Dansk implementering af Bygningsdirektivet favoriserer individuelle varmeløsninger
Dansk Fjernvarme har afgivet høringssvar, hvor der rejses kritik af implementeringen af det reviderede bygningsdirektiv. Kritikken går på, at bygningsejere kan presses til at skifte væk fra fjernvarme.
- Bygningsejere kan se sig presset til at skifte fra fjernvarme til individuelle løsninger – ikke af klimahensyn, men som følge af beregninger som favoriserer individuelle løsninger og ikke afspejler fjernvarmens bidrag og fordele i et samlet energisystem, fortæller Søren Junge Bak fra Dansk Fjernvarme om baggrunden for såvel henvendelse som høringssvarene fra Dansk Fjernvarme. Foto: Jesper Voldgaard.
Indhold
Dansk Fjernvarme har henvendt sig til to udvalg under Folketinget – Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget samt Boligudvalget – om den forestående implementering af bygningsdirektivet. Samtidig har Dansk Fjernvarme afgivet to høringssvar om udkastet til den nationale bygningsrenoveringsplan henholdsvis til lovforslaget om ændring af lov om fremme af energibesparelser i bygninger.
Fælles for initiativerne er et ønske om, at bygningsreguleringen i højere grad afspejler fjernvarmens faktiske klimaeffekt og systemfordele samt at opnå en ligestilling af fjernvarmen med individuelle løsninger.
Energifaktorerne i byggelovgivningen har i dag alene konsekvenser for beregning af energirammeberegninger for nybyggeriet, samt hvilke anbefalinger af frivillige tiltag der indeholdes i en ejendoms energimærke, siger chefkonsulent i Dansk Fjernvarme, Søren Junge Bak, og forklarer:
- Her stilles individuel forsyning som varmepumper bedre end fjernvarmen på grund af de eksisterende primære energifaktorer i bygningsreglementet. Konsekvensen er, at en ejendom som opføres med en individuel varmepumpe, vil have et større råderum ift. mulig mindre bygningsisolering og dermed et større nettoareal, samt en større fleksibilitet i bygningsdesign.
Søren Junge Bak frygter, at konsekvenserne for bygningsejeren er et større faktuelt varmeforbrug for ejendommen opført med den individuelle varmepumpe, end hvis ejendomme blev opført med fjernvarme som varmeforsyning.
I begge høringssvar understøtter Dansk Fjernvarme direktivets ambitioner om højere energieffektivitet og reduktion af drivhusgasudledninger. Men brancheorganisationen peger samtidig på en række udfordringer ved de foreslåede beregningsmetoder og energifaktorer.
Dansk Fjernvarme fremhæver således risikoen for, at de nuværende primære energifaktorer (som senest blev ændret 2018) og de kommende krav til ”Minimumsstandarder for energimæssig ydeevne” (forkortet MEPS) for eksisterende ”ikke-beboelsesbygninger”, kan skabe utilsigtede incitamenter.
- Det kan betyde, at bygningsejere ser sig presset til at skifte fra fjernvarme til individuelle løsninger – ikke af klimahensyn, men som følge af beregninger som favoriserer individuelle løsninger og ikke afspejler fjernvarmens bidrag og fordele i et samlet energisystem, fortæller Søren Junge Bak.
Dansk Fjernvarme anbefaler derfor, at der åbnes for anvendelse af nationale primære energi- eller vægtningsfaktorer, som løbende kan justeres og bedre afspejler udviklingen i energisystemet i Danmark, herunder fjernvarmens stigende andel af vedvarende energi, overskudsvarme og samspil med elsystemet.
Samtidig peger Dansk Fjernvarme på behovet for, at byggelovgivningen i højere grad understøtter den samfundsøkonomisk optimale varmeforsyning reguleret gennem varmeforsyningsloven - og at byggelovgivningen understøtter og ikke modarbejder den allerede gennemførte og kommende varmeplanlægning i landets kommuner.
Fælles branchebrev til Folketinget
Dansk Fjernvarme har sammen med en bred kreds af branche- og interesseorganisationer sendt et fælles brev til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget samt Boligudvalget.
I brevet opfordrer organisationerne til, at energifaktorerne i byggelovgivningen ensrettes, så kollektive og individuelle løsninger stilles ens, og at fjernvarmens systemfordele – herunder fleksibilitet, varmelagring og sektorkobling medregnes når der fremover stilles nye regulatoriske krav til reduktion af energibehovet i landets bygninger frem mod 2050.
Organisationerne peger på, at de nuværende beregningsregler betyder, at ens bygninger kan vurderes forskelligt alene på baggrund af opvarmningsform, og at dette kan gøre det vanskeligere for fjernvarmeforsynede bygninger at opnå status som nulemissionsbygninger. Det kan udfordre velfungerende fjernvarmeområder og svække grundlaget for at nå målet om en nulemissionsbygningsmasse i 2050.
Dansk Fjernvarme arbejder fortsat for, at implementeringen af bygningsdirektivet sker på en måde, der understøtter samfundsøkonomisk optimale løsninger og et effektivt, sammenhængende energisystem.
FÆLLES HENVENDELSE Primærenergifaktorer Og Fjernvarme
Læs høringssvar fra Dansk Fjernvarme:
- Høringssvar til udkast til National Bygningsrenoveringsplan som led i implementeringen af artikel 3 i EU-direktiv om bygningers energimæssige ydeevne, journalnummer 2024-1739
- Høringssvar til Forslag til lov om ændring af lov om fremme af energibesparelser i bygninger og forskellige andre love, journalnummer 2024-14817
Skriv kommentar