Månedsnyt får fokus på Fjernvarmepuljen
Dansk Fjernvarme er klar med endnu en udgave af Månedsnyt, og denne gang bliver det med et fokus på den kommende genåbning af Fjernvarmepuljen.
Tirsdag den 25. august genoptager Dansk Fjernvarme sit månedlige webinar – Månedsnyt fra Dansk Fjernvarme – og denne gang bliver det højaktuelt med fokus på genåbningen af Fjernvarmepuljen.
Fjernvarmepuljen er genindført, og tanken er fyldt op med 350 mio. kroner, ligesom støttebeløbet bliver øget markant fra 20.000 kroner ti 40.000 kroner per tilslutning.
- Sent på foråret landede der endelig en regering med et grundlag, der også handlede om gasudfasning. På den baggrund blev Fjernvarmepuljen fyldt op og støttebeløbet fordoblet, lyder det fra seniorkonsulent Søren Magnussen fra Dansk Fjernvarme.
Han vil på webinaret stå for at gennemgå det nye i Fjernvarmepuljen anno 2026. En pulje, som regeringen har genopfundet som et led i, at den nuværende regering ønsker at skubbe til udfasningen af gas.
- Dansk Fjernvarme har haft mulighed for at påvirke regeringsgrundlaget, og det er lykkedes omkring netop udfasningen af gas, forklarer Søren Magnussen, der også peger på, at der er kommet et helt nyt parlamentarisk grundlag i Folketinget – bl.a. til fordel for gasudfasningen.
Månedsnyt vil også have plads og tid til at gennemgå nogle af de ting, som fjernvarmeselskaberne skal være opmærksomme på omkring de nye varslingsregler, der nu er gældende – fx i forhold til prisforhøjelser som selskaberne typisk skal melde ud forud for fyringssæsonen.
Det handler om kontraktbekendtgørelsen – som vi tidligere har omtalt her på hjemmesiden.
- Selskaberne skal indarbejde varslingsreglerne i forhold til deres plan for at udarbejde de årlige budgetter. Og jeg vil også komme ind over praksis for afvikling af over- og underdækning, forklarer chefkonsulent Klaus Lunddal Brose.
Månedsnyt fra Dansk Fjernvarme
Tilmeld dig Månedsnyt og bliv løbende opdateret på relevante emner og udviklinger i fjernvarmesektoren.
Næste gang: Tirsdag den 25. august kl. 09.30 og en time frem.
Tilmelding er nødvendig: Klik her.
LÆS OGSÅ:
Kunder skal have at vide hvorfor varmeprisen stiger
Når et fjernvarmeselskab hæver varmeprisen, skal kunderne ikke kun have besked om, hvor meget prisen stiger – de skal også have at vide hvorfor. Det fremgår bl.a. af Kontraktbekendtgørelsen.
Klaus Lunddal Brose
Klaus Lunddal Brose er ansat som konsulent hos Dansk Fjernvarme og arbejder særligt inden for områderne; økonomi, restancer og varslingsregler.
Søren Magnussen
Søren Magnussen er ansat som konsulent i Dansk Fjernvarme, hvor han blandt andet arbejder med gaskonverteringer og samarbejde med kommuner.