Gå til hovedindhold
PtX & CCUS
Dansk Fjernvarme
Medlemmer

Små og mellemstore værker skal også fange CO2

Dansk Fjernvarme er med i projekt, der skal øge vores viden om, hvordan også de mindre og mellemstore kraftvarme- og affaldsenergianlæg kan indfange CO2 på deres anlæg.

26. mar. 2025
Tekst af Niklas Lindstrøm Jørgensen, nlj@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Først en, så to og nu en tredje pulje statslige midler er sat af for at kick-starte udviklingen af CO2-fangst i Danmark, så de teknologiske anlæg både udvikles og tilpasses de enkelte anlæg og får den samlede værdikæde skal på plads, sådan at vi ikke ”bare” kan fange CO2’en, men også transportere, lagre eller udnytte den efterfølgende.

    Samlet er der tale om en overordentlig stor opgave, som der bruges mange ressourcer på i energisektoren. Ikke mindst hos de store kraftvarmeværker, affaldsenergianlæg og hos biogasselskaberne, som der – indtil nu – har været mest fokus på i udviklingen af CO2-fangst.

    CCIP-projektet

    Nu melder Dansk Fjernvarme sig så banen med et nyt projekt, hvor der er fokus på at få de mindre og mellemstore anlæg med i CO2-fangst. Dansk Fjernvarme er projektleder for bl.a. syv fjernvarmeselskaber samt EMD International og Teknologisk Institut.

    På de mindre og mellemstore anlæg er der i dag stor usikkerhed om, hvilke CO2-fangstteknologier, der er teknisk og økonomisk egnede, samt hvordan de kan integreres i anlæggene uden at belaste eksisterende drift og økonomi.

    Det er begrænsninger, der i dag forhindrer mange værker i at tage skridt mod implementering af CO2-fangst, forklarer Jannick H. Buhl, der er områdechef i Dansk Fjernvarme.

    - Både kraftvarmeanlæg, rene varmeanlæg og affaldsenergianlæg i alle størrelser i Danmark og i Europa står overfor stigende krav til at reducere CO2-udledningern. Derfor har vi brug for at øge vores viden om, hvad der skal til for at vi også kan fange CO2’en på netop disse anlæg. Det er netop derfor vi har sat dette projekt i søen, sammen med en lang række af de aktører der netop har enten indsigt, behov eller begge dele, siger han.

    Nyt beregningsmodul

    Kernen i projektet er udviklingen af et nyt beregningsmodul til den udbredte softwareplatform energyPRO, som vil gøre det muligt at analysere og optimere implementeringen af CO2-fangst på eksisterende anlæg. Og i dette projekt altså de mindre og mellemstore anlæg, der er anderledes indrettet end de store anlæg.

    Én type teknisk løsning, der kan sikre CO2-fangst på et stort affaldsenergianlæg er ikke nødvendigvis den bedste løsning for et mindre anlæg.

    Det er netop virkningen af de forskellige løsninger, der kan analyseres på med dette nye software, så man undgår først at prøve det af i praksis for at se, om det virker eller ej.

    Fjernvarmeselskaber kan med energyPRO simulere et energianlæg og dermed også se, hvilke konsekvenser selv små modifikationer kan få for det samlede anlægs produktion eller økonomi.

    En vigtig del af løsningen

    Med projektet vil deltagerne tilføre den nyeste viden om flere CO2-fangstteknologier, bruge den nye viden i konkrete casestudier og analyser for de syv deltagende varme- og kraftvarmeselskaber.

    Denne nye viden er værdifuld. Også for EMD International, der planlægger at kommercialisere løsningen og udbrede den globalt samt Teknologisk Institut, der bidrager med uvildig ekspertviden om CO2-fangst.

    - CO2-fangst er en af de vigtigste teknologier i indsatsen for at reducere vores samlede CO2-udledninger og nå klimamålene. Med vores deltagelse i CCIP-projektet bidrager Teknologisk Institut med uvildig ekspertviden og nyeste viden om CO2-fangstteknologier, som vi anvender i konkrete casestudier. Projektet er en vigtig brik i udviklingen af løsninger, der kan tilpasses små og mellemstore fjernvarmeanlæg, som ofte står overfor helt særlige tekniske og økonomiske udfordringer, udtaler Sten Frandsen, forretningsleder, Teknologisk Institut.

    Projektet, der har fået navnet CCIP – Carbon Capture Integration Pathways for District Heating, har netop indsendt ansøgning til EUDP. Med ansøgningen følger en tidsplan for projektet, der i første omgang løber frem til udgangen af 2027.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...