Fjernvarmeselskaber: Stop nedlukning af forbrændinger, og undgå strømafbrydelser

CleanTechWatch:
Fjernvarmeselskaber: Stop nedlukning af forbrændinger, og undgå strømafbrydelser

Det nye folketing bør tage ved lære af andre EU-lande, som levetidsforlænger kraftværker, og sætte en stopper for den planlagte lukning af affaldsforbrændinger i Danmark. Det er ifølge CleanTechWatch budskabet fra Dansk Fjernvarme og flere mindre fjernvarmeselskaber.

Skal Danmark undgå planlagte el-afbrydelser i en usikker energisituation, giver det bedst mening at genbesøge planerne om at skære i den danske affaldsforbrændingskapacitet. Det påpeger udviklingschef i Dansk Fjernvarme Kim Behnke og 11 mindre fjernvarmeselskaber i et indlæg i Altinget.

”Uanset hvor mange nye vindmøller, der opstilles, så vil de alle stå stille, hvis det ikke blæser. Noget andet skal tage over. Her har vi været dygtige til at have effektiv central og decentral kraftvarme, som med kort varsel kan tage over og sikre elforsyningen,” skriver fjernvarmeaktørerne.

Energien fra de danske forbrændingsanlæg dækker op imod 25 pct. af fjernvarmebehovet i Danmark og leverer op imod 5 pct. af den danskproducerede elektricitet.

*****

SN.dk -Køge:
Fart på grønne varmeplaner: 37 gravehold gør klar

Køge byråd vedtog tirsdag en ny varmeplan, der skal være med til at sætte yderligere fart på udrulningen af fjernvarme. Alene i 2023 kræver det 37 gravehold for at blive færdig med konverteringerne til fjernvarme, skriver SN.dk – Køge.

Det var et enigt byråd, der stemte for varmeplanen, og borgmester Marie Stærke betonede på byrådsmødet, at der i de kommende år vil være synlige spor i gadebillet, fordi ekstraordinært mange gravehold sættes i gang med at etablere de mange fjernvarmerør.

- Det er en vigtig, vigtig sag, og vi ved alle sammen, at det har fyldt rigtig meget efter Putins angreb på Ukraine, sagde borgmesteren og fortsatte:

- Der er ikke nogen snuptagsløsninger i forhold til at få udbredt fjernvarmen, og denne varmeplan er også et udtryk for, at der venter et stort stykke arbejde. Alene i 2023 skal vi i Køge Kommune bruge 37 gravehold, og det siger jo meget om den arbejdskraft, der skal bruges, sagde Marie Stærke videre.

Niels Rolskov (EL) fortalte, at ''det bliver et af de største anlægsprojekter, som Køgeborgerne nogensinde har oplevet, hvor der skal graves op i de næste godt seks år.”

- Der vil blive gravet overalt, og de 37 gravehold, som borgmesteren nævner, vil skulle grave alene i det, vi kalder bybåndet. Og når Bjæverskov, Vemmedrup og Ejby kommer op i fart med deres projekter, vil det kræve endnu flere gravehold, sagde han

Aktuelt varmeforsynes Køge Kommune primært med naturgas. Naturgas tegner sig således for omtrent 90 procent af varmeforsyningen, og det er blandt andet i det lys, at det skal ses, at der nu er stort ønske om at få flyttet flere borgere over på varmeløsninger, som baseres på vedvarende energikilder.

*****

SN.dk:
- Hvis de vedtager det her, kommer der varmepumper op overalt

Jystrup-borgerne drømmer ifølge SN.dk om at få fjernvarme til landsbyen nord for Ringsted. Men nu kan de hede drømme om at sløjfe gasfyrene til fordel for fjernvarme se ud til at hænge i en tynd tråd, hvis man spørger formanden Landsbyforeningen for Jystrup og Omegn, Lars Rasmussen.

- Vi havde fået opfattelsen af, at vi kunne få fjernvarme inden for to til fem år. To år ville være meget hurtigt, mens fire-fem år ville være mere realistisk, siger han.

Men i oplægget til en fjernvarmeplan, som Ringsted Kommune skal udarbejde, er der lagt op til, at det kun er Benløse og områder i Ringsted By, der kan blive koblet på fjernvarmenettet inden 2028. Og det skuffer borgerne i Jystrup, siger Lars Rasmussen, som sammen med de øