Europæisk fjernvarmekongres: De danske dagsordener fylder også i resten af Europa

Fra vinduerne i Krakows moderne ICE Congress Centre kan man kigge over floden Wisla og se det berømte, kongelige Wavel Slot tårne sig op over den gamle bydel på den anden side.

Et kig fra nutiden mod fortiden, som passende udgjorde bagtæppet til de mange indlæg og samtaler om fremtiden, der fandt sted da den europæiske fjernvarmeorganisation Euroheat & Power fra tirsdag til torsdag afviklede et varieret og fyldigt program med indlæg og debatter om fjernvarme og fjernkøling.

En konference, der samlet set mindede om, at de dagsordener, der fylder i den hjemlige energidebat, også ses i resten af Europa. Det vender vi tilbage til, for først gik turen ud i den polske virkelighed.

Rejsen væk fra kul

Det hele startede således på en måde med en slags tidsrejse for de mange deltagere, der havde meldt sig til et besøg hos PGE Energia Ciepłas kraftvarmeværk i byen. Et sted, der indkapsler den polske fjernvarmes fortid, nutid og fremtid i ét.

Kraftværket blev sat i drift i 1970 og en jernbane helt ind på anlægget er transportvej for det kul, der igennem værkets historie har været dets brændsel. Det er imidlertid ambitionen at kul skal gå fra at være nutid til fortid. PGE Energia Ciepła har således igangsat et omfattende program i tre faser, som skal omdanne anlægget frem mod 2035.

Første etape skal vare fra 2025 til 2028 og er dermed allerede i gang. Der opføres i øjeblikket en ny enhed bestående af 10 store gasmotorer som tilsammen skal levere cirka 100 MWe elektricitet og 100 MWt varme. For at forsyne anlægget har PGE netop taget fat på at opføre en ny, fem kilometer lang højtryks gasledning.

Anden etape skal føre frem til det endelige kulstop inden 2030. hvor de nye gasmotorer tage over.

Tredje etape løber fra 2030 til 2035. Efter kulstoppet vil anlægget blive udbygget yderligere med grønne teknologier henimod en mere moderne sammensætning af højeffektive gasanlæg (der vel at mærke er forberedt til fremtidig brug af grøn gas eller brint) samt elkedler og store termiske energilagringsanlæg.

Det er en forandringsproces, der kan minde lidt om den, Danmark har været igennem – hvor vi så småt er ved at være sluppet af med hele vores forbrug af kul og hvor netop gas igennem årene mange steder også har afløst kul.

Det kan virke lidt paradoksalt, at Polens næststørste by her i 2026 vælger at investere i gas, når kullet smides på porten. Men gasskiftet ses som en nødvendig trædesten, der kan fjerne kullet hurtigt, uden at borgerne i Kraków fryser om vinteren.

Gassen halverer CO2-udledningen, sammenlignet med kul, og udleder stort set ingen partikler eller svovl, hvilket forbedrer den lokale luftkvalitet i Kraków med det samme. Så må grøn gas, el og andre teknologier komme i næste led.

Klima og konkurrenceevne

Med den fortælling lagret i hukommelsen kunne busturen bringe deltaerne tilbage til fremtiden – hvilket vil sige ICE Congres Center, hvor samtalerne om fjernvarmens fremtid kunne tage form.

For hvordan udnytter fjernvarmen mere overskudsvarme? Hvordan får vi geotermien helt op i gear? Hvordan skaber vi fleksibilitet mellem el- og varmesystemet? Og hvordan digitaliserer vi fjernvarmen, så anlæg og net kan drives mere effektivt?

Det er spørgsmål, som fylder i den danske fjernvarmesektor. Og det er de samme spørgsmål, der var til debat, ved Euroheat & Powers kongres i Krakow hvor forsyningsselskaber, myndigheder, virksomheder, investorer og brancheorganisationer fra hele Europa var samlet for at diskutere, hvordan fjernvarme og fjernkøling kan spille en endnu større rolle i fremtidens energisystem.

Fra klima til konkurrenceevne

Et gennemgående tema på kongressen var, at varmesektorens omstilling nu ikke længere alene bliver betragtet som en klimaopgave.

Flere af konferencens hovedsessioner peger på, at fjernvarme i stigende grad bliver betragtet som kritisk energiinfrastruktur, der både kan styrke forsyningssikkerheden, reducere afhængigheden af importerede brændsler og understøtte Europas konkurrenceevne.

Samtidig er fokus flyttet fra de overordnede visioner til spørgsmålet om implementering: Hvordan skaleres investeringerne? Hvilke regulatoriske rammer virker? Og hvordan får man omstillingen til at ske hurtigere?

Overskudsvarme, varmepumper og sektorkobling

Mange af sessionerne på kongressen kredsede om samspillet mellem el- og varmesystemet.

Store varmepumper, elkedler og udnyttelse af overskudsvarme bliver fremhævet som centrale byggesten i fremtidens energisystem, og flere oplæg beskæftigede sig med, hvordan fjernvarmen kan bidrage til at skabe fleksibilitet i elsystemet.

Samtidig fylder datacentre markant på dagsordenen. Den voksende europæiske AI- og datacentersektor bliver ikke kun set som en ny stor elforbruger, men også som en potentiel leverandør af betydelige mængder overskudsvarme til fjernvarmenettet.

