Regionalmøderne byder på info om kontraktbekendtgørelsen
Implementeringen af den nye kontraktbekendtgørelse og de krav, som fjernvarmeselskaberne nu skal forholde sig til, bliver et emne på de forestående Regionalmøder 2026.
Alle fjernvarmeselskaber er berørt af den nye kontraktbekendtgørelse, fordi den regulerer aftaleforholdet mellem selskab og dets kunder. Derfor skal alle selskaber være opmærksomme på de nye regler, og hurtigst muligt implementere dem i selskabets aftaler.
Bekendtgørelsen trådte i kraft den 11. oktober 2025. Bekendtgørelsen pålægger leverandører af opvarmet vand og fjernkøling en række kontraktmæssige forpligtelser, herunder fx krav om skriftlig kontrakt i forbindelse med etablering af kundeforhold, krav om klar og lettilgængelig klageprocedure, og skærpede krav til varsling af priser og krav til lukkevarsel, og at der er indført forpligtelser overfor indirekte lejere.
På Regionalmøderne får deltagerne en status på arbejdet med bekendtgørelsen; herunder de nye krav til standardaftaler og den fremadrettede kommunikation med kunderne.
I øjeblikket er Dansk Fjernvarme i dialog med både Energistyrelsen og Forsyningstilsynet for at få afklaret en række spørgsmål om reglernes forståelse og anvendelse. Det gælder blandt andet bestemmelserne i § 11 og § 12, der vedrører kravene til varsling, hvor Dansk Fjernvarme fortsat mener, at der er behov for en præcisering.
Dansk Fjernvarme har desuden bedt Energistyrelsen om en redegørelse for, hvad styrelsen konkret forstår ved kravet om, at fjernvarmeselskaber skal underrette kunderne om passende alternative foranstaltninger senest en måned før en planlagt lukning. Hvilke ”passende alternative foranstaltninger”, skal der underrettes om?
Endelig er Energistyrelsen også blevet anmodet om at uddybe, hvad styrelsen forventer, at selskaberne skal gøre for at undgå bødesanktioner efter kontraktbekendtgørelsens § 15, hvor flere overtrædelser kan medføre bøder – herunder manglende underretning om ”passende alternative foranstaltninger”, manglende oplysninger om ”pakketilbudsprodukter” og ”fornyelse” af aftaler, som Dansk Fjernvarme mener, der er behov for en afklaring af.
Regionalmøderne giver dermed en vigtig mulighed for at få overblik over de nye krav og drøfte de praktiske konsekvenser for fjernvarmeselskaberne.
Regionalmøder i 2026
Nedenfor kan du se, hvor du har mulighed for at deltage på et Regionalmøde tæt på dig. Hvis du klikker på de enkelte møder, kan du få mere at vide om programmet og tilmelding.
Det er der fokus på:
Faglig viden: Den aktuelle status og de udfordringer, branchen står overfor, bliver præsenteret. Få indsigt i erfaringer og tendenser fra fjernvarmeområdet.
Dialog: Vær med til at diskutere relevante emner og udfordringer, der påvirker fjernvarmesektoren. Sammen kan vi finde løsninger, der fremmer forsyningssikkerhed, grøn omstilling og effektivitet.
Netværksmuligheder: Regionalmøderne giver dig muligheder for at møde kolleger fra branchen. Skab værdifulde forbindelser og drøft fælles udfordringer.
Birthe Boisen
Varmeforsyningsloven
Tilslutningsbekendtgørelsen
Vedtægter, bestyrelsesarbejde og generalforsamling
Leveringsbestemmelser dvs. aftaleforholdet mellem selskab og kunderne
Aktindsigt og forsikring
Mobil: +45 30 99 60 37
E-mail: bfb@danskfjernvarme.dk
Skriv kommentar