Elektrificering gør Svendborg klar til fremtiden

I 2023 lukkede og slukkede Svendborg Kraftvarme for sin affaldsforbrænding. Dermed mistede Svendborg Fjernvarme adgang til 18 MW varme, som havde udgjort en stor del af grundlasten i den lokale fjernvarme.

- Vi havde været i gang med at planlægge vores fremtidige produktion siden 2021, da det blev besluttet, at affaldsforbrændingen skulle lukke. En aftale blev indgået om at overtage grund og bygninger som skulle danne rammen for nye anlæg. Da affaldsforbrændingen lukkede, havde vi lige oplevet et 2022 med voldsomt stigende gaspriser. Vi stod derfor uden varme fra affaldsforbrændingen, men med markant øgede udgifter til gas. Så opgaven var klar - vi skulle finde et alternativ til gassen, siger direktør Kent Husted Kjeldgaard, Svendborg Fjernvarme.

Efter grundige analyser, risikovurderinger og dialoger med leverandører og andre værker har Svendborg Fjernvarme nu besluttet at investere cirka 300 mio. kr. i en 25 MW varmepumpe og en 25 MW elkedel foruden fordoblet lagringskapacitet, så man kan reducere sit gasforbrug og samtidig optimere varmeproduktionen ift. varmeforbruget. Øget kapacitet og lagring giver fleksibilitet i produktionen og også en mulighed for at stå til rådighed for elmarkedet, når det er mest fordelagtigt.

- Vi forventer at nedbringe vores andel af gas i varmeproduktionen fra cirka 35 til cirka 5 procent. Så vi reducerer udgifterne til gas, nedbringer vores CO2-udledning og får en varmeproduktion, som bliver 80-90 procent elektrisk på varmepumper og elkedler, siger Kent Husted Kjeldgaard videre.

I fremtiden skal den eksisterende og den nye varmepumpe udgøre grundlasten i produktionen suppleret af elkedler og gasmotorer, alt efter priserne på henh. elektricitet og gas.

- Vi kommer fra en virkelighed, hvor det er varmebehovet, som har styret vores produktion i fyringssæsonen. Sådan som det var på mange varmeværker før i tiden. Men vi ønsker ikke at være tvunget ind i en produktionsprofil, som ikke længere er økonomisk optimal. Vi ønsker at udfase gassen og blive fuldt elektriske i vores grundlast, så vi kan opnå alle fordelene ved at producere varmen, når det er billigst, og også være koblet på elmarkedet og tilbyde systemydelser. Alle vores analyser peger på det som den bedste løsning, siger Kent Husted Kjeldgaard.

En Fugl Føniks

Internt kalder man investeringsprojektet for Føniks, med henvisning til myten om den store fugl der genopstår af asken. I Svendborgs fortælling er det varmeproduktionen, der som en Fugl Føniks skal stige op og frigøre sig fra fortidens affaldsforbrændingsanlæg og blive elektrisk genfødt.

- I dag får vi stadigvæk cirka en tredjedel af vores varme fra gas, men gassen udgør cirka to tredjedele af vores produktionsudgifter til varme, så vi har både en meget stærk økonomisk og klimamæssig motivation til at reducere vores gasforbrug, og det er også i det lys, man skal se beslutningen om elektrificering, siger Kent Husted Kjeldgaard og fortsætter:

- Vi har lige oplevet en meget kold vinter i januar og februar med et dagligt behov på over 50 MW, hvor vi måtte køre med både vores elektriske anlæg og gas samt bioolieanlæg i varmeproduktion i en længere periode. Vi har brugt over halvdelen af vores normale årlige gasforbrug alene i de to måneder. I fremtiden skal vi i langt højere grad kunne klare så højt et vinterforbrug med de elektriske anlæg og vores fordoblede akkumuleringskapacitet og kun bruge gasanlæg på de koldeste dage, siger han videre.

Med den rigtige portefølje af anlæg – varmepumper, elkedler, gasmotorer og 18.800 kubikmeter lagringskapacitet - vil Svendborg Fjernvarme således også få stor fleksibilitet til at byde ind på systemydelser og udnytte volatile elpriser. For at imødegå ubalancer i systemydelserne er den nye varmepumpe modulopbygget, så den mere præcist kan optage den aftalte effekt.

