Fjernvarmens fleksibilitet skal tælle i netkøen

Der er pres på elnettet, og mange nye forbrugsprojekter ønsker at blive tilsluttet. Energinet har derfor sendt et udkast til en ny prioriteringsmodel i høring, som skal præcisere modenhedskrav og prioritering af sagsbehandlingen for projekter, der søger tilslutning til elnettet.

Dansk Fjernvarme støtter grundlæggende, at der bliver ryddet op i netkundekøen. Det er positivt med klarere modenhedskrav, gennemsigtige prioriteringskriterier og økonomiske mekanismer, der kan sortere umodne eller spekulative projekter fra.

Men i sit høringssvar peger Dansk Fjernvarme samtidig på, at modellen ikke i tilstrækkelig grad anerkender den systemværdi, som elektrificerede fjernvarmeprojekter kan levere.

– Vi er enige i, at Energinet skal bruge sagsbehandlingsressourcerne på modne og reelle projekter. Men når elnetkapacitet er en knap ressource, er det ikke nok kun at se på, hvem der er længst i processen. Man er også nødt til at se både på, hvilke projekter der er netvenlige og en bredere prioritering af, hvad vi som samfund ønsker at bruge det begrænsede elnet til, siger Michael Søgaard Schrøder.

Fjernvarme er fleksibelt elforbrug

Elektrificering af fjernvarmen handler ikke bare om at tilslutte nyt elforbrug. Store varmepumper og elkedler indgår typisk i et samlet fjernvarmesystem med varmelagre og alternative produktionsenheder. Det betyder, at elforbruget i mange tilfælde kan flyttes væk fra de timer, hvor elnettet er mest belastet.

Den fleksibilitet bør tælle positivt, når projekter prioriteres i sagsbehandlingen.

Dansk Fjernvarme anbefaler derfor, at Energinet tydeligere indarbejder begrænset netadgang, varmeakkumulering og dokumenteret fleksibilitet som kriterier for netvenlighed. Samtidig bør projektgodkendelser efter projektbekendtgørelsen og dokumentation for igangsat kommunal projektbehandling anerkendes som tegn på, at et fjernvarmeprojekt er modent og reelt.

– Fjernvarmens fleksibilitet er ikke teoretisk. Den findes allerede i dag i form af elkedler, varmepumper og varmelagre, som kan spille sammen med elsystemet. Hvis et fjernvarmeprojekt kan acceptere begrænset netadgang og flytte forbruget væk fra pressede perioder, bør det vurderes som netvenligt, siger Søren Lorenz Rask Søndergaard.

Datacentre og batterier skal ikke automatisk foran

Dansk Fjernvarme peger i høringssvaret også på, at kollektive fjernvarmeprojekter som udgangspunkt bør prioriteres højere end datacentre og kommercielle stand-alone-batterier, når fjernvarmeprojekterne videreudvikler eksisterende energiinfrastruktur eller dokumenterer netvenlighed.

Det betyder ikke, at batterier eller datacentre ikke kan have værdi for energisystemet. Men prioriteringen bør afspejle den konkrete systemværdi. Datacentre med bindende aftaler om udnyttelse af overskudsvarme i et kollektivt fjernvarmesystem bør derfor vurderes anderledes end datacentre uden en sådan aftale.

Arbejdet fortsætter

Dansk Fjernvarme vil fortsat prioritere arbejdet med at sikre bedre rammer for nettilslutning til elektrificeringen af fjernvarmen. Det gælder både i dialogen om Energinets prioriteringsmodel og i forhold til den tilsvarende håndtering i distributionsnettet.

En betydelig del af fjernvarmens elektrificeringsprojekter bliver nemlig ikke tilsluttet direkte i transmissionsnettet, men i distributionsnettet. Derfor er det afgørende, at fjernvarmeselskaber ikke møder vidt forskellige kriterier afhængigt af, hvilken del af elnettet de tilsluttes.

Samtidig anbefaler Dansk Fjernvarme, at en kommende regering igangsætter en hastelov, som gør det muligt at prioritere adgang til elnettet baseret på samfundsøkonomiske og forsyningssikkerhedsmæssige overvejelser.

Målet er, at fjernvarmens elektrificering ikke bremses af uklare eller uhensigtsmæssige nettilslutningsprocesser – og at de projekter, der både kan levere grøn varme og aflaste elsystemet, bliver anerkendt som en del af løsningen.