Gå til hovedindhold
Sikkerhed & Arbejdsmiljø
Medlemmer

Dansk Fjernvarme tilbyder arbejdsmiljøuddannelse i marts

Arbejdsmiljøuddannelsen fra Dansk Fjernvarme er tilpasset forsyningssektoren, så du bliver klædt på til din rolle, dit ansvar og dine opgaver som arbejdsmiljørepræsentant eller arbejdsleder.

12. feb. 2025
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Dansk Fjernvarme har sammen med Mogens Frølich fra Crecea udviklet en arbejdsmiljøuddannelse, der er skræddersyet til fjernvarme- og forsyningssektoren, hvor der er særligt fokus på din hverdag.

    Uddannelsen bliver nu udbudt igen fra den 19. marts i Fjernvarmens Hus i Kolding, og du kan med fordel tage uddannelsen sammen med dine kollegaer, der står med nogle af de samme arbejdsmiljømæssige udfordringer som dig selv.

    Dermed kan du, udover at kunne få relevant sparring på aktuelle arbejdsmiljøudfordringer, også få et netværk med andre ligesindede, som du kan gøre brug af i fremtiden.

    Læs mere om uddannelsen:

    Arbejdsmiljøuddannelsen bliver udbudt med start den 19. marts i Fjernvarmens Hus.

    Læs mere om tilbuddet her: https://danskfjernvarme.dk/kurser-og-arrangementer/arbejdsmiljoeuddannelse 

    På arbejdsmiljøuddannelsen lærer du blandt andet om, hvad din rolle er, hvordan du skal samarbejde med andre i en arbejdsmiljøorganisation, hvordan du kan være med til at håndtere udfordringer i arbejdsmiljøet, og hvordan det forebyggende arbejdsmiljøarbejde kan gennemføres.

    Dagene foregår med konkrete øvelser, der tager udgangspunkt i de tilmeldte virksomheder. Det forventes, at man deltager aktivt i undervisningen og gruppearbejdet i de 22 timer, uddannelsen samlet set varer. Mellem de to første dage og dag tre er der en hjemmeopgave. Du skal regne med at bruge 2-3 timer på hjemmeopgaven.

    Uddannelsen varer i alt tre dage. I denne omgang er der undervisning den 19. og den 20. marts samt igen den 8. april. Alle dage i Fjernvarmens Hus i Kolding.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...