Omsider er overskudsvarmen på vej til Viborg

Efter flere forgæves tilløb er gravemaskinerne nu i gang med at bane vej for, at Viborg Varme kan udnytte overskudsvarme fra Apple’s datacenter og Energinets transformerstation i Tjele.

- Vi har været igennem en mangeårig proces med forskellige politiske og regulatoriske benspænd undervejs, som har udskudt vores overskudsvarmeprojekt med flere år. Det er rigtigt ærgerligt, da vi derfor har brugt mere dyr naturgas. Nu er vi langt med at udfase gassen med en stor elkedel og varmepumper, og overskudsvarmen skal hjælpe os med yderligere at reducere gasforbruget, siger direktør Morten Abildgaard, Viborg Varme, som ikke kan skjule sin frustration over det stop-start-forløb, der har været indtil nu.

- Vi har oplevet elvarmeafgift, overskudsvarmeafgift og prisloft på overskudsvarme. Hver gang vi var ved at være klar, kom der en ny type regulering, og vi måtte trykke på pauseknappen. Men i forbindelse med at prisloftet blev fjernet i 2025, har vores generalforsamling genbekræftet beslutningen om at investere i overskudsvarme, fortæller Morten Abildgaard,

Hans oplevelse er, at myndighedernes regulering reelt har stået i vejen for den ønskede grønne omstilling både i Viborg og andre steder.

- Hvis ikke den ene regulering virker, finder man på en anden og en tredje og en fjerde. Det er nærmest en naturlov: Når der er ansat tilstrækkeligt mange embedsmænd, så skal de finde på noget at lave, og så finder de på noget regulering, som kan holde dem beskæftiget, selv om det forhindrer den nødvendige omstilling. Man tænker ”Hvem finder på den næste hjerneblødning?”. I Viborg er vi ude i en investering på over 200 mio. kroner i overskudsvarme og har selvfølgelig prøvet at risikoafdække så meget som muligt. Men alligevel er man da lidt nervøs for, hvad myndighederne finder på af nye benspænd. Jeg har for nylig deltaget i et af Dansk Fjernvarmes regionalmøder, og der blev nærmest ikke talt om andet end regulering. Det var lidt deprimerende, siger Morten Abildgaard.

Potentielt 69 MW overskudsvarme

Som led i overskudsvarmeprojektet kobles Viborg Varmes fjernvarmenet i den østlige forstad Taphede til de to overskudsvarmeleverandører Energinet og Apple. En 4,5 km lang DN 500-ledning skal føre overskudsvarmen ind til fjernvarmenettet. Denne opkobling til bynettet vil give mulighed for at overføre op til 24,5 MW, som er målet for de to første etaper af overskudsvarmeprojektet.

Der etableres akkumuleringstanke, som 365 dage om året tager mod det 30-42 °C varme vand fra Apple og Energinet, inden det sendes videre til en Isobutan-varmepumpe, der booster varmen til 70 °C. Herefter sendes vandet til fjernvarmenettet.

- Varmepumpen har en COP på omkring 5, og det giver robusthed i tilfælde af stigende elpriser. Reelt får vi 80 procent af overskudsvarmen gratis med en COP på 5, så vi kan godt tåle højere elpriser, men forventer mange billige driftstimer på varmepumpen, siger Morten Abildgaard.

Projektet er delt op i etaper, så der gradvist udnyttes mere overskudsvarme.

- I 2027 får vi de første 12 MW overskudsvarme ind i vores net, og forhåbentlig når vi op på 24,5 MW inden 2030. Det bliver en god, stabil vinterlast at få ind i vores system. Herefter er der mulighed for yderligere overskudsvarme op til 69 MW fra de to leverandører, men det kræver en forlængelse af den nye transmissionsledning ind til Viborg, så det ligger nok nogle år ude i fremtiden, siger Morten Abildgaard.

Om sommeren ligger varmeforbruget i Viborg på 25-30 MW, så allerede med de to første etaper kan overskudsvarmen blive grundlasten i sommermånederne.

- Vi vil gerne udfase naturgas helt fra den daglige varmeproduktion, så gassen kun skal bruges som yderste tilfælde som vinterspidslast og reservelast. Vi kommer fra 100.000 ton CO2-udledning årligt, inden vi begyndte at elektrificere, og vi skal stadig udfase den sidste halvdel af gassen, siger Morten Abildgaard.

Overskudsvarme nedsætter varmepris

Skulle strømmen af overskudsvarme fra Energinet og Apple af en eller anden grund ophøre inden afskrivningsperiodens udløb, kan der etableres en fordampergård baseret på udeluft til varmepumperne.

- Hvis nødvendigt kan vi lave en retrofitløsning, hvor vi udnytter luftens temperatur i stedet for lunkent vand. Men det er klart, at vi hellere vil have 35 grader varmt vand om vinteren end minus 5 grader lufttemperatur. Vi er dog meget trygge ved, at Energinets transformerstation bliver liggende i mange år frem. Hele den grønne omstilling hviler på elektricitet, som alle kalder på lige nu. Så mon ikke transformerstationen overlever os allesammen. Vi kan få en fornuftig business case alene med overskudsvarmen fra Energinet, men datacentret er nok også kommet for at blive, siger Morten Abildgaard.

Området hvor transformerstationen og datacentret ligger, er udlagt til national industripark, så der på sigt kan komme flere leverandører af overskudsvarme. Viborg Varme har eksklusivitet på at udnytte overskudsvarmen fra området, men er i regelmæssig dialog med nabovarmeselskaberne, som måske på sigt gerne vil kobles på overskudsvarmen fra Energihub’et.

Forventningen er, at overskudsvarmen vil kunne bidrage til at nedsætte varmeprisen hos Viborg Varme.

- Hvis vi når op på de maksimale 69 MW overskudsvarme – som vil kræve yderligere 200-250 mio. kr. i investeringer - har vi beregnet en reduktion i varmeprisen på 20 procent – alt andet lige. Aftalen er, at vi modtager overskudsvarmen gratis, og vi har ingen køleforpligtelser over for leverandørerne, så det er meget favorabelt. Det er en stor investering, vi har foretaget, men Viborg er i gang med en markant byudvikling, og vi oplever en tilgang af flere hundrede nye kunder årligt. Så for os er det en strategisk investering i fremtiden, og så krydser vi fingre for, at der ikke er politikere eller myndigheder, som opfinder nye hindringer for udnyttelse af overskudsvarme, siger Morten Abildgaard.