Gå til hovedindhold
Biomasse
Dansk Fjernvarme

Skovfolk tog dialog om biomasse på Klimafolkemødet

Dansk Skovforening satte fokus på skovbrugets rolle i den grønne omstilling – herunder særligt brugen af restprodukter til biomasse i energiproduktionen.

8. sep. 2025
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk

- Vi oplevede, at der var en stor interesse for at forstå sammenhængen mellem skovdrift, biodiversitet og klima. Når man kan stå og tale direkte med folk og vise det i praksis, rykker det noget, fortæller Klara Altenborg Brockstedt fra Dansk Skovforening.

Indhold

    På årets Klimafolkemøde i Middelfart deltog Dansk Skovforening, der var med for at holde fokus på, hvordan skovbrug i Danmark kan bidrage til den grønne omstilling. Herunder særligt hvordan restprodukter fra skovdrift kan anvendes som bæredygtig biomasse til energi.

    Udover at deltage i forskellige debatter, fremvist Dansk Skovforening en række træprodukter i en fælles udstilling med Skovdyrkerne, Dalgas og Ørsted.

    Udstillingen tydeliggjorde det såkaldte kaskadeprincip, men lagde samtidig op til dialog med de mange tusinde besøgende, der lagde vejen forbi folkemødet i Middelfart.

    Her blev der formidlet viden om biomasse i et helhedsperspektiv: Hvordan træet først bruges til langtidsholdbare produkter som byggematerialer og møbler, og først derefter, og i absolut allersidste ende, som restmateriale, der kan bidrage til energiproduktion.

    - Mange deltagere kom med konkrete spørgsmål og var interesserede i at forstå, hvorfor træbiomassen for nogen synes kontroversiel. Det gav mulighed for nuancerede samtaler, hvor vi kunne aflive nogle af de myter, der stadig findes om biomasse, forklarer Klara Altenborg Brockstedt, der er politisk konsulent i Dansk Skovforening og som var på pletten til at tage imod de mange interesserede

    Dialogen blev båret af både faktabaserede plancher og fysiske eksempler. Besøgende kunne blandt andet se og røre forskellige typer træmaterialer og få forklaret, hvordan kaskadeprincippet sikrer, at træressourcer udnyttes så effektivt og ansvarligt som muligt.

    - Vi oplevede, at der var en stor interesse for at forstå sammenhængen mellem skovdrift, biodiversitet og klima. Når man kan stå og tale direkte med folk og vise det i praksis, rykker det noget, fortsætter Klara Altenborg Brockstedt

    Hun fortæller, at formålet med at være på klimamødet for Dansk Skovforening og de øvrige aktører på standen ikke var blot at formidle faglig viden, men at invitere til refleksion over skovens mange roller – fra CO₂-lagring og rekreative værdier til vedvarende energikilder.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...