Gå til hovedindhold
Dansk Fjernvarme
Medlemmer

Ansøgningsrunden er stadig åben: Skal I vinde Fjernvarmeprisen 2025?

Deadline nærmer sig – men det er stadig muligt at komme med i opløbet til at vinde Fjernvarmeprisen 2025.

13. aug. 2025
Tekst af Flemming Linnebjerg Rasmussen, fr@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Skal du eller dit selskab vinde Fjernvarmeprisen? Hvis I vil give det chancen, så er det bare med få sendt en ansøgning afsted og komme med i opløbet.

    Sådan lyder opfordringen fra Dansk Fjernvarmes direktør, Kim Mortensen, i videoen her ved artiklen.

    Så har du eller dit selskab slået et ekstra slag for den grønne omstilling? Eller kender du en person, et energiselskab eller en organisation som har skubbet den grønne udvikling og fjernvarmen i den rigtige retning?

    Ja, så er der altså fortsat åbent for at melde sig selv eller andre ind i kapløbet om at vinde Fjernvarmeprisen. Processen er let og lige til.

    Fjernvarmeprisen kan tildeles energiselskaber, virksomheder, meningsdannere eller andre aktører, der på egen hånd eller sammen med andre har taget væsentlige skridt mod at sikre en mere grøn og bæredygtig varmeforsyning.

    Nomineres kan også aktører, som på anden vis gennem tale eller handling mere bredt har fremmet den grønne omstilling og bidraget til at synliggøre fjernvarmens rolle og udnytte dens potentiale.

    OBS: Ansøgningsfristen er forlænget, så den nu er fastsat til den 25. august 2025

    Læs mere om Fjernvarmeprisen, og hvordan du ansøger her.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...