Overskudsvarme: Grøn PtX-varme til Aabenraa
Kunderne hos Aabenraa Fjernvarme modtager nu overskudsvarme fra produktion af e-metanol på PtX-Kassø. På sigt kan overskudsvarme endda blive den dominerende varmekilde i området.
PtX-Kassø er verdens første kommercielle anlæg, der producerer grøn e-metanol baseret på strøm fra solceller og biogen CO2 fra biogasproduktion. Overskudsvarmen fra processerne går til Aabenraa Fjernvarme. Foto: Jesper Voldgaard.
Indhold
En fire kilometer nyanlagt ledning forbinder i dag Aabenraa Fjernvarme og PtX-Kassø, hvilket muliggør, at overskudsvarmen fra produktionen af grøn metanol kommer den lokale fjernvarme til gode.
PtX-anlægget i Kassø er det første af sin slags i verden, og dermed er det første gang, at overskudsvarme fra produktion af e-metanol kobles til fjernvarme.
Det er Aabenraa Fjernvarme og Kassø E-Methanol & Solar Park, der er ejet af European Energy og japanske Mitsui & Co Ltd., som har indgået aftalen om leverance af 50.000 MWh varme årligt.
Den første varme blev leveret i juni 2025, og mængden øges, i takt med at anlægget indkøres. Der er en forventning hos parterne om, at anlægget vil nå fuld kapacitet i løbet af 2026.
– Mennesker, maskiner og systemer skal spille sammen, så vi øger gradvist produktionen og dermed også gradvist leverancen af overskudsvarme. Målet er, at vi ved maksimal metanolproduktion kan levere 8 MW varme til Aabenraa Fjernvarme, siger CEO Rene Alcaraz Frederiksen, Kassø E-Methanol & Solar Park.
Aabenraa Fjernvarme producerer sin varme på flis og halm og er dermed allerede et helt grønt fjernvarmeselskab. Men der er et ønske om at udvide porteføljen af varmekilder. Både for at øge forsyningssikkerheden, øge den tilgængelige mængde varme og forberede sig på en fremtid, hvor biomasse måske ikke længere er afgiftsfritaget.
– Vi er i gang med at konvertere op mod 1.300 gaskunder til fjernvarme, så vi får brug for mere varme de kommende år, fortæller siger direktør Kim Møller-Rasmussen, Aabenraa Fjernvarme, og fortsætter:
– Den varme skal komme fra overskudsvarme, men også fra en stor, ny elkedel med tilhørende akkutank, der bliver placeret tæt på PtX-Kassø, og som også kan udnytte den nye fjernvarmeledning, der er etableret til området. På den måde tjener ledningen flere formål end overskudsvarme.
Nyt energimix
Aabenraa Fjernvarme har stået for at etablere varmeledningen med pumper ud til PtX-anlægget, mens Kassø E-Methanol & Solar Park har etableret de øvrige anlæg, herunder en varmepumpe, der hæver overskudsvarmen op på den aftalte fremløbstemperatur.
Aabenraa Fjernvarme forventer at kunne aftage overskudsvarmen både sommer og vinter som en grundlast, hvor varme fra flis- og halmkedler så lægges ovenpå efter behov og prisen på de to brændsler. Når elkedlen og dermed elmarkedet kobles ind, skal man finde det rette mix mellem biomasse, elvarme, akkutanke, systemydelser og overskudsvarme.
– Vi får overskudsvarmen til en fast pris, som er konkurrencedygtig med både flis og halm. Der forventes cirka 7.000 driftstimer om året på PtX-anlægget, så det er også det antal timer, vi forventer at modtage varme, siger Kim Møller-Rasmussen.
Direktør Kim Møller-Rasmussen (tv.), Aabenraa Fjernvarme, og CEO Rene Alcaraz Frederiksen, Kassø PtX & Solar Park, ser frem mod et langvarigt samarbejde om PtX-overskudsvarme.
Kassø E-Methanol & Solar Park omfatter også Nordens største solcellepark på 300 MW, der leverer strøm til både metanolproduktionen og elnettet. Omkostningerne ved metanolproduktionen er meget afhængige af elprisen, og der skrues derfor op og ned for produktionen alt efter den varierende strømpris hen over døgnet. Det påvirker også leverancen af overskudsvarme.
– Vi er både en af Danmarks største strømforbrugere og strømproducenter. Det sikrer, at vi kan fremstille bæredygtig e-metanol, og dermed er overskudsvarmen også helt grøn. At vi ikke bare lukker varmen ud i det fri, men genvinder den, bidrager selvfølgelig økonomisk, men hjælper også på vores energiregnskaber, siger Rene Alcaraz Frederiksen.
Nødvendig fleksibilitet
Der er investeret 30-40 millioner kroner i anlæg, der muliggør, at overskudsvarmen kan udnyttes til både fjernvarme og køling.
– Vi er to parter, hvor den ene har brug for varme, og den anden har brug for køling. Det er et godt udgangspunkt for en win-win for os og Aabenraa Fjernvarme, siger Rene Alcaraz Frederiksen og fortsætter:
– Fjernvarmeselskaber vil som udgangspunkt gerne være herre i eget hus og have kontrollen med deres varmeproduktion. Det samme gælder for os. Men et samarbejde om overskudsvarme kræver, at man ændrer sit mindset lidt og slipper noget af kontrollen med sin varme-/køleforsyning, til gengæld for at man får flere varmekilder at trække på, og uden at man selv skal stå for hele investeringen.
