Høringssvar vedrørende Energinets udkast til prioriterings-model for tilslutning til elnettet

Energinet har fremsendt udkast til en prioriteringsmodel, som præciserer modenhedskriterier og krav til ansøger om tilslutning af forbrugsanlæg til elnettet. Modenhedskriterierne er udformet, så der er tre ”gates”, som skal passeres før der kan ske en realitetssagsbehandling med henblik på indgåelse af en nettilslutningsaftale. Ud over modenhedskriterier, så indeholder modellen også nogle kriterier for prioritering af sagsbehandling for de projekter, der kommet igennem de tre ”modenhedsgates”.

Modellen gælder kun for projekter der tilsluttes direkte i Energinets ledninger (transmissionsnettet). En betydelig del af fjernvarmens elektrificeringsprojekter tilsluttes imidlertid distributionsnettet (10 kV og 50 kV), hvor netselskabernes udbygning og prioritering af tilslutninger ligeledes har afgørende betydning for hastigheden af elektrificeringen. Det er derfor centralt, at den prioriteringsmodel, der nu indføres på transmissionsniveau, koordineres med en tilsvarende tilgang på distributionsniveau, så fjernvarmeprojekter ikke møder uensartede prioriteringskriterier afhængigt af tilslutningsspændingen.

Energinets forslag til prioritering skal ses i lyset af vejledning fra Energistyrelsen om mulighederne for prioritering i netkundekøen indenfor de eksisterende regler og lovgivning.

Konklusion

Dansk Fjernvarme støtter, at Energinet rydder op i netkundekøen og indfører mere gennemsigtige modenhedskrav og prioriteringskriterier. Det er positivt, at Energinet vil anvende sagsbehandlingsressourcerne på modne projekter, og Dansk Fjernvarme bakker op om anvendelse af depositum eller tilsvarende økonomisk forpligtende mekanismer, der kan reducere antallet af umodne eller spekulative projekter i køen.

Dansk Fjernvame vurderer samtidig, at de fremlagte prioriteringskriterier for sagsbehandling, herunder særligt vurdering af netvenlighed / netaflastende langt fra er tilstrækkelig til at løse de aktuelle problemer med manglende elnetkapacitet. Derfor anbefaler Dansk Fjernvarme, at elnetkapacitet prioriteres baseret på bredere samfundsøkonomiske og forsyningssikkerhedsmæssige hensyn til anvendelse af elnettet. I det omfang det ikke er muligt indenfor gældende regler, så bør Energinet gøre sin ejer opmærksom på behovet for ny lovgivning, der sikrer en bedre udnyttelse af elnettet. Der kan i den forbindelse henvises til den politiske aftale om transparent og hurtig elnetudbygning fra 26. januar 2026. I denne aftale er der fokus på hurtigere udbygning af elnettet, men der bør være tilsvarende politiske stillingtagen til prioritering af anvendelse af elnettet.

Dansk Fjernvarme vurderer samtidig, at modellen i sin nuværende form ikke anerkender fjernvarmeprojekters værdi tilstrækkeligt. Kollektive fjernvarmeprojekter bør som udgangspunkt prioriteres højere end datacentre og kommercielle stand-alone-batterier, når fjernvarmeprojektet videreudvikler eksisterende energiinfrastruktur og/eller dokumenterer netvenlighed gennem fleksibelt elforbrug, varmeakkumulering og aftaler om begrænset netadgang. Elkedler/varmepumper uden tilknytning til kollektiv fjernvarmeforsyning (load banks), herunder anlæg der alene etableres med henblik på udnyttelse af markedet for el eller systemydelser, bør ikke omfattes af denne prioritering.

