Hofor vil bygge 11 vindmøller ved kunstig halvø i København

Ing.dk:
Hofor vil bygge 11 vindmøller ved kunstig halvø i København

Det kommende Lynetteholm er den eneste mulighed, hvis der skal etableres vindmøller på land i København. Det fremgår ifølge Ing.dk af et notat, som Hofor har udarbejdet til orientering af Københavns Kommune.

Helt præcist foreslår Hofor midlertidigt at etablere elleve 150 meter høje vindmøller på kanten af det område, hvor Københavns kommende stormsikring Lynetteholm skal ligge. De skal erstatte syv gamle vindmøller, der er placeret nær det nærliggende rensningsanlæg Lynetten med en samlet kapacitet på 4,2 MW.

De nye møller vil ifølge forslaget øge energiproduktionen op til 55 MW og kunne dække ca. 50.000 husstandes energibehov. De skal være i drift de næste 12-15 år sideløbende med, at arbejdet med at anlægge Lynetteholm står på.

Bolig- og Planstyrelsen har opfordret Hofor til at se på mulighederne for mere vedvarende energi i hovedstaden.

Det har dog vist sig at være sværere end som så, skriver forsyningsselskabet, da der på grund af en lang række begrænsninger i mulighederne for at opføre vindmøller på land i Københavns Kommune ikke har været muligt at identificere andre områder end det, der ligger på kanten af Lynetteholm.

*****

Frederiksborg Amts Avis:
Venstre vil sætte skub i fjernvarmen

Byrådet i Fredensborg Kommune skal mandag aften diskutere, om der kan findes alternativer til udrulningen af fjernvarme. Det er ifølge Frederiksborg Amts Avis partiet Venstre, der har sat punktet på dagsordenen.

Alt for mange er afhængige af »Putins gas«, og Norfors' fjernvarme har lange udsigter, lyder det fra Venstres Lars Søndergaard. Partiet taler nu for, at man inviterer private selskaber ind i udrulningen af fjernvarme.

- Vi synes, at vores varmeplan har lange udsigter. Kunne vi gøre noget andet? Mindre anlæg, private foranstaltninger? Vi er åbne for flere løsninger, men vi synes bare, at man godt kunne inddrage det private lidt mere. Vi skal sætte skub i processen, siger Lars Søndergaard.

Det må gerne være før end senere. Før vi når 2028 er det en sandsynlighed, at rigtig mange borgere har etableret private varmepumper, mener Lars Søndergaard. Det skal man gerne undgå, da det kan give flere gener end gavn i det lange løb.

- Jeg siger ikke, at Norfors klarer det dårligt. Jeg forstår, at de er presset. Vi mener ikke, at vi kan vente med at handle. Vi skal have en mere central løsning, der giver en bedre forsyningssikkerhed. Og det skal vi finde hurtigere, siger Lars Søndergaard.

*****

Randers Amtsavis:
Fjernvarme gør virksomheder grønnere

Verdo er lige nu i fuld gang med at udrulle fjernvarme i erhvervsområderne i Haslund og Sdr. Borup. Den hidtidige energikilde for virksomhederne har været gas, og det gavner hverken økonomien eller miljøet, fremgår det af Randers Amts Avis.

Foreløbig har i alt 31 virksomheder takket ja til fjernvarme, men der er 185 potentielle erhvervskunder til Verdos fjernvarme i Haslund og Sdr. Borup. Inden udgangen af 2023 forventer forsyningsselskabet at have omlagt i alt cirka 150.000 kvadratmeter fra naturgas til fjernvarme.

For Verdo har det - for at kunne gennemføre projektet i det sydlige erhvervsområde - været nødvendigt to gange at krydse motorvej E45. Senest med en såkaldt styret underboring, som var nødvendig for at kunne trække 100 meter fjernvarmeledning under motorvejen.

- Men det er det hele værd, siger fjernvarmechef hos Verdo Karsten Randrup og fortsætter:

- Vi oplever en enorm interesse fra virksomhederne i området. De vil gerne væk fra fossil energi, og så er der jo samtidig penge at spare, så omlægningen i Haslund og Sdr. Borup bliver virkelig noget, der batter.

*****

JydskeVestkysten:
Alle skal have varmepenge tilbage

Fjernvarmen i Brørup har i årevis kostet mindre i kroner og ører, trods inflation og generelle prisstigninger, end for 40 år siden. Og det fortsætter - aconto-prisen stiger kun ganske lidt næste år, og mindst 90 procent af forbrugerne får penge tilbage, skriver JydskeVestkysten.

Konkret stiger aconto-prisen med 15 procent i 2023, men tallet kan nå at blive nedjusteret, før den lægges fast i december, oplyser formand Ole Arendttorp.

- Skiftende bestyrelser har gennem mange år været dygtige - og også lidt heldig - til at få opbygget et system, hvor vi kan veksle mellem fire forskellige måder at producere varme på, så vi altid kan vælge den måde, der er mest fordelagtig for vores ejere, forklarer Ole Arendttorp.

