Hammel forbereder en fremtid uden affaldsforbrænding

Siden 1986 er størstedelen af fjernvarmen i Hammel blevet produceret ved forbrænding af affald.

- Vi er et lidt atypisk varmeværk, fordi vi producerer det meste af vores varme ved affaldsforbrænding. I dag er det cirka 60 procent af vores varme, der kommer fra affaldsforbrænding og som udgør grundlasten året rundt, fortæller direktør Bjørn Stender, Hammel Fjernvarme.

Hvert år brændes ca. 30.000 ton affald og bliver til fjernvarme i Hammel. En del af varmen sendes videre til et gartneri og til varmekunder i Hinnerup. Om vinteren suppleres med biomasse i form af flis og træpiller.

- Tidligere måtte vi køle en del varme væk om sommeren, men efter at vi har koblet gartneriet og forbrugerne i Hinnerup på, kan vi afsætte al vores varme hele året, siger Bjørn Stender videre.

Men i forhold til fremtiden er spørgsmålet for Hammel Fjernvarme nu: Skal man blive ved med at satse på affald som den primære varmekilde, eller skal man begynde at omstille til andre varmekilder?

- Vi står med et affaldsforbrændingsanlæg, der snart har været i drift i 25 år, og som er ved at være afskrevet. Så det er nu, at vi skal lægge planerne for fremtiden, og vi har brugt et par år på at undersøge og analysere og har vist haft stort set alle muligheder for ny varmeproduktion på bordet, siger Bjørn Stender.

Blandt de undersøgte løsninger har været vindmøller, solceller, batterier, Carbon Capture, mere biomasse, eller en ombygning af værket til at kunne brænde specialaffald eller slam.

- Alle de løsninger er dyre løsninger, og nogle af dem kræver også særlige miljøtilladelser. Vi har kigget på overskudsvarme. Vi har kigget på samarbejde med biogasanlæg og været i dialog med andre virksomheder i området. Men ikke fundet realistiske muligheder. Uanset hvilken løsning vi måtte vælge, vil der blive tale om store investeringer. Vi ligger i den gode ende med 12.900 kr. årligt i varmeudgift for et standardhus, og forventningen hos forbrugere og bestyrelse er, at vi skal blive liggende i den gode ende. Det passer godt med, at vi investerer nu - samtidig med at vores gamle anlæg er ved at være afskrevet, siger Bjørn Stender.

Elbaseret varme og mere akkumulering

En ekstra udfordring har været, at det nuværende anlæg kun kan producere varme.

- Vi kunne ombygge til kraftvarme, men det ville blive meget kostbart - nærmest et helt nyt værk med dampturbine og generatorer. Eller man kunne overveje gasmotorer. Vi kunne ombygge værket fra affald til biomasse, men det ville også blive kostbart, og fremtiden for biomasse må siges at være ret usikker med de politiske udmeldinger, der kommer, siger Bjørn Stender og fortsætter:

- Vi må konstatere, at alle veje til fremtidens varmeproduktion er behæftet med usikkerhed, uanset om man fortsætter med affaldsforbrænding, udvider med mere biomasse eller vælger elektrificering. De to første muligheder er der et politisk ønske om at begrænse og måske udfase. Elektrificeringen er ramt af flaskehalse og usikkerhed for den nødvendige udbygning. Så lige meget hvilken vej, vi vælger, er der usikkerhed. Men vi er tvunget til at vælge, siger Bjørn Stender.

Valget er faldet på en elbaseret varmeproduktion. Ifølge planen skal en ny 10.000 kubikmeter akkumuleringstank være i drift i løbet af 2027, og herefter følger en 15 MW varmepumpe og en 40 MW elkedel, som skal være i drift senest i løbet af 2030.

Varmepumpen skal kunne levere grundlasten – hvis værket beslutter at udfase affaldsforbrændingen, når den sidste kontrakt udløber i 2031.