Fjernvarmens systemværdi for elnettet er ikke en teoretisk størrelse, men en eksisterende og dokumenteret kapacitet. Den danske fjernvarmesektor råder i dag over ca. 2,1 GW elkedel- og varmepumpekapacitet samt en samlet varmelagerkapacitet på ca. 100.000 MWh fordelt på ca. 2 mio. m³ lagervolumen. Lagervolumen ventes at vokse til op mod 3,4 mio. m³ frem mod 2035, drevet af den fortsatte elektrificering af varmeproduktionen. Ifølge Energistyrelsens Teknologikatalog kan termisk lagring være op til 50 gange billigere pr. lagret energienhed end el-batterier. Fjernvarmens varmelagre kan i samspil med elkedler, varmepumper og kraftvarmeanlæg levere mange af de samme systemydelser som el-batterier, men til en væsentligt lavere samfundsøkonomisk omkostning. Denne dokumenterede og skalerbare fleksibilitetsressource bør afspejles i prioriteringen af nettilslutninger.

Dansk Fjernvarme anbefaler derfor, at Energinet inden for rammerne af Energistyrelsens vejledning justerer modellen og Q&A-materialet, så projektgodkendelser efter projektbekendtgørelsen anerkendes i modenhedsvurderingen, og så BNA, varmeakkumulering og dokumenteret fleksibilitet indgår som et egentligt prioriteringskriterium eller som minimum som en klar indikator for netvenlighed.

Generelt

1. Generel opbakning til modenhedskrav og oprydning i køen

Dansk Fjernvarme deler Energinets vurdering af, at det traditionelle først-til-mølle-princip ikke længere er tilstrækkeligt i en situation med knap netkapacitet og mange tilslutningsanmodninger. Der er behov for, at modne projekter kan komme hurtigere frem, og at projekter uden reel fremdrift ikke optager sagsbehandlingsressourcer eller skaber et misvisende billede af kapacitetsbehovet.

Det er derfor positivt, at Energinet indfører modenhedskrav, prioriteringskriterier og økonomiske mekanismer, herunder depositum, der kan sortere spekulative projekter fra.

2. Projektgodkendelser efter projektbekendtgørelsen bør anerkendes som modenhed

Fjernvarmeprojekter gennemgår ofte en omfattende offentligretlig modning, før der kan træffes endelig investeringsbeslutning. Projekter efter varmeforsyningslovgivningen behandles som udgangspunkt kommunalt efter projektbekendtgørelsen, hvor der foretages en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Hertil kommer typisk varmeplanlægning, arealafklaringer, eventuel lokalplanproces og bestyrelsesmæssig behandling.

Dansk Fjernvarme anbefaler, at Energinet udtrykkeligt anerkender godkendelser efter projektbekendtgørelsen - og dokumentation for igangsat kommunal projektbehandling - som relevant dokumentation i modenhedsvurderingen. En projektgodkendelse bør som udgangspunkt være stærk dokumentation for, at et fjernvarmeprojekt er reelt, samfundsøkonomisk vurderet og langt i sin planlægningsmæssige modning.

Det er samtidig vigtigt, at modenhedskravene og sagsbehandlingen generelt ikke skaber en cirkulær proces for fjernvarmeselskaberne. Selskaberne har behov for en rimelig afklaring af netkapacitet, tidshorisont og vilkår for at kunne vælge mellem eksempelvis varmepumpe, elkedel eller andre varmeproduktionsanlæg og for at kunne træffe endelig investeringsbeslutning. Energinet bør derfor ikke stille krav om dokumentation, som i praksis først kan tilvejebringes, når nettilslutningsforholdene er afklaret. Mere generelt bør modenhedskravene tilrettelægges, så de spiller sammen med øvrige myndigheds- og projektprocesser, fremfor at gøre dem unødigt sekventielle. Nettilslutningsproces, investeringsbeslutning og myndighedsbehandling efter projektbekendtgørelsen og planlovgivningen bør i videst muligt omfang kunne forløbe parallelt, da en streng sekventiel tilgang i sig selv vil forsinke elektrificeringen af fjernvarmen.

