Thomas Lyngholm har store ambitioner for nordjysk affaldsenergi

- Det er ikke alle affaldsproblemer, man kan genanvende og forebygge sig ud af. Derfor spiller affaldsenergianlæg stadig en vigtig rolle i vores energisystem. De løser et problem, som ikke kan løses på andre måder.

Sådan lyder berettigelsen for, at vi i Danmark stadig brænder en stor del af vores affald af og omdanner det til el og fjernvarme. I hvert fald hvis man spørger Thomas Lyngholm.

Han er administrerende direktør i landets tredjestørste affaldsselskab, Nordværk, og står dermed i spidsen for håndteringen af over 400.000 nordjyders affald.

Igennem lidt over 25 år har Thomas Lyngholm spillet en vigtig rolle i udviklingen af affaldshåndteringen – og ikke mindst affaldsenergien – i det nordjyske. Og når man taler med ham, er man ikke i tvivl om, at han har en kæmpe passion for blandt andet affaldsenergien.

- Affaldsenergianlæggene har stor betydning som en sammenhængende del af vores affalds- og ressourcesystem. De gør jo, at vi får udnyttet energien i det affald, som ikke kan genanvendes. Og når vi kommer så langt som til at fange CO₂ på vores affaldsenergianlæg, får vi et cirkulært kredsløb, hvor man opsamler og genanvender CO₂ - og på den måde forhindrer udledninger fra affaldet.

CO₂-fangst bliver en afgørende teknologi

Hos Nordværk er man allerede godt på vej til at sikre, at affaldsenergien også spiller en vigtig rolle i fremtidens energisystem.

Henover årene har man løbende arbejdet med at optimere på energiudnyttelsen – blandt andet ved at sætte varmepumper på forbrændingsanlæggene, der kan udnytte varmen i røggassen til fjernvarme.

Men det største teknologiske spring kommer, når man også begynder at kunne fange CO₂’en i røggassen, understreger Thomas Lyngholm.

- Der får vi en klimaeffekt, som virkelig batter, siger han.

Og Nordværk er da også godt på vej. Affaldsselskabet er nemlig dybt involveret i projektet Fjord PtX, der ved udgangen af årtiet skal sikre, at man ikke bare kan fange, men også udnytte CO₂’en fra Nordværks affaldsenergianlæg i Aalborg.

Efter forventningen vil man på Power-to-X-anlægget, som skal placeres ved siden af Nordjyllandsværket, kunne omdanne omtrent 180.000 tons CO₂ fra affaldsforbrændingen til grønt brændstof.

- Projektet er en direkte vej ind i, at vi får etableret et CO₂-fangstanlæg og får udnyttet det til grønne brændstoffer. Det kan være med til at reducere trækket på fossile energikilder og dermed have en meget direkte klimaeffekt, siger Thomas Lyngholm om årsagen til, at Nordværk er gået med i projektet.

- Og så kommer vi jo til at medvirke i et ikke helt lille industrieventyr, når vi får placeret et PtX-anlæg af en ganske betydelig størrelse i vores nærområde, fortsætter han.

Manglende statsstøtte stopper ikke ambitioner

Direktøren fortæller, at man nu er så langt med Fjord PtX, at alle kontrakter skal landes i løbet af i år, så man er klar til at tage investeringsbeslutninger i 2026. De forskellige anlæg og infrastrukturen omkring dem, skal efter planen etableres fra 2027.

Og stod det til Thomas Lyngholm, var Nordværk blandt de mange affaldsenergiselskaber, som har budt ind på statens kommende CCS-pulje.

Udfordringen er bare, at et CCU-projekt som Fjord PtX ikke kan komme i betragtning. Det skyldes, at man med CCU-løsninger ikke kan garantere, at CO₂’en lagres i Danmark – fordi grønt flybrændstof kan sælges på hele verdensmarkedet.

- Derfor har man ikke kunnet søge midler til CCU-projekter endnu. Og det synes vi er dybt urimeligt, siger direktøren.

Mangel på statsstøtte sætter dog ikke en stopper for ambitionerne. Ikke mindst fordi det at fange CO₂ ifølge Thomas Lyngholm kommer til at være nødvendigt for affaldsenergiselskaber, hvis man vil stå stærkt på markedet.

- Jeg tror godt, man kan drive et affaldsenergianlæg i fremtiden uden at fange CO₂. Men jeg har en forventning om, at forsyningstilsynet ved næste affaldsudbud vil lægge vægt på CO₂-fangst. Når det sker, vil man komme til at stå ret dårligt uden. Så jeg forventer, at markedet kommer til at drive det, fremfor decideret lovgivning, siger han.

Den grønne omstilling må ikke være en dårlig forretning

I det hele taget er affaldsenergien en sektor, der i de seneste år har været præget af udvikling. Tilbage i 2023 blev det vedtaget, at affaldssektoren skulle konkurrenceudsættes og selskabsgøres – og det har på mange måder påvirket den måde, man driver Nordværk på i dag, fortæller Thomas Lyngholm.

Blandt andet valgte man at fusionere to nordjyske affaldsselskaber for at danne Nordværk, mens man er begyndt at tænke langt mere i effektivisering, rationalisering og stordrift.

- Og det påvirker da også sådan noget som vores investeringsplaner. Tidligere kunne vi basere investeringerne på 25-30 år lange kontrakter eller ejerskabsaftaler. Den sikkerhed har vi ikke længere, og det gør det noget sværere at foretage reinvesteringer eller decideret bygge nye forbrændingsanlæg, forklarer han og fortsætter:

- Vi kan i princippet ikke være sikre på, at vi har affald til de næste mange år, så det er virkelig om at have is i maven, når man investerer.

Indtil videre er der dog affald nok at brænde af for Nordværk. Selskabet har nemlig vundet udbud på affald fra samtlige syv ejerkommuner – og et par øvrige – og det giver en tro på, at man også er i markedet om 4-5 år.

- Vores største udfordring er, at vi i fremtiden skal investere meget store beløb i klimaforbedrende tiltag, samtidig med at vi er i et konkurrenceudsat marked. Opgaven er jo at bidrage til den grønne omstilling, uden det bliver en dårlig forretning, pointerer direktøren.

Fuld fokus på cybersikkerhed og beredskab

Men det ændrer ikke på, at der ligger en stor opgave i at manøvrere i den meget komplekse regulering, der er pålagt sektoren, siger Thomas Lyngholm.

Blandt andet er der som følge af den geopolitiske situation kommet et øget fokus på forsyningsbranchens arbejde med cybersikkerhed – blandt andet i kraft af NIS2-direktivet. Og det mærker man bestemt også hos Nordværk.

- Cybersikkerhed fylder enormt meget for os. På koncernniveau har det været et af vores strategiske fyrtårne i 2024, og det har vi forlænget ind i 2025. Vi bruger rigtig mange ressourcer på at sikre os mod angreb udefra. Vi har blandt andet opbygget en projektorganisation, som arbejder med at implementere NIS2-direktivet, forklarer han og uddyber:

- Det er alt fra vores IT-systemer og beskyttelse af medarbejdernes telefoner til de fysiske adgangsforhold ved vores anlæg. Vi lukker ikke folk ind på vores matrikler, som vi ikke kender, og vi har vandtætte skotter mellem SRO-anlæg og de administrative systemer. Så man kan mærke hele vejen rundt i organisationen, at der er kommet fokus på det.