Gå til hovedindhold

Nyt netværk skal styrke livscyklusvurderinger

DANVA og Dansk Fjernvarme går sammen om at etablere ”Netværk for ForsyningsLCA”, der skal samle vand- og fjernvarmebranchen om at dele viden om livscyklusvurderinger (LCA).

10. nov. 2025
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk
foto af indgangen i fjernvarmens hus

Indhold

    Arbejdet med de såkaldte livscyklusvurderinger – LCA - blandt vand- og fjernvarmeselskaber bliver nu styrket, når DANVA og Dansk Fjernvarme går sammen om at etablere et nyt netværk. Netværket får navnet ”Netværk for ForsyningsLCA”, og det første netværksmøde finder sted torsdag den 11. december kl. 9.30–15.00 i Vandhuset i Skanderborg.

    Bygger videre på Partnerskabet for ForsyningsLCA

    De to brancheorganisationer har tidligere samarbejdet i Partnerskabet ForsyningsLCA, der blev etableret med det formål at udvikle en fælles metode til at opgøre miljø- og klima fra anlægsprojekter i forsyningssektoren i et livcyklusperspektiv.

    Det nye netværk har til formål at arbejde videre med resultaterne herfra og udbrede LCA til hele vand- og fjernvarmebranchen - både blandt de selskaber, der allerede er i gang, og blandt dem, der står over for at tage de første skridt.

    Et netværk for alle

    Netværket er åbent for alle vand- og fjernvarmeselskaber, uanset erfaring med LCA. Aktiviteterne vil veksle mellem fysiske og online møder, hvor deltagerne bl.a. kan udveksle viden, diskutere data og inspirere hinanden.

    På det første møde får deltagerne en introduktion til, hvad LCA er, hvordan metoden kan anvendes i brancherne, og hvilken værdi den kan skabe. Programmet byder desuden på oplæg fra selskaber, der allerede anvender LCA i praksis, samt mulighed for at diskutere, hvad netværket tage fat på fremadrettet.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...