Geotermi og varmelagre på vej op ad dagsordenen

Et andet tydeligt spor på kongressen var interessen for geotermi og termiske energilagre.

Hvor geotermi tidligere ofte blev betragtet som en nicheteknologi, handler diskussionerne nu i høj grad om, hvordan projekterne kan gøres investerbare, og hvordan risici kan fordeles mellem udviklere, forsyninger og finansielle aktører. Sessionen om geotermi havde et dansk aftryk i form af Anne Angaard Nord fra Innargi.

På samme måde bliver varmelagre fremhævet som en vigtig brik i fremtidens energisystem. Ikke mindst i byområder, hvor pladsen er begrænset, og hvor lagring kan bidrage til både fleksibilitet og bedre udnyttelse af vedvarende energikilder.

Det var et emne, hvor Geoffroy Gauthier fra danske PlanEnergi gjorde sig gældende med et indlæg. Her beskrev han forskellige typer lagringsteknologier, herunder akkumuleringstanke, damvarmelagre og borehulslagring. Han fortalte også om, hvordan eksempelvis udtjente miner, grusgrave og andre tilgængelige steder rundt om i Europa vil kunne udnyttes til varmelagring – med lidt tilpasning.

En britisk deltager stillede et spørgsmål, der tog afsæt i netop det med pladsen til lagring, når fjernvarmen skal udvikle sig i tætbebyggede områder, der i dag ikke har fjernvarme. Det gælder eksempelvis London, hvor hun arbejdede på at udvikle fjernvarmeløsninger. Det førte blandt andet til en dialog om, hvorvidt der er udsigt til at kunne bygge legepladser eller andre rekreative områder oven på damvarmelagre, så arealerne kan udnyttes til flere formål.

Geoffroy Gauthier fortalte, at han havde kendskab til, at der bliver arbejdet at udvikle løsninger som netop har det in mente. Et forsigtigt bud fra hans side var, at der måske kunne være noget på vej inden for fem års tid.

Således et eksempel på, at snakken om både lagring og pladsforhold til energianlæg i byer ikke kun fylder i Danmark, men også ude i Europa hos de aktører, der helt konkret arbejder på at udvikle og udvide fjernvarmen.

Kongressen handlede imidlertid ikke kun om nye projekter og ny teknologi. Et tilbagevendende tema er modernisering af de eksisterende fjernvarmesystemer. Mange europæiske net er etableret for årtier siden og skal opgraderes, hvis de skal kunne håndtere lavere temperaturer, nye varmekilder og højere krav til effektivitet.

Diskussionerne spænder fra ledningsnet og hydraulik til driftsoptimering, men målet er det samme: at gøre eksisterende systemer klar til fremtidens fossilfrie energisystem.

Go digital or go home

Digitalisering var et emne, der gik igen på tværs af mange af konferencens spor.

Flere sessioner fokuserede på intelligente målere, åbne datastandarder, IoT-løsninger og cybersikkerhed. En af sessionen havde sågar fået den friske titel ”Go digital – or go home”, som en understregning af digitaliseringens store betydning.

Samtalerne om digitalisering kredsede om, at fremtidens fjernvarmesystemer i stigende grad bliver datadrevne. Mere detaljerede driftsdata kan således blandt andet understøtte arbejdet for at sænke varmetabet, styrke planlægning, sikre hurtigere fejlfinding og skabe en mere effektiv integration af nye varmekilder.

Her satte også danske Kamstrup, repræsenteret på scenen ved Senior Director i Product Management Bjørn Uldum Clemensen, sit præg med en session om data, åbne standarder og digital infrastruktur som forudsætning for fremtidens fjernvarmesystemer.

Fjernkøling som en del af den samlede energiinfrastruktur

Fjernkøling har gennem mange år været en naturlig del af Euroheat & Powers arbejde. Også i Krakow indgik køling som et spor i diskussionerne om fremtidens energisystemer.

De seneste års temperaturrekorder og den stigende efterspørgsel efter køling har givet emnet fornyet aktualitet. Flere indlæg beskæftigede sig således med, hvordan byer kan udvikle energieffektive køleløsninger, der både understøtter forsyningssikkerheden og begrænser belastningen af elsystemet.

Samtidig peger diskussionerne på at varme og køling i stigende grad bliver betragtet som to sider af samme energiinfrastruktur. Erfaringerne med at planlægge, finansiere og drive kollektive varmesystemer bliver i mange tilfælde også relevante, når der skal udvikles kollektive køleløsninger.

Netværket mellem møderne

Selv om programmet er tætpakket med faglige diskussioner, er det mindst lige så tydeligt, at kongressen fungerer som et europæisk mødested for sektoren. Mellem oplæggene og ved aftenarrangementerne fortsatte diskussionerne mere uformelt på tværs af nationaliteter, virksomheder, forsyninger, myndigheder og organisationer.

Helhedsindtrykket er, at de udfordringer, der diskuteres, ofte kredser om de samme emner, som når fjernvarmesektoren i Danmark er samlet til eksempelvis landsmøde. Selvfølgelig med den væsentlige forskel, at hvert fjernvarmesystem er unikt og at rammer, regulering, kultur, finansieringsmuligheder og mange andre parametre er forskellige fra land til land.

Fjernvarmen er således over hele Europa på den samme rejse – selvom toget ikke tager samme rute alle steder og afstanden til målet varierer.