Inspiration til dialogen med biomasseleverandører

Mange fjernvarmeværker har i dag allerede dialog med deres biomasseleverandører om bæredygtighedskravene. Det gælder både i forbindelse med nye kontrakter og i den løbende opfølgning.

Men hvad bør en sådan dialog konkret indeholde?

Ifølge brancheerfaringer er det netop her, der er potentiale for at styrke arbejdet med kravene yderligere. Særligt det nye krav om kaskadeanvendelse, er en god anledning til en tættere dialog med leverandørerne om træbiomassens oprindelse og potentielle afsætningsmuligheder.

Vi starter lige med at se på bæredygtighedskravene og hvor kravet er placeret.

Bæredygtighedskravene sætter rammen for biomassens rolle i fremtiden

Bæredygtighedskravene til biomasse er en central forudsætning for, at biomasse kan indgå som en del af den grønne omstilling. De udgør dermed ikke kun et teknisk eller administrativt element, men er afgørende for, at fjernvarmeselskaber kan anvende biomasse.

Bæredygtighedskravene til biomasse udspringer af EU’s VE-direktiver, som blandt andet fastlægger, at biomasse kan tælle som vedvarende energi, og være støtteberettiget, hvis en række kriterier er opfyldt.

Danmark har valgt en implementering af kravene til biomasse, der er skærpet i forhold til VE-direktiverne. Det indebærer blandt andet, at flere typer biomasse er omfattet, og at flere anlæg er omfattet af kravene. I praksis betyder det, at langt størstedelen af den biomasse, der anvendes i fjernvarmen, er omfattet af bæredygtighedskrav.

Den tilgang er valgt for at sikre, at anvendelsen af biomasse har lavest mulig påvirkning på klima og biodiversitet. Samtidig er bæredygtighedskravene med til at sikre, at biomasse kan indgå i energiforsyningen inden for de gældende rammer for vedvarende energi.

For fjernvarmeværkerne betyder det dog samtidig, at der følger øgede krav til dokumentation, som skal håndteres i samarbejde med leverandørerne.

Leverandørstyring og dialog er afgørende

Bæredygtighedskravene er i dansk regulering placeret hos energiproducenten – altså fjernvarmeværket – og ikke direkte hos leverandøren.

Det skyldes blandt andet, at direktivet er et energidirektiv, og derfor er reguleringen rettet mod energivirksomhederne – ikke leverandørerne. I Danmark betyder det, at Energistyrelsen er myndighed over for værkerne, og ikke skov- eller leverandørleddet. Kravene er placeret hos værkerne, fordi det er værket, der anvender biomassen til energiformål, og modtager eventuel støtte.

Konstruktionen betyder, at ansvaret for kravene i praksis forankres hos værket – også selv om en stor del af den konkrete håndtering sker tidligere i værdikæden.

- Bæredygtighedskravene er stillet til værkerne, men det ændrer ikke på, at opfyldelsen i høj grad afhænger af leverandørens praksis ude i skoven og det åbne land, lyder vurderingen fra seniorkonsulent i Dansk Fjernvarme, Line Paulin Schmidt.

Det stiller krav til fjernvarmeværkerne om at arbejde aktivt med leverandørstyring, dokumentation og dialog – og gør netop samarbejdet med biomasseleverandøren til en central del af arbejdet med bæredygtighedskravene.

Træflis er mange ting – og det er vigtigt at have for øje

Træflis kan stamme fra skov, hvor det kan være restprodukter fra skovbrug fx fra udtynding, rundtræ, eller afdrift til energiformål. Her er det vigtigt at der aldrig må være tale om rødder eller stubbe. Flis kan også stamme fra landbrug i form af pil og poppel eller fra rester af juletræer og frugtplantager. Det kan stamme fra haver og parker og fra rydninger til ny infrastruktur. Restprodukter fra træindustrien er også en stor kilde til biomasse i Danmark.

Flis kan også stamme fra åbent land (ikke-skov) og bestå af træ fra læhegn og småbeplantninger eller fra naturpleje, herunder hedepleje.

Når der er tale om flis fra åbent land, gør særlige forhold sig gældende. Læhegn og småbeplantninger må gerne tyndes og plejes men må ikke ryddes med mindre der gentilplantes, evt. et tilsvarende areal på samme ejendom med samme klima og biodiversitetspotentiale. Naturpleje er legitimt men kan kun ske med dispensation fra kommunen omkring fx rydning af opvækst på §3 beskyttede naturtyper.

Fra overordnet krav til konkret praksis

Overholdelse af bæredygtighedskravene er i dag et fast element i de fleste kontrakter. Men forskellen ligger ofte i, hvor dybt værkerne går i dialogen.

– Mange har allerede fokus på bæredygtighed. Næste skridt er at få foldet ud, hvad det konkret betyder i leverandørens praksis, vurderer Line Paulin Schmidt.

For fjernvarmeværker handler det i praksis om at integrere bæredygtighed som en naturlig del af indkøbet af flis. Det indebærer først og fremmest at håndtere bæredygtighed med samme omhu som pris, kvalitet og leveringssikkerhed.

Det kan ske igennem en aktiv og nysgerrig dialog med leverandøren om de konkrete risikofaktorer i forsyningskæden. Det kan for eksempel være relevant at få klarlagt, hvor stor en del af flisen der stammer fra det åbne land, om leverandøren arbejder med rodoptagning og rodflis. Rodflis til energiformål må alene stamme fra have/parkaffald eller infrastrukturprojekter.

Det er også relevant at få indsigt i hvor stor en del af flisen, der køres over lagerplads, og hvordan sporbarhed og mængderegnskab sikres for biomassekategorier på lageret. Desuden er det vigtigt at forstå balancen mellem gavntræ og flis for den pågældende leverandør, og hvordan der arbejdes med kaskadeprincippet.

Samlet set er det denne type dialog, der giver værkerne et reelt grundlag for at vurdere bæredygtigheden og ikke kun dokumentationen.