VARMELAGRING: Drømmen er en uendeligt stor akkumuleringstank

Nikolai Lyngsø er driftsleder hos Brørup Fjernvarme, og han har en drøm: en uendeligt stor akkumuleringstank.

– En akkumuleringstank kan nærmest ikke blive for stor. En stor akkutank giver forsyningssikkerhed, og den giver mulighed for at kunne byde endnu mere ind på elmarkedet med vores gasmotor, elkedel og varmepumpe, siger han.

Men i virkelighedens verden må Nikolai Lyngsø og Brørup Fjernvarme nøjes med at fordoble lagringskapaciteten fra 1.200 til 2.400 kubikmeter, når en ny akkutank står klar i begyndelsen af 2026.

– Vi ville gerne have bygget en ny tank på 5.000 kubikmeter, men det var der ikke plads til, så vi er endt med at bygge den største tank, vi kunne på vores hovedmatrikel, siger Nikolai Lyngsø.

Her står i forvejen en ældre 1.200 kubikmeter tank foruden gasmotor, fliskedel, elkedel og gaskedler. På en matrikel 1,5 kilometer væk står værkets 4,5 MW CO₂varmepumpe.

Disse anlæg skal fremover producere varme til et betydeligt antal nye kunder: De seneste fire år har Brørup Fjernvarme således konverteret tæt på 750 kunder – fra 1.200 til 1.950 kunder, så der er brug for at øge forsyningssikkerheden – særligt i vintermånederne.

– I kraft af alle de nye kunder har vi lige sat rekord med 250 MWh varme på et døgn på grund af den kolde vinter. Om vinteren er der fremover brug for øget forsyningssikkerhed, hvis en varmeproducerende enhed skulle stå af, og den sikkerhed skal den ekstra tank hjælpe os med at opnå, siger Nikolai Lyngsø.

Men den fordoblede lagringskapacitet skal også give værket mulighed for at øge indtægten fra elmarkedet, så man ikke står med varmeproducerende anlæg, der kunne tjene penge, men ikke gør det på grund af manglende lagringsmulighed.

– Vi har jo allerede investeret i alle de anlæg, så de skal udnyttes maksimalt. Derfor prøver vi at planlægge, så der altid er plads i tankene, når priserne på elmarkedet er gunstige for at køre med vores anlæg. Vi vil helst ikke stå med et uudnyttet potentiale. Akkutankene giver os mulighed for at producere varme, selvom byen ikke efterspørger varmen, så vi kan byde ind på elmarkedet uafhængigt af det aktuelle varmeforbrug, siger Nikolai Lyngsø.

60 procent elektrisk varme

Fliskedlen er grundlast om vinteren, men er slukket hele sommeren. I stedet har varmepumpen overtaget som den dominerende varmekilde hen over året. Den leverer cirka 50 procent af varmen i Brørup. Elkedlen leverer cirka 10 procent, så 60 procent af varmen på værket er elektrisk produceret og dermed koblet til elmarkedet.

– Vi har ikke noget imod et elmarked med høje bjerge og dybe dale. Når prisen er nede – måske endda negativ – tænder vi for elkedlen. Når prisen er i top, tænder vi for gasmotoren og sælger strøm. Vores varmepumpe er også afhængig af elprisen, men har en COP på knap 3, så den får vi mere varme ud af, og derfor kan den bære flere driftstimer, siger Nikolai Lyngsø.

Normalt blandes vandet fra tankene med vandet fra de varmeproducerende anlæg, inden det sendes ud til kunderne, men der er også mulighed for at forsyne byen alene med vand fra tankene.

– I det varmeste halvår kører vi fire til otte timer om dagen med varmepumpen, og så er den slukket i 16-20 timer. I det tidsrum sender vi vand til kunderne direkte fra tankene, siger Nikolai Lyngsø.

I den daglige drift vil de to tanke blive styret, som var det én stor tank på 2.400 kubikmeter. Den samlede kapacitet vil være på 120-160 MWh alt efter temperaturen. Med den nye tank er der mulighed for at sende vand ind i tanken i forskellige temperaturlag. I den gamle tank bliver vandet hældt i fra oven uanset temperatur, så der sker en sammenblanding af vandet, der ikke er helt optimal.

– Kravet til Tjæreborg Industri har været, at de leverer en fuldautomatisk, temperaturstyret løsning, så vi ikke skal tage stilling til, om vandet skal hældes i den ene eller den anden tank, eller om vandet skal tages fra den ene eller den anden tank. SRO-løsningen skal sikre, at vandet altid udnyttes optimalt alt efter det aktuelle behov, siger Nikolai Lyngsø.

Lav varmepris skal holdes

Med øget lagringskapacitet får man muligheden for at producere varme i længere tid til en favorabel elpris, og man kan vælge at justere sine elprisgrænser – op og ned – før man byder ind.

– Målet er en samlet minuspris for vores elbundne varmeproduktion fra varmepumpe, elkedel og gasmotor. I perioder, hvor der ikke er stort varmebehov, kan man med øget lagring være mere kritisk med elpriserne, siger Nikolai Lyngsø.

I 2025 var der to måneder med negative varmepriser i Brørup – takket være korrekt drift.

– Negative varmepriser er muligt i perioder med lavt varmeforbrug, hvor vi kan køre meget med vores eldrevne anlæg på negative elpriser og hælde varmen på vores akkutank, og det får vi med fordoblet kapacitet endnu bedre mulighed for, forklarer Nikolai Lyngsø.

Brørup Fjernvarme har i mange år haft en af landets laveste varmepriser, og ambitionen er, at det fortsat skal være sådan.

– Jeg forventer, at vores øgede lagringskapacitet får positiv indflydelse på varmeprisen fremover, så vi kan holde en lav pris, siger Nikolai Lyngsø.

Investeringen i den nye akkutank er på 5,5 millioner kroner med en afskrivning over 30 år. Men Nikolai Lyngsø forventer en betydelig kortere tilbagebetalingstid.

– Jeg har et lille håb om, at den nye tank er betalt på 10 år, selvom det måske er lidt for optimistisk. Forhåbentlig kan vi øge indtjeningen på elmarkedet med minimum 200.000-300.000 kroner om året med den nye tank, siger Nikolai Lyngsø.

Når han kigger mod fremtiden, er øget lagring et godt bud for branchen på mere sikkerhed trods alle usikkerhederne.

– I fjernvarmen investerer vi i anlæg, der skal køre i 30-40 år, men politikerne kan ændre rammevilkårene fra år til år. Hvordan ser fremtiden for eksempel ud for biomasse? Skal vi pludselig ud at finde erstatning for 20-30 procent af vores produktionskapacitet?

– Lagring er en god mulighed for at gå mere trygt ind i elektrificering. Udbygningen af den grønne strøm kommer til at give flere timer med negative eller meget lave priser, som fjernvarmen kan udnytte med tilstrækkelig lagring, siger Nikolai Lyngsø.