Vestforbrænding vil levere klimaneutral affaldsenergi i 2030

Op mod 40.000 nye fjernvarmekunder – og 500.000 ton fanget CO₂.

Sådan lyder de ambitiøse mål for landets største affaldsenergiselskab, Vestforbrænding.

Og når man hører tallene, er det ikke svært at forstå, hvorfor administrerende direktør Steen Neuchs Vedel er en travl mand.

Inden 2030 skal han styre Vestforbrænding i mål med et af de største fjernvarmekonverteringsprojekter nogensinde – og oveni det være med til at sikre, at CO₂-udledningerne fra cirka en million danskeres restaffald bliver fanget og lagret.

En opgave, han går til med en stor passion for den grønne omstilling, han er med til at drive, fortæller han:

- Alt omkring den grønne omstilling fokuseres lige nu ind i både fjernvarme, affaldsenergi, genanvendelse og CO₂-fangst. Det giver så meget mening at arbejde med, fordi vi virkelig kan gøre en forskel. Så for mig og hele vores organisation giver det bare energi at være i den her sektor i øjeblikket, siger han og tilføjer:

- Vi tror virkelig, vi kan være med til at skubbe den grønne omstilling fremad og levere en billig og sikker forsyning. Så jeg er meget fortrøstningsfuld, når det kommer til fremtiden for affaldsenergi og fjernvarme.

Ingen tegn på alternativer

Affaldsenergien har gennem tiden været grundstenen for, at Vestforbrænding kan levere fjernvarme til deres mange kunder.

Og selvom man i fremtiden også satser på både geotermi, overskudsvarme og elektrificering i det hele taget, får forbrændingen stadig en hovedrolle, understreger Steen Neuchs Vedel.

- Det vil hele tiden være vores solide grundlast – for selvom vi kommer til at genanvende mere i fremtiden, vil der stadig være masser af affald, der skal forbrændes. Det skal vi også energiudnytte i fremtiden. Vi bliver jo også flere og flere mennesker på kloden og i Storkøbenhavn, siger han og fortsætter:

- Lige nu genanvender vi cirka to tredjedele af vores indsamlet affald – og resten kommer i ovnen. Men det er klart, når vi kan genanvende alt, skal der ikke være et affaldsforbrændingsanlæg. Indtil videre har vi bare ikke set nogle tegn på, at det er noget man vil kunne i den nærmeste fremtid. Så der er ikke noget alternativ til affaldsenergien.

Alle sejl er sat til CCS-eventyr

Til gengæld kan man snart gøre noget ved den CO₂-udledning, affaldsforbrændingen skaber.

I hvert fald hvis det lykkes at etablere det store fangstanlæg, Vestforbrænding har i kikkerten. Planen er at være klimaneutrale på affaldsanlægget – og indtil videre er CCS den eneste teknologi, der kan sikre det.

Derfor er Vestforbrænding gået ind i et partnerskab med Copenhagen Infrastructure Partners og vil i fællesskab med dem udvikle, bygge og drive et CCS-anlæg ved forbrændingsanlægget i Glostrup. Anlægget vil kunne fange i alt 500.000 tons CO₂ om året – og kommer ifølge Steen Neuchs Vedel til at kræve en investering på flere milliarder kroner.

- Det er en af årsagerne til, at vi er gået ind i joint venture-selskabet Gaia med CIP. For at have nogen, der kan øge kompetencerne, sikre os i at gennemføre projektet – og er villige til at tage investeringsrisikoen sammen med os. Det er en helt ny værdikæde, der skal etableres. Og som teknologien er i dag, kan det kun ske med støtte fra staten, forklarer han.

Af den årsag har partnerskabet også budt ind på statens milliardstore CCS-pulje, der skal fordeles i april 2026. Den håber Vestforbrænding naturligt nok, at man får del i. For som Steen Neuchs Vedel pointerer, ved man ikke, om det indenfor en årrække vil blive et krav, at anlæg der udleder røggas skal fange CO₂.

- Hvis man nogensinde fandt på at bygge et helt nyt anlæg, kan jeg ikke forestille mig, at man ville gøre det uden at etablere CO₂-fangst fra starten, siger direktøren – der i øvrigt er meget fortrøstningsfuld, når det kommer til Vestforbrændings chancer for at få del i støttemidlerne:

- Mavefornemmelsen er rigtig god. Vi er så forberedt, som man overhovedet kan være, siger han.

Investeringer kræver robust økonomi

I mellemtiden er en del af opgaven at sikre, at selskabets økonomi fortsat er robust ind i fremtiden. For selvom man får sikret statsstøtten, skal der stadig lånes nogle penge til investeringen i CCS.

Og da affaldssektoren blev liberaliseret for et par år siden, er det ikke længere en mulighed at låne via KommuneKredit. I stedet går man til bankerne – og de stiller nogle lidt andre krav, siger Steen Neuchs Vedel:

- Banken skal kunne se en businesscase, så der skal være overskud i forretningen, hvis de skal låne dig penge. Den virkelig gør jo, at vi skal kunne demonstrere, at der er affald nok, og at priserne er på et niveau, så virksomheden kommer ud med et plus hvert eneste år, lyder det.

Derfor er direktøren også glad for, at det er lykkedes at vinde udbud for samtlige 19 ejerkommuners affald. Det giver en sikkerhed i de kommende år. Men samtidig understreger Steen Neuchs Vedel, at man fortsat vil være med i kampen om alle de affaldsudbud, der kommer.

- For at kunne investere i CCS skal du have i bund og grund have en rigtig sund virksomhed. Og der hjælper det helt bestemt, at vi har vundet stort set alle de udbud, vi skulle bruge, siger han.