- Vi kan vælge mellem flis, en dypkoger, et gasfyr og et kraftvarme-anlæg. Det er den fleksibilitet, som gør, at vi er et af landets billigste varmeværker.

*****

Nordjyske Stiftstidende:
En af landets billigste runder milepæl - måske skal tre små byer kobles på

Hjørring Varmeforsyning har holdt borgermøder i tre små byer, der muligvis får mulighed for at blive koblet på den billige fjernvarme. Det beretter Nordjyske Stiftstidende, der tilmed kan glæde både nuværende eventuelt kommende varmebrugere med, prisen næste år kun stiger 5,15 procent.

- Årsagen til dette skal bl.a. findes i den sammensætning, vi har af indkøb af varme og de forskellige produktionsmuligheder på egne anlæg, forklarer Flemming Simonsen, bestyrelsesformand for Hjørring Varmeforsyning.

I november har varmeforsyningen deltaget i tre borgermøder i Harken, Vidstrup og Skibsby for at fortælle om vilkårene og mulighederne for borgerne de tre steder for at blive koblet på.

- Der var god interesse alle tre steder, og vi skal gerne op på en interesse på omkring 70 procent af husstandene, før vi går videre mere detaljeret - først senere vil der så blive tale om bindende tilmelding, forklarer bestyrelsesformanden.

Hjørring Varmeforsyning i øvrigt har rundet de 10.000 forbrugere, og det betyder, at ejerne af den pågældende ejendom kan se frem til at modtage en gavekurv i nærmeste fremtid.

*****

Ringsted Dagblad:
Udbygning af fjernvarmenet kan have lange udsigter

Borgere i byer som Høm, Vigersted og Jystrup må formentlig vente mange år, før de kan blive koblet på fjernvarmenettet. Det fremgår af den dagsorden, som Klima- og Miljøudvalget i Ringsted Kommune skal debattere den 23. november – det skriver Ringsted Dagblad.

Af mødedagsordenen fremgår det blandt andet, at Ringsted Forsyning vurderer, at den allerede planlagte udrulning af fjernvarme i Benløse, der potentielt omfatter tilslutning af op mod 2500 nye fjernvarmebrugere, vil lægge beslag på hele Ringsted Forsynings kapacitet på fjernvarmeområdet.

»Derfor vurderes det ikke realistisk at kunne udvide kapaciteten i den nuværende situation med den ekstremt høje efterspørgsel inden for fjernvarmeområdet. Ringsted Forsyning vurderes derfor ikke at have resurser til at håndtere yderligere fjernvarmeprojekter frem mod 2028,« lyder det i oplægget til mødet.

Selv om der skulle være potentiale, vurderer forsyningen, at det først er realistisk at udrulle fjernvarme i Kværkeby, Høm og eventuelt Jystrup efter 2028. Samtidig er det forsyningens vurdering, at Vigersted og Vetterslev tidligst vil kunne tilbydes fjernvarme om 10-15 år.

*****

Fyens Stiftstidende:
Politisk forslag kan nedlægge Kerteminde Forsyning

Et forsyningsselskab på Fyn har brugt flere år på at lave beregninger om fremtiden for fjernvarmen. Nu ligger et parti op til at trykke på pause-knappen, fremgår det af Fyens Stiftstidende, så man i stedet kan finde en fælles løsning mellem Kerteminde Forsyning og Fjernvarme Fyn.

I dag er det Fjernvarme Fyn, der leverer varmen til Kerteminde og det lokale selskabs kunder. Det samarbejde mener Kerteminde Forsyning dog skal stoppe. Og det gør, at de Konservative vil aktivere pause-knappen.

- Vi anbefaler, at vi trykker på stopknappen og med det samme sætter os sammen med Fjernvarme Fyn og finder en fælles løsning, som er den gode og sikre løsning for forbrugerne i Kerteminde Kommune, skriver Michael Nielsen (K), medlem af byrådet i Kerteminde Kommune, på vegne af den konservative gruppe.

- Vi føler, der er tale om en gambling med borgernes forsyningssikkerhed, pris og forventning om grøn omstilling, tilføjer de.

Avisen har spurgt Hans Luunbjerg, formand for bestyrelsen hos forsyningsselskabet, hvordan selskabet reagerer på forslaget.

Han pointerer, at de foreløbige prognoser, som rækker 20 år ud i fremtiden peger på, at en egenproduktion er billigst i sidste ende. Og at en ny aftale ifølge Hans Luunbjerg i realiteten kan betyde, at en fusion giver bedst mening.

- Hvis man vil det, så kan man selvfølgelig nedlægge Kerteminde Forsyning og fusionere det med Fjernvarme Fyn. Det kan man tro på er det rigtige.

- Sådan, som verden ser ud i øjeblikket, tyder det på, at man kan lave nogle decentrale varmeværker, som er mindst lige så effektive, som de store fællesanlæg var for år tilbage.