3. Fjernvarmeprojekter bør prioriteres højere inden for vejledningens ramme

Energistyrelsens vejledning giver mulighed for at prioritere efter objektive, gennemsigtige og ikkeforskelsbehandlende kriterier, herunder modenhed, milepæle og netvenlighed. Vejledningen fremhæver også hensynet til den eksisterende kundebase og almindelig, forventelig organisk vækst.

Inden for denne ramme bør kollektive fjernvarmeprojekter som udgangspunkt prioriteres højere end datacentre og kommercielle stand-alone-batterier. Fjernvarme er ikke almindeligt nyt elforbrug. Elektrificering af fjernvarmen er i mange tilfælde en videreudvikling af eksisterende, stedbunden og kollektiv energiinfrastruktur, der betjener en eksisterende kundebase og kan bidrage til at flytte elforbrug væk fra belastede perioder. Inden for kategorien af datacentre bør der desuden differentieres efter, om der foreligger en bindende aftale om udnyttelse af overskudsvarme i et kollektivt fjernvarmesystem. Datacentre med en sådan aftale leverer dokumenteret systemværdi til varmeforsyningen og reducerer behovet for yderligere varmeproduktionskapacitet og dermed for yderligere nettilslutninger. Datacentre med bindende overskudsvarmeaftale bør derfor som udgangspunkt prioriteres højere end datacentre uden en sådan aftale.

Store varmepumper og elkedler i fjernvarmesystemet indgår typisk i et samlet varmeproduktionssystem med varmeakkumulering og alternative produktionsenheder. Det betyder, at elforbruget kan flyttes i tid og tilpasses situationen i elsystemet. Når et fjernvarmeprojekt dokumenterer, at forbruget reelt kan flyttes fra spidsbelastningsperioder gennem varmeakkumulering og aftaler om begrænset netadgang, bør projektet anerkendes som netvenligt og prioriteres højere i sagsbehandlingen. Det afgørende kriterium for netvenlighed bør efter Dansk Fjernvarmes vurdering være anlæggets dokumenterede evne til at flytte forbrug væk fra spidsbelastningsperioder samt accept af begrænset netadgang – ikke et højt antal fuldlasttimer eller en bestemt teknologisammensætning som sådan. Et anlæg med mange fuldlasttimer kan udmærket være netbelastende, hvis driften er ufleksibel, mens et anlæg med færre driftstimer kan være maksimalt netvenligt, hvis det aktivt bidrager til at aflaste nettet i pressede perioder.

Denne prioritering bør ikke gælde elkedler og varmepumper uden reel fjernvarmetilknytning. Disse loadbanks, der alene etableres for at udnytte elpris- eller systemydelsesmarkeder uden at indgå i kollektiv varmeforsyning, bør ikke sidestilles med fjernvarmeprojekter.

4. BNA bør være et prioriteringskriterium eller en klar indikator for netvenlighed

Begrænset netadgang bør efter Dansk Fjernvarmes vurdering indgå mere eksplicit i prioriteringsmodellen som netaflastende eller netvenlig tilslutning. BNA giver mulighed for, at et anlæg kan begrænses eller afkobles i perioder, hvor nettet er presset. Derfor er BNA-tilslutninger maksimalt netvenligt, da de per definition ikke kan belaste elnettet ud over en grænse, som fastsættes af netejeren (Energinet og/eller relevant netvirksomhed).

BNA bør derfor anerkendes som en netvenlig og netaflastende tilslutning, og det bør indgå i Energinets prioriteringskriterier.

5. Batterier og hybridanlæg bør præciseres i Q&A-materialet

Dansk Fjernvarme anerkender, at batterier kan være netnyttige, navnlig når de samplaceres med VE-produktion og bidrager til at begrænse indfødning i perioder med høj elproduktion. Det bør imidlertid ikke være en automatisk konsekvens af modellen, at kommercielle stand-alone-batterier med fuld netadgang prioriteres foran fjernvarmeprojekter, der leverer fleksibelt forbrug og varmeforsyningsmæssig systemværdi. Hertil kommer, at fjernvarmens varmeakkumulering i samspil med elkedler og varmepumper kan levere mange af de samme systemydelser som el-batterier, men til en væsentligt lavere omkostning, jf. bl.a. Energistyrelsens Teknologikatalog, som også nævnt ovenfor. Et prioriteringsregime, der i praksis stiller kommercielle batteriprojekter foran fjernvarmens fleksible varmeproduktion, risikerer derfor at fordyre den samlede systemløsning unødigt.

