Gå til hovedindhold
Kundeforhold
Dansk Fjernvarme

Få færre konflikter og øget trivsel

Dansk Fjernvarme afvikler igen kursus om dialog og konflikthåndtering med kunderne, så du undgår konflikter og øger din trivsel i hverdagen. Sæt kryds ved den 2. juni.

1. maj 2026
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Dansk Fjernvarme har efterhånden udbudt kurset ”Dialog og konflikthåndtering med kunderne” et par gange – og nu sker det igen den 2. juni, hvor kurset strækker sig over to dage. Kurset bliver afholdt i Fjernvarmens Hus i Kolding.

    Kurset giver indblik i, hvordan man som fjernvarmeselskab kan balancere mellem dialog og håndtering af konflikterne med sine varmekunder.

    Det er Behave Green, der efterhånden har et solidt kendskab til branchen og som tager sig af undervisningen.

    Det er blandt andet etablering af fjernvarme i et nyt område, der kan skabe ængstelse, vrede og frustration hos potentielle kunder. Kurset hjælper fjernvarmemedarbejdere med at håndtere netop disse og lignende situationer.

    På kurset vil deltagerne møde kollegaer fra andre selskaber, der står i tilsvarende udfordringer og kunne udveksle personlige erfaringer. Derudover er det et mål i sig selv, at deltagerne får udfordret deres vante arbejdsmetoder, hvilket skaber rum for refleksion og læring.

    Konkret vil Behave Green introducere deltagerne for nye redskaber, som de kan bruge i deres daglige arbejde. Kurset giver også inspiration til at opbygge stærkere kollegarelationer og et bedre arbejdsmiljø, der kan understøtte håndteringen af konflikter.

    Udover de konkrete værktøjer og tilgangen til kunderelationen, så vil kurset også styrke deltagernes trivsel i deres egen dagligdag. Det handler om at hjælpe deltagerne med at strukturere og anvende deres egne erfaringer i dagligdagen.

    Målet vil være at gøre arbejdsdagen mindre anstrengende og mere overskuelig. Derudover kan kurset bidrage til øget trivsel ved at nedtrappe konfliktniveauet og skabe et bedre grundlag for kollegial støtte i svære situationer.

    Sidst opdateret: 1. maj 2026

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...