Stærkt ordfører-felt til Energi på Toppen
Fem ordførere på forsynings- og energiområdet har meldt deres ankomst til årets sidste udgave af Energi på Toppen onsdag den 3. december.
Årets sidste udgave af Energi på Toppen får et stærkt felt til den afsluttende ordførerdebat om balanceringen mellem grøn omstilling og forsyningssikkerhed. Grafik: Lennie Harder.
Indhold
Årets fjerde og sidste udgave af Energi på Toppen får besøg af et virkelig stærkt politisk felt fra Folketinget. Fem ordførere på forsynings- og energiområdet har meldt deres ankomst den 3. december.
Det overordnede emne for Energi på Toppen er, hvordan vi i fremtiden balancerer den nødvendige grønne oprustning med den samtidig nødvendige fokus på forsyningssikkerhed i en verden, hvor fx hybridangreb er en del af hverdagen for mange forsyningsselskaber.
- Fjernvarmeselskaberne er fanget midt imellem de to dagsordener, og det nemme her og nu vil selvfølgelig være at fokusere på sikkerheden, fordi fjernvarme er samfundskritisk forsyning. Men omvendt presser klimaudfordringerne på – også for fjernvarmen, hvor der er krav om øget elektrificering, lyder det fra kommunikationskonsulent i Dansk Fjernvarme, Katrine Fugl.
Energi på Toppen
Onsdag den 3. december fra kl. 09 til kl. 11 på Dansk Arkitektur Center (DAC) i København.
Derfor, forklarer Katrine Fugl, er det vigtigt for alle parter at høre, hvor vores politikere står på det spørgsmål – altså hvad der vejer tungest her og nu.
- De politiske signaler er vigtige for vores medlemmer, fordi det er de pejlemærker, de bruger, når de skal tage beslutninger om fremtidens energiproduktion. Så det bliver spændende at høre fra politikerne på Energi på Toppen, siger Katrine Fugl.
Den politiske diskussion – der er det sidste punkt på dagsordenen for dagen – bliver afholdt med en overskrift: Kan vi gå på kompromis med forsyningssikkerheden i det grønne kapløb?
De fem ordførere er:
- Linea Søgaard-Lidell (V)
- Samira Nawa (RV)
- Torsten Gejl (ALT)
- Henrik Frandsen (M)
- Søren Egge Rasmussen (EL)
Omstilling og forsyningssikkerhed – hvor er balancen
Energi På Toppen stiller skarpt på den grønne omstilling i lyset af de større krav til forsyningssikkerhed. Bliver de ambitiøse klimaplaner efterladt på perronen, når fokus er på at sikre forsyningen?
👉 Læs artiklen.
Katrine Fugl
Ansvarlig for Folkemødet og Energi på Toppen
Strategisk kommunikation
Mobil: +45 30 90 21 83
E-mail: kaf@danskfjernvarme.dk
Skriv kommentar