Gå til hovedindhold
PtX & CCUS
Dansk Fjernvarme
Sektorintegration

CCS bliver vigtig i den danske klimapolitik

Dansk Fjernvarme hylder Klimarådet for, at de i deres nyeste statusrapport understreger den vigtige rolle, som CO2-fangst får for den danske energi- og klimapolitik.

27. feb. 2025
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Klimarådet har torsdag offentliggjort deres seneste statusrapport, hvor de særligt fokuserer på de fremtidige klimamål – i 2035 og længere frem. Og et af de instrumenter, som Klimarådet mener skal spille en vigtig rolle for at indfri de fremtidige klimamål er CCS – eller CO2 fangst.

    - Vi er meget enige med Klimarådet i, at potentialet for CCS er stort, og vi ser frem til det videre arbejde for at sikre et grønt Danmark, hvor vi indfrier også de kommende nye klimamål, lyder den umiddelbare reaktion på statusrapporten fra områdechef for bl.a. CCS i Dansk Fjernvarme, Jannick H. Buhl.

    Han roser Klimarådets fokus på netop CCS som et endnu vigtigere instrument i fremtidens forsøg på at opnå et bedre klima gennem lavere og lavere CO2-udledninger.

    - Netop CCS er en af de helt store værktøjer for at sikre en klimaneutral fremtid. Og her kan Danmark spille en væsentlig rolle i at fange og lagre CO2, fordi det er et af de bedst egnede til lagring i Europa, udtaler områdechef for bl.a. CCS i Dansk Fjernvarme, Jannick H. Buhl.

    Det betyder, at de eksisterende kraftvarmeværker og affaldsenergiselskaber bliver helt centrale for den fremtidige klimapolitik. Og det gælder ikke alene, når det handler om at indfri både nuværende og kommende klimamål – det vil også være gældende, hvis Danmark skal øge sine klimaambitioner.

    - Sektoren kan bidrage med væsentlige mængder fangst af biogen CO2, som kan bidrage til negative udledninger. Det er også her, at vi kan tilpasse reduktionerne i takt med, at vi følger reduktionsudviklingen i andre CO2-udledende sektorer - herunder transport og landbruget, pointerer Jannick H. Buhl.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...