På tur med Dansk Fjernvarme: Distributionsgruppen hos Vestforbrænding
I løbet af de kommende uger bringer vi en række artikler fra nogle få af de medlemsbesøg, som medarbejderne i Dansk Fjernvarme var på i løbet af 2025. Første artikel bringer os forbi Vestforbrænding.
De omkring 60 medarbejdere i Dansk Fjernvarmes sekretariat kommer i løbet af et år på rigtig mange besøg hos medlemmerne. Anledningerne er meget forskellige; det kan være i forbindelse med et fagligt eller politisk møde, et kursus, sparring om lokale udfordringer eller måske en artikel til magasinet.
Den 8. april var Distributionsgruppen forbi Vestforbrænding, hvor selskabet havde tilsyn på et ledningsprojekt.
- Det er altid en fornøjelse at komme ud og besøge vores medlemmer. Og få input fra deres hverdag og indsigt i nogle af de mange spændende områder, vores medlemmer arbejder med, og som vi ofte kan bruge i vores sparring med andre selskaber, siger Jens Christian Nielsen, chefkonsulent i Dansk Fjernvarme.
- Denne gang var det for at se på en del af ledningsarbejdet i Danmarks største konverteringsprojekt, hvor 30.000 husstande skal skifte deres gasfyr ud med fjernvarme, fortæller Jens Christian Nielsen.
Han var selv rundt til mindst syv forskellige fjernvarmeselskaber i løbet af 2025.
Foto: Jens Christian Nielsen
Jens Christian Nielsen
Varmepumper
Overskudsvarme
Distribution
LER/GIS
Mobil: +45 20 54 54 73
E-mail: jcn@danskfjernvarme.dk
På tur
De kommende uger bringer vi en række artikler om en del af de medlemsbesøg, som medarbejderne i Dansk Fjernvarmes sekretariat var på i løbet af 2025.
Skriv kommentar