Gå til hovedindhold
Ledelse & Bestyrelse
Projekter & Planlægning
Dansk Fjernvarme

Kom med på branchespecifik projektlederuddannelse

Dansk Fjernvarme tilbyder sammen med Mannaz en målrettet og branchespecifik uddannelse til projektledere. Uddannelsen er for dig, der ønsker en styrket rolle som projektleder.

2. feb. 2026
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Projektledelse i fjernvarmesektoren er efterspurgt, og nu imødekommer Dansk Fjernvarme behovet med projektlederuddannelse, der er skræddersyet til fjernvarmesektoren. Uddannelsen bliver skudt i gang i begyndelsen af marts.

    Uddannelsen er udviklet i samarbejde med Mannaz, der har specialiseret sig i projektledelse, og den helt nye uddannelse er både målrettet og branchespecifik for fjernvarmeselskaberne.

    Fjernvarmens projektlederuddannelse

    Der er Kick-off online den 6. marts kl. 09:00

    Selve uddannelsen har første undervisning den 24. og 25. marts i Fjernvarmens Hus, Kolding.

    Læs mere om uddannelsen og tilmelding.

    Uddannelsen er målrettet ansatte i fjernvarmesektoren, der ønsker at styrke sin rolle som projektleder. Uddannelsen bygger således på et praksisorienteret og virkelighedsnært forløb tilpasset til netop din branche.

    Forløbet kombinerer solid metodeforståelse med praktisk træning i de menneskelige og forretningsmæssige sider af projektarbejdet, så du får mulighed for at opbygge et stærkt fundament med værktøjer til målsætning, planlægning og interessenthåndtering – og afslutter med en klar handlingsplan for at skabe succes og målbare resultater gennem dine projekter.

    Sidst opdateret: 2. februar 2026

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...