– Det mindset har begge parter heldigvis haft, de skal jo blot justere for deres egne brændsler, for eksempel flis, og vi vores tørkøler, siger Rene Alcaraz Frederiksen.
Han advarer mod aftaler om overskudsvarme med meget hårde sanktioner, hvis varmen udebliver eller ikke er helt på det aftalte niveau, da det vil ramme prisen med en risikopræmie og dermed måske ødelægge nogle oplagte muligheder for at udnytte overskudsvarmen.
– Fjernvarmeselskabet bliver nødt til at acceptere en vis fleksibilitet i varmeleverancen. Hvis der skal være en meget hård garanti for konstant leverance, risikerer man, at varmen bliver for dyr, fordi vi så skal producere i de dyreste strømtimer, hvor vi i dag skruer ned for produktionen, siger Rene Alcaraz Frederiksen.
Mere varme på vej
Med PtX-varmen skal Aabenraa Fjernvarme spare flis og halm, og om vinteren vil behovet for at køre med spidsbelastningsanlæg måske også blive mindre.
– Vi hjælper hinanden med henholdsvis et køle- og et varmebehov. Det kølebehov, der er, skal afspejle sig i varmeprisen, og det synes vi er tilfældet i vores aftale med PtX-Kassø, siger Kim Møller-Rasmussen.
Endnu mere overskudsvarme er tilmed på bedding i Aabenraa. Det lokale sygehus skal levere overskudsvarme fra sine scannere. En 1 MW varmepumpe skal levere henholdsvis køling og varme til sygehuset og fjernvarmen. Og en ny erhvervspark er på tegnebrættet i området ved Kassø, så der om nogle år kan ligge flere virksomheder, som leverer overskudsvarme – foruden mulige varmeprojekter på Aabenraa Havn.
– Vi ser frem til at modtage mere overskudsvarme fra både PtX-Kassø og andre leverandører. I fremtiden får vi flere kunder og et mere komplekst energimix. Vi skal som altid tænke i både forsyningssikkerhed og en varmepris, som vi gerne vil have ned.
– Potentielt er der store mængder overskudsvarme på vej, så spørgsmålet kan måske blive, hvor meget vi tør satse på netop den varmekilde, siger Kim Møller-Rasmussen.
Kassø E-Methanol & Solar Park
PtX-Kassø er verdens første kommercielle anlæg, der producerer grøn e-metanol baseret på strøm fra solceller og biogen CO2 fra biogasproduktion. Strømmen bruges blandt andet i elektrolysen, hvor vand spaltes til ilt og brint. Herefter indgår CO2 og brint via en katalytisk proces til fremstilling af metanol.
Overskudsvarmen kommer fra flere processer på anlægget, men primært fra selve metanolproduktionen, der foregår under høje tryk og temperaturer.
Anlægget kan levere op til 8 MW varme – via en varmepumpe, der booster varmen. Produktionsmålet er 42.000 ton eller 50 millioner liter e-metanol årligt.
Metanol bruges som brændstof og som råstof i plastproduktion.
Kassø E-Methanol & Solar Park er et joint venture mellem European Energy og Mitsui & Co Ltd.
Aftale om overskudsvarme fra PtX-Kassø
Aftalen er indgået mellem Aabenraa Fjernvarme og Kassø E-Methanol & Solar Park.
Prisen på overskudsvarme er konkurrencedygtig med flis og halm.
Overskudsvarmen skal udgøre (en del af) grundlasten året rundt.
Der er aftalt leverance af 50.000 MWh varme årligt – svarende til ca. 3.500 husstandes forbrug.
Forventningen er, at der kan leveres overskudsvarme ca. 7.000 timer årligt.
11 vigtige spørgsmål vedr. aftaler om overskudsvarme
Parterne anbefaler, at man blandt andet runder disse spørgsmål, når en industrivirksomhed og et fjernvarmeselskab skal samarbejde om levering af overskudsvarme:
1 Hvad er varmeprisen – og hvor længe gælder den?
2 Hvor meget varme kan leveres, og kan den leveres hele året eller kun i perioder/antal timer per år?
3 Hvor grøn er overskudsvarmen?
4 Hvor stor en del af en lokal varmeforsyning giver det mening at basere på overskudsvarme?
5 Hvilke anlæg og investeringer kræves for at modtage varmen?
6 Hvem ejer og drifter de nødvendige anlæg hos parterne?
7 Hvilken grad af fleksibilitet/variation i levering af overskudsvarme er acceptabel?
8 Hvilken afskrivningsperiode er passende – når en overskudsvarmeleverandør kan lukke med kort varsel?
9 Kan nyetablerede anlæg – ledninger, pumper, vekslere, varmepumper – bruges til andre formål?
10 Hvilken form for kompensation træder i kraft ved manglende leverance af varme?
11 I hvor høj grad skal en kølegevinst indregnes i den aftalte varmepris?
Denne artikel har været bragt i januar-udgaven af magasinet Fjernvarmen.
Artiklen er skrevet af freelance-journalist Joel Goodstein.
Skriv kommentar