Gå til hovedindhold
Dansk Fjernvarme
Medlemmer

TECH-scenen vokser på Landsmøde 2025

Når Landsmøde 2025 i slutningen af oktober bliver afviklet i Odense Congress Center bliver det med en større udgave af TECH-scenen end på tidligere landsmøder.

3. sep. 2025
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk
meget publikum til tech scenen ved landsmøde 2022

TECH-scenen har på forskellige landsmøder haft et rigtig godt tag i publikum. Nu bliver programmet udvidet for at tilfredsstille ønsker fra deltagerne. Foto: Jesper Voldgaard.

Indhold

    Der bliver flere muligheder for at nørde igennem med de mere tekniske sider af fjernvarmen, når Landsmøde 2025 blive afholdt i Odense. TECH-scenen har nemlig haft vokseværk siden det seneste landsmøde, så der bliver endnu mere fokus på de mere tekniske sider af fjernvarmen.

    De tidligere år har TECH-scenen været afholdt torsdag eftermiddag over et par timer. I 2025-udgaven af landsmødet bliver det udvidet, så det torsdag strækker sig over længere tid, ligesom der også bliver et enkelt oplæg fredag formiddag.

    - Evalueringerne fra de tidligere landsmøder viser, at vores medlemmer vil have mere indhold på TECH-scenen, og det tager vi til os nu, lyder det fra afdelingschef Nicolai Kipp fra Varmefaglig Afdeling i Dansk Fjernvarme.

    - Intet ondt ord om oplæg og debat på den store scene, men det er ofte politiske emner eller mere strategisk, hvor vores medlemmer også efterlyser indhold, der er tættere på selskabernes hverdag – og det er jo så netop det, vi har tilbudt og tilbyder på TECH-scenen, forklarer Nicolai Kipp.

    Et andet stort plus fra TECH-scenen er, at der her netop opstår gode muligheder for at netværke med kollegaer fra andre værker – typisk fordi der er tale om ret specifikke emner, som tiltrækker folk med særlig interesse for det eller de konkrete emner.

    - Endelig giver TECH-scenen også mulighed for, at vi kan give taletid og debat med eksterne interessenter og eksperter, der kan give deres særlige input på forskellige fjernvarme-dagsordener, føjer Nicolai Kipp til.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...