Fjerritslev seksdobler varmelagring

I foråret 2026 har Fjerritslev Fjernvarme idriftsat både en 20 MW elkedel og en 12.400 kubikmeter akkumuleringstank.

De nye anlæg tjener et dobbelt formål - at øge forsyningssikkerheden og at kunne byde ind på systemydelser og dermed skaffe nye indtægter til selskabet.

- Vi er siden 2001 gået fra 1.400 forbrugere til i dag at have 2.520 forbrugere, så vi har brug for mere forsyningssikkerhed. Vores lagringskapacitet bliver nu udvidet fra 1.900 til i alt 14.300 kubikmeter. Før havde vi lagring til en dags forbrug. Med den nye ekstra tank vil der være lagring til seks dages forbrug på de koldeste vinterdage. Det er en faktor seks i øget forsyningssikkerhed, siger driftsleder Kenny Lundtoft, Fjerritslev Fjernvarme.

Den ekstra lagringskapacitet gør det også nemmere og mere trygt at tage anlæg ud af drift ved planlagt service og vedligehold, herunder de årlige revisioner, fordi der er tilstrækkelig varme til rådighed.

Indtil nu er varmen i Fjerritslev blev produceret på to fliskedler – på henh. 8 og 10 MW - og en elkedel på 12 MW. Men nu giver den nye 20 MW elkedel mulighed for at byde ind på systemydelser, hvilket den gamle kedel ikke var i stand til. Den markant øgede lagringskapacitet skal gøre det muligt, at man i gunstige timer med lave elpriser kan lagre billig varme og desuden kan byde ind på balanceringsmarkedet og etablere en ny indtægtsstrøm til selskabet.

- Vi har beregnet en årlig indtjening på 3,5-4 mio. kr. på systemydelser. Hvis det holder stik, vil det give en tilbagebetaling på den samlede investering i elkedel og akkutank på 5-6 år. Sagt på jysk er det ganske fornuftigt, ikke mindst når man sammenligner med vores normale afskrivningshorisonter. Og det betyder også, at vi kan holde vores varmepris i ro – selv om vi investerer 22 mio. kroner i nye anlæg, siger Kenny Lundtoft.

Nye indtjeningsmuligheder

Hans forventning er, at værkets to fliskedler får betydelig færre driftstimer fremover.

- Måske lander vi på 50/50, så halvdelen af varmeproduktionen kommer fra flis og den anden fra elkedlerne. Men det bliver i høj grad priserne på flis og el, som kommer til at bestemme produktionen. Prisen på flis kender vi et kalenderår frem. Prisen på el skifter hele tiden. Det er også usikkert, hvornår og hvor meget vi har held med vores bud på systemydelser.  Så der er mere usikkerhed bygget ind i en elbaseret varmeproduktion. Til gengæld er der også nogle indtjeningsmuligheder, som vi vurderer opvejer usikkerheden, siger Kenny Lundtoft.

Når elprisen er gunstig, kan man tænde for elkedlerne og hælde varme på tankene og måske helt slukke for fliskedlerne – særligt i sommerhalvåret. Men der er også mulighed for, at den primære produktion i varmesæsonen kommer fra elkedlerne.

- Vi kører ud med 16 MW i timen på de koldeste dage, så også om vinteren vil der være mulighed for, at vi laver mest varme på elkedlen, når elprisen er gunstig. I stedet for at vi bare skruer ned for fliskedlerne, kan vi måske slukke helt i nogle dage. Det vil give nogle besparelser på den del af driften og mindre slid på fliskedlerne, som efterhånden har nogle år på bagen, siger Kenny Lundtoft.

Alle æg i samme kurv

Men selv om Fjerritslev Fjernvarme nu træder ind på markedet for systemydelser, lægger Kenny Lundtoft ikke skjul på, at han nærer en vis skepsis over for, hvordan elmarkedet vil udvikle sig de kommende år, og hvor længe de nuværende gunstige vilkår fortsætter.

- Det store spørgsmål er, hvor længe elmarkedet og systemydelserne bliver ved at være en god forretning for varmeselskaberne. Rigtig mange selskaber investerer nu i varmepumper og elkedler og lagring for at være med på elmarkedet. Vi lægger vores æg i samme kurv. Men det ved vi jo godt kan være farligt, hvis markedet eller vilkårene skifter, siger Kenny Lundtoft.

Derfor afventer Fjerritslev Fjernvarme nu erfaringerne med de nye anlæg, inden man beslutter, hvad næste skridt bliver, når det gælder fremtidens varmeproduktion.

- Jeg forventer, at der går et par år, inden vi træffer beslutning om yderligere varmeproduktion. Skal vi elektrificere mere med en varmepumpe? Skal vi opstille vindmøller? Skal vi have solvarme eller solceller? Skal vi prøve med geotermi, som der lokalt måske er mulighed for? Mere biomasse ligner ikke en mulighed, hvis der kommer afgifter. Vi vil gerne være herre i eget hus og ikke være afhængig af et bestemt marked, men kunne skifte mellem varmekilder, siger Kenny Lundtoft.

Dyrt effektbidrag

Fjerritslev Fjernvarme har endnu ikke fået fuld effektadgang til sin nye 20 MW elkedel, så foreløbig kører den på de 12 MW, der er til rådighed.

- Det vil koste ca. 14 mio. kr. at etablere en nyt 20 MW -kabel til vores anlæg, så vi kan køre med fuld effekt på den nye elkedel. Der er mulighed for, at vi selv etablerer en transformer, så strømmen bliver lidt billigere, eller at vi kobler os på netselskabets anlæg. Det kigger vi på sammen med vores rådgivende ingeniør. Men der går nok et par år, før vi er koblet på med øget effekt, siger Kenny Lundtoft.

Han skjuler heller ikke sin frustration over effektbidraget, som koster Fjerritslev 540.000 kr. årligt.

- Nu har fjernvarmeselskaberne investeret et tocifret milliardbeløb i elbaseret varmeproduktion for at understøtte den grønne omstilling og sektorkoblingen. Og hvad er takken? Et effektbidrag, som vi ikke får noget ud af. 540.000 kr. årligt er mange penge for et værk som vores, og hvis vi går fra 12 til 20 MW, vil bidraget bare stige. Så konklusionen kan også blive, at vi holder fast i 12 MW og undlader at udbygge nettilslutningen. Der er ikke en masse nye kunder på vej, så forbruget vil formodentlig ikke stige særlig meget. Det bliver en samlet økonomisk og driftsmæssig vurdering, når vi har høstet erfaringer med de nye anlæg, og vi ser, hvad politikerne byder os fremover, siger Kenny Lundtoft.