- Der er endnu ikke indgået aftale med vores DSO om hvilken nettilslutning, vi kan få til de nye anlæg. Optimalt får vi en fast effekt til rådighed, så vi kan køre helt fleksibelt med alle vores anlæg. Hvis den nye varmepumpe skal kunne udgøre grundlasten, er det vigtigt med en garanteret effekt til den, mens vi måske kan acceptere afbrydelighed til en supplerende elkedel, som primært skal køre når der er meget strøm. Vi planlægger også at installere en 60/10 kV-transformer og kan forhåbentlig opnå en mere stabil og billigere strømforsyning på den måde, siger Bjørn Stender.

I løbet af 2030 skal Hammel Fjernvarme kunne lave den nødvendige varme på andet end affald

- Når de nye anlæg står klar, er der mulighed for, at vi i en periode kører parallelt med nye og gamle anlæg, indtil de gamle anlæg er helt udtjente, og det ikke giver mening at levetidsforlænge dem. Men foreløbig skal vi have etableret de nye anlæg, og så må vi se hvordan situationen ser ud til den tid, inden vi beslutter, om det er helt slut med affaldsforbrændingen, eller den måske kun kører om vinteren, siger Bjørn Stender.

Krævende døgnbemanding

Hammel Fjernvarme producerer sin varme på tre lokationer – i selve Hammel og et par nabobyer hvor der står flis- og træpillekedler.

- Vi har allerede et varmenet, der forbinder alle vores produktionsadresser, så de nye anlæg kan forsyne hele vores eksisterende net, inklusive de to store eksterne kunder, gartneriet og varmekunderne i Hinnerup. Men der er jo også mulighed for, at varmen kan løbe den anden vej fra Hinnerup til vores kunder – afhængig af hvad vores kollegaer i Hinnerup beslutter vedrørende deres fremtidige produktion. Så alt efter hvad der giver mening for begge parter, og hvad vi kan blive enige om, kan vi måske forstærke synergien mellem de to værker, siger Bjørn Stender.

At omstille varmeproduktionen fra affaldsforbrænding vil også betyde, at man på sigt kan frigøre ressourcer til andre opgaver enten på egne anlæg eller ved at hjælpe andre værker med vagtbemanding og overvågning af produktion og anlæg, som det allerede er tilfældet.

- Som affaldsforbrændingsanlæg er der krav om døgnbemanding, og det kræver seks medarbejdere alene til at døgnbemande vores anlæg året rundt. Andre værker kan nøjes med rådighedsvagter, som kan passes hjemmefra. Vores vagter skal sidde på værket. Til gengæld giver det os mulighed for at tilbyde vagtordning for andre værker, og vi har allerede en aftale med Ans Kraftvarmeværk om overvågning af deres anlæg, siger Bjørn Stender.

Stigende forbrændingspriser

Fra nu af indgår værket kun etårige kontrakter, så affaldsforbrændingen kan indstilles i løbet af 2031, når den længste kontrakt udløber. Til den tid vil affaldsforbrændingsanlægget, som blev idriftsat i 2002, være tæt på at runde 30 år.

- Vi har ikke haft problemer med at skaffe affald, som primært kommer fra Favrskov Forsyning og erhvervskunder. Men faktisk har vi sat prisen for at modtage affald op til dækning af CO2-kvoter og stigende omkostninger ved affaldsforbrænding. Indtil videre er der ikke noget økonomisk som tilsiger, at vi hurtigt skal lukke for anlægget, men alene alderen på anlægget betyder, at vi inden for en kortere årrække skal tage stilling til levetidsforlængelse eller ej, siger Bjørn Stender.

Desuden er affaldsforbrænding omfattet af både CO2-afgifter og af CO2-kvotesystemet.

- Vi forventer, at det bliver dyrere at brænde affald af med de afgifter, som vi er omfattet af, og det vil alt andet lige også påvirke varmeprisen, hvis vi ikke finder alternativer. Der er også en risiko for at affaldskunderne reagerer på priserne og finder andre løsninger. Vi er jo på et konkurrenceudsat marked. Politisk er der et ønske om at øge genanvendelse og mindske affaldsforbrænding, så vi må være forberedte på, at rammevilkårene kan gøre vores varmeproduktion endnu dyrere, hvis vi ikke har alternative produktionsanlæg til rådighed. Så det vi gør nu er rettidig omhu, siger Bjørn Stender.