Gå til hovedindhold
Landsmøde
Dansk Fjernvarme

Landsmødet får igen en international dimension

Når Landsmøde 2025 bliver afholdt i slutningen af oktober bliver det igen med en indbygget international konference. Denne gang handler det om finansiering, energisikkerhed og teknologiske løsninger.

28. aug. 2025
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Da landsmødet i 2024 fandt sted i Bella Center i København var det første gang, der var en egentlig selvstændig international konference som en del af landsmødet. Det var en succes, og derfor bliver det gentaget på Landsmøde 2025 i Odense Congress Center.

    Det bliver igen med fokus på fjernvarmens globale rolle og sker under titlen ”The International District Heating Summit 2025.

    Indholdet og afviklingen er lagt i kyndige hænder i form af Tænketanken Brundtland, og der bliver en del emner, der kommer i spil – naturligvis med et internationalt perspektiv: Finansiering, energisikkerhed og teknologiske løsninger til fremtidens fjernvarme.

    - Indholdet på scenen vil være relevant både for de internationale gæster og for de danske deltagere, der får inspiration gennem keynotes, paneler og cases fra hele Europa, forklarer direktør Magnus Skovrind og tilføjer:

     – Der er samtidig en unik mulighed for de danske deltagere for at netværke direkte med europæiske forsyningsselskaber, beslutningstagere og eksperter.

    Den internationale konference bliver afviklet på den første dag af landsmødet – der finder sted den 30. og 31. oktober i uge 44 – men inden da vil de internationale gæster på Landsmøde 2025 blive budt på en tur til en række fjernvarmeselskaber.

    Det er DBDH, der står for den af arrangementet, hvor de udenlandske gæster bil kunne opleve nogle af landets mest avancerede fjernvarmesystemer på Sjælland gennem guidede site visits.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...