Energinet bør derfor præcisere i materialet, hvordan et batteri, der beder om tilslutning med lige dele forbrug og produktion bliver prioriteret. Det bør ikke være sådan, at et batteri med f.eks. 10 MW indfødning og 10 MW forbrug og som ønskes tilsluttet i et forbrugsdomineret område prioriteres højere end andre forbrugsenheder. Det vil være både urimeligt og misvisende at vurdere, at et batteri i perioder med lave priser vil virke netaflastende og føde strøm ind i området. Tværtimod vil det være naturligt, at et batteri i det tilfælde vil trække 10 MW på elnettet og bidrage til en øget belastning i samme retning som det øvrige forbrug. De nuværende formuleringer i Q&A kan give anledning til at man misforstår dette, og tror at stand alone batterier prioriteres højere end andre forbrugsanlæg.

Det bør også fremgå, at et projekt ikke bør kunne opnå en højere placering alene ved at tilføje en mindre produktionsenhed til et væsentligt større forbrugsprojekt. Tilsvarende bør fjernvarmeprojekter med eksisterende kraftvarmeproduktion, gasmotorer eller anden produktion, der suppleres med elkedler eller varmepumper, ikke stilles ringere end batterier, og på den måde kan levere de samme netydelser som et batteri.

Q&A-materialet bør også tydeliggøre forskellen mellem prioritering i sagsbehandlingskøen og den endelige kapacitetstildeling. Det er vigtigt for netkunderne at forstå, at en høj placering i sagsbehandlingsprioriteringen ikke nødvendigvis indebærer fuld netadgang i begge retninger eller en bestemt tilslutningstid.

Dansk Fjernvarmes konkrete anbefalinger

1. Godkendelser efter projektbekendtgørelsen og dokumentation for igangsat kommunal projektbehandling bør anerkendes eksplicit i modenhedsvurderingen.
2. Kollektive fjernvarmeprojekter bør som udgangspunkt prioriteres højere end datacentre og kommercielle stand-alone-batterier, når projekterne videreudvikler eksisterende energiinfrastruktur eller dokumenterer netvenlighed.
3. Fleksible fjernvarmeprojekter og særligt når tilsluttet med BNA bør prioriteres højere i sagsbehandlingen, fordi de kan flytte forbrug væk fra spidsbelastningsperioder.
4. BNA bør indarbejdes som et egentligt prioriteringskriterium eller som minimum som en klar indikator for netvenlighed.
5. Elkedler uden tilknytning til kollektiv fjernvarmeforsyning og andre rene loadbanks bør ikke prioriteres som fjernvarmeprojekter.
6. Q&A-materialet bør præcisere klassifikation af batterier og hybridanlæg samt forskellen mellem sagsbehandlingsprioritering og endelig kapacitetstildeling.
7. Prioriteringsmodellen på transmissionsniveau bør koordineres med en tilsvarende model på distributionsniveau, så fjernvarmeprojekter ikke møder uensartede prioriteringskriterier afhængigt af tilslutningsspændingen.
8. Datacentre med bindende aftale om udnyttelse af overskudsvarme i et kollektivt fjernvarmesystem bør som udgangspunkt prioriteres højere end datacentre uden en sådan aftale, da overskudsvarmeudnyttelse leverer dokumenteret systemværdi og reducerer behovet for yderligere nettilslutninger.
9. Modenhedskravene bør tilrettelægges, så nettilslutningsproces, investeringsbeslutning og myndighedsbehandling efter projektbekendtgørelsen og planlovgivningen kan forløbe parallelt fremfor unødigt sekventielt.