Store varmepumper kommer i fokus i tre dage
I begyndelsen af oktober bliver der rig lejlighed til at nørde ned i store varmepumper, når Dansk Fjernvarme tilbyder et tre-dages kursus med alt omkring store varmepumper.
De danske fjernvarmeselskaber har travlt med at elektrificere varmeproduktionen, så man får de fossile brændstoffer helt ud af energiproduktionen. Og en stor del af selskaberne har fået øjnene op for store varmepumper som en af mulighederne.
Dansk Fjernvarme tilbyder nu et tredages kursus for sine medlemmer – og andre – for give deltagerne en grundlæggende forståelse for, hvordan store kompressionsvarmepumper/mekaniske varmepumper er opbygget og fungerer.
Kurset bliver afholdt – med overnatningsmulighed tæt på – i Fjernvarmens Hus i Kolding fra den 6. maj til og med den 8. oktober.
Er kurset noget for dig?
Kurset er for dig, der allerede har en stor, kollektiv varmepumpe. Du ønsker dig indsigt i, hvordan varmepumpen virker for at optimere driften. Det kan bl.a. være i et fjernvarmeselskab, et spildevandsanlæg, på et gartneri eller i industrien.
Hovedunderviser på kurset er driftschef hos Løgumkloster Fjernvarme, Peter G. Andersen.
- Vi ser en stigende tendens i retning af, at det ikke kun er varmepumper til udeluft, men også spildevand, havvand og overskudsvarme, der driver fremtidens store varmepumper, forklarer Peter G. Andersen om de forskellige muligheder for at udnytte store varmepumper på fjernvarmeværkerne.
Over de tre dage på kurset bliver der gennemgået konkrete eksempler om, hvilke faktorer du skal være opmærksom på for at sikre en optimal drift, der både tilgodeser tekniske, miljømæssige og økonomiske forhold.
Drift af store varmepumper - over tre dage
Dansk Fjernvarme giver deltagerne indsigt i driften af store varmepumper, så selskaberne kan optimere drift af dem.
Der er tale om et kursus over tre dage fra den 6. til den 8. oktober i Fjernvarmens Hus i Kolding.
Læs mere om indhold og tilmelding – klik her.
Peter G. Andersen
Peter G. Andersen er Driftschef ved Løgumkloster Fjernvarme og har med en baggrund som maskinmester en bred erfaring fra sit arbejde med blandt andet NH3 industrikøleanlæg, diesel og gasmotoranlæg, vandværk og kedelanlæg, ventilation og landbrugsmaskiner.