Lavere temperaturer gavner elektrificering

En urolig verden med voldsomme udsving i energipriser udfordrer fjernvarmen – men samtidig er branchen i fuld gang med at elektrificere og mindske afhængigheden af fossile brændsler. Midt i denne usikkerhed og omstilling er der en efterhånden veldokumenteret måde at opnå varige gevinster: At sænke temperaturerne i fjernvarmesystemet.

- Uanset om man sænker sine temperaturer fra 90 til 80 °C, fra 80 til 70 °C eller fra 70 til 6O °C, så kommer det med en række fordele for selskaberne og kunderne. Hver eneste grad, man kan sænke temperaturen, betyder noget for produktionseffektivitet og varmetab og dermed i sidste ende for forsyningssikkerhed og varmepris. Mange selskaber har allerede opnået gevinster, og mange flere vil kunne gøre det samme, siger chefkonsulent Søren Junge Bak, Dansk Fjernvarme

Størstedelen af de kommende varmeproducerende enheder på varmeværkerne er elektrisk baserede – i form af varmepumper og elkedler.

- I mange tilfælde vil gevinsten ved lavere temperaturer være større på produktionssiden end på distributionen - ikke mindst i kraft af øget effektivitet på varmepumper. Tal fra Viborg viser, at 73 procent af gevinsterne ligger på produktionssiden mod 27 procent på distributionen, fortæller chefkonsulent Jens Chr. Nielsen, Dansk Fjernvarme.

Med andre ord - en forbedret virkningsgrad i produktionsanlægget kan give større gevinst end mindre varmetab i nettet.

- Pointen er, at hvor man før primært havde varmetabet som omdrejningspunkt, har man nu med elektrificeringen fået flere samtidige gevinster stillet i udsigt og dermed fået flere incitamenter til at jagte lavere temperaturer, siger Søren Junge Bak, som tilføjer at lavere temperaturer også bidrager til at øge effektiviteten på de fleste eksisterende anlæg.

Derfor giver det god mening at arbejde med at sænke temperaturerne i nettet allerede inden der bygges nye varmeproduktionsanlæg.

Vigtig kundedialog

Landets største fjernvarmeleverandør HOFOR har også haft nogle af de højeste fremløbstemperaturer – op til cirka 95 °C om vinteren. Men en ny strategi skal frem mod 2033 nedbringe de gennemsnitlige temperaturer til 65 °C i 97 procent af årets timer og 75 °C på de koldeste dage.

HOFOR’s målsætning om lavere temperaturer skal netop ses i sammenhæng med, at varmen i fremtiden i langt højere grad skal produceres på varmepumper, hvis effektivitet er tæt forbundet med både frem- og returtemperaturer.

I den forbindelse er det vigtigt at sikre, at kunderne er klar til de lavere temperaturer. Men en forundersøgelse har vist, at cirka 25 procent af HOFOR-kunderne skal have indreguleret deres anlæg i større eller mindre omfang, og at cirka fem procent skal have udskiftet udtjente dele i deres varmeinstallationer, når temperaturen sænkes. Et samarbejde med Københavns Kommune har muliggjort, at boligejere nu kan søge økonomisk støtte til udskiftning fra en såkaldt Varmekælderpulje.

- HOFOR er et eksempel på, at jagten på lavere temperaturer kræver en tæt dialog med kunderne, hvis man vil i mål med både frem- og returtemperaturer, og det krav gælder alle selskaber, som vil sænke temperaturer i deres system, siger Søren Junge Bak.

- Som udgangspunkt ved kunderne ikke, hvad de skal forbedre på deres egen installation når temperaturerne sænkes. Her ligger en vigtig oplysningsopgave hos selskaberne. Det er ikke altid nok at indføre motivationstariffer. Kunderne skal typisk vejledes til at få deres returtemperaturer ned. Motivationstariffer opleves umiddelbart som en straf, så det handler om at fortælle, at driften af den enkelte kundeinstallation har indflydelse på hele systemet, så returtemperaturen påvirker i sidste ende varmeprisen. Man kan betragte det som en service, at man bliver gjort opmærksom på, hvis anlægget ikke kører optimalt. Den service har man ikke, hvis man har egen kedel eller varmepumpe, siger Jens Chr. Nielsen.

Afledte gevinster

Varmeselskaberne vil have forskellige forudsætninger for at sænke deres temperaturer, og Dansk Fjernvarme står til rådighed for en indledende dialog med selskaber, som ønsker at opnå lavere temperaturer, og derudover er der også et teknisk kursus i efteråret 2026 - ”Afkøling – lavere returtemperatur”.

- Erfaringerne viser, at det kan være en flerårig proces at sænke temperaturer i hele systemet. Man skal lægge en plan og strategi, man skal sikre sig, at leveringsbetingelserne muliggør at man kan sænke temperaturerne, man skal have relevante måledata fra kunderne, man skal stå til rådighed med vejledning af kunder, man skal måske i gang med at renovere ledningsnettet eller andre dele af sit system. Så der er både tekniske, juridiske og økonomiske forhold involveret, og nogle selskaber skal nok have ekstern assistance til dele af processen, siger Søren Junge Bak.

Til gengæld kan der, når temperaturerne er sænket, vise sig en række afledte gevinster: længere levetid på anlæg og rør, mindre behov for udvidelse af nettet når der kommer nye kunder, generelt lavere driftsomkostninger.

- Man vil kunne se en kæde af positive effekter hele vejen fra produktion til distribution og kundernes udnyttelse af varmen. Når det gælder anskaffelse af nyt udstyr, vil man med lavere temperaturer måske kunne nøjes med mindre varmepumper, så også investeringsbehovet bliver mindre, siger Jens Chr. Nielsen.