmefolk kan komme og se det. Det tror jeg kommer til at gøre en forskel, siger han og uddyber:

– Der er et virkeligt godt potentiale for geotermi i Storkøbenhavn og Nordsjælland, rigtig mange steder på Sjælland omkring de større byer samt i Østog Midtjylland. Det er steder, hvor man både finder en god undergrund og store fjernvarmenet.

Samir Abboud fortæller, at Innargi er i gang med at udvikle et projekt sammen med Vestforbrænding lige nord for København.

– Og jeg håber, at det samarbejde kan udvikles til mere. Fremtidens fjernvarme er elektrisk – og geotermi spiller en vigtig rolle i den kabale, som mange fjernvarmeselskaber skal have til at gå op. Så jeg er fortrøstningsfuld, men selvfølgelig også utålmodig.

Ligger mulighederne fortrinsvis hos store aktører som Kredsløb, eller kan mindre forsyninger også være med?

– Vi skal jo bruge relativt mange timer og skal kunne komme af med al den varme, som et brøndpar leverer, så det er i de store og mellemstore byer, der er størst potentiale.

Hvad betyder det – samlet set – for geotermiens fremtid i Danmark, at Aarhus-projektet ser ud til at lykkes som planlagt?

– Sammen med Kredsløb viser vi, at geotermi har en vigtig rolle at spille i et moderne fjernvarmesystems energimix. Vi er en del af en omfattende elektrificering af fjernvarmen i Aarhus, hvor de importerede træpiller udfases. Samlet set forventer Kredsløb også, at priserne på fjernvarme falder for forbrugerne.

– Og så betyder Aarhus-projektet, at man ikke behøver at tvivle på teknologien – hvis man har gjort det.