- Både høje og lave elpriser kan udnyttes med de rigtige anlæg, og vi får også et anlæg, der kan reagere med kort varsel på systemydelser, hvilket vi ikke har kunnet før. Så vi ser frem til selvfølgelig først og fremmest at levere den varme, der er behov for, men også frem mod en markant øget mulighed for indtjening på både systemydelser og muligheden for at udnytte prisspidserne på elmarkedet., siger Kent Husted Kjeldgaard.

Nettilslutning med rettidig omhu

Vigtige mål for investeringen er at kunne holde varmeprisen i ro ved hjælp af øget elektrificering og øget kapacitet, der giver fleksibiliteten til at producere, når det er billigst. Samtidig kan anlægget også producere varme til forventet flere kunder i fremtiden.

- Uden de nye investeringer ville vi se ind i en fremtid med stigende varmepriser, primært på grund af forventet øgede udgifter til gas, herunder CO2-afgifter og kvoter. Elektrificering er ifølge vores analyser vejen til at holde varmeprisen i ro og måske på sigt sætte den lidt ned, fordi vi både effektiviserer vores produktion med varmepumper og får øget indtjening fra elsystemet, siger Kent Husted Kjeldgaard.

Kun cirka halvdelen af Svendborgs boliger er koblet på fjernvarmen, og selv om den nye investering er rentabel helt uden nye tilslutninger, vil Svendborg Fjernvarme gerne tilslutte flere kunder i de kommende år.

- I dag leverer vi cirka 140.000 MWh varme årligt, og vi forventer, at der med nye kunder ad åre kan sælges 100.000 MWh mere. Vi har indtil nu haft den udfordring, at vi på grund af projektbekendtgørelsen ikke har kunnet udbrede fjernvarme til nye områder, fordi fossile brændsler har udgjort en for stor andel af vores varmeproduktion. Men med de nye elektriske produktionsanlæg og det meget mindre gasforbrug vil vi kunne udbrede fjernvarmen. Investeringen er med andre ord en nødvendig forudsætning for, at vi kan udbrede fjernvarmen til nye områder af Svendborg, siger Kent Husted Kjeldgaard.

Aftalen om nettilslutning til de nye anlæg omfatter dels en vis garanteret mængde effekt, dels en mængde effekt underlagt BNA-vilkår (Begrænset NetAdgang) om afbrydelighed.

- Vi har prøvet at udvise rettidig omhu, når det gælder vores udvidede nettilslutning til det nye anlæg, og vi har allerede sikret os tilstrækkelig elkapacitet. Vi har fået en fastnettilslutning, så vi kan køre, som vi ønsker med vores varmepumper plus redundans. Men der er også en BNA-aftale, som benytter den resterende del af elnettet når der er kapacitet. Hvis det bliver nødvendigt, og hvis det giver økonomisk mening, kan vi faktisk med vores gasmotorer producere den fornødne elektricitet til vores varmepumper, så på den måde er der ekstra produktions- og forsyningssikkerhed, siger Kent Husted Kjeldgaard.

Varmepris bestemmes af elmarked

De besluttede investeringer er baseret på økonomien med det nuværende antal andelshavere, som det formelt kræves.

- Hvis vi lykkes med at få flere kunder, vil det være en bonus for projektet, og det vil naturligvis forbedre vores samlede økonomi. Vores rejse er ikke overstået med denne investering, men den er et kæmpe skridt i retning af en mere økonomisk og mere klimavenlig varmeproduktion, siger han videre.

Når Kent Husted Kjeldgaard løfter blikket fra Svendborg og kigger ud på branchen, er det med en vis bekymring på vegne af de værker, som stadig anvender store mængder gas.

- Der er stigende CO2-afgifter og CO2-kvotepriser på vej, som vil fordyre varmeproduktionen betragtelig på de værker, som – ligesom vores nuværende - stadig anvender store mængder gas. Der er måske også afgifter på vej på biomasse. Vi ser samtidig en fremtid med nye vilkår, herunder afbrydelighed for nettilslutning, men også nye muligheder for at hjælpe elsystemet. Så det er en smal vej, der tegner sig forude, men trods usikkerhederne er konklusionen for os, at elbaseret varme er vejen frem med de vilkår, vi kender i dag, siger Kent Husted Kjeldgaard.