Gå til hovedindhold
Ledelse & Bestyrelse
Dansk Fjernvarme
Medlemmer

Nu kan du få indsigt i din egen ledertype

Dansk Fjernvarme tilbyder kursus for ledere i energi- og forsyningsbranchen, så du bliver stærkere til at lede dine medarbejdere i praksis i et motiverende arbejdsmiljø.

21. aug. 2025
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Dansk Fjernvarme tilbyder i september et lederkursus over to dage – Ledelse med indsigt – hvor udgangspunktet er dig og din eksisterende lederprofil. Kurset bliver afviklet i Fjernvarmens Hus i Kolding den 24. og 25. september.

    På kurset får du støtte til at opnå større selvindsigt og en dybere forståelse af, hvem du er som leder. Samtidig ser vi på de forskellige medarbejdertyper, du allerede har i dit team – og dem, der med fordel kan supplere det.

    På kurset får du:

    • træning i brugen af et enkelt og meget effektivt ledelsesværktøj
    • praksisnære og konkrete forslag til, hvordan du skal lede dine medarbejdere for at få det bedste ud af samarbejdet
    • større indsigt i din egen lederprofil, og hvordan du opfattes af forskellige medarbejdertyper
    • øget forståelse for fordele og ulemper ved meget homogene og meget diverse teams

    Vi bygger på virkelighedsnære cases både fra din egen hverdag og fra andre ledere i fjernvarmebranchen.

    Du kommer til at arbejde med to stærke værktøjer, der klæder dig på til at forstå dine medarbejdere bedre. Det styrker din evne til at tilpasse din ledelsesstil, så du skaber værdi for både dig selv, dit team og den enkelte medarbejder.

    Kurset giver dig praktisk anvendelige værktøjer og en skarp forståelse af, hvordan du med større selvindsigt og forståelse for andre kan skabe bedre ledelse, højere motivation og stærkere udvikling for alle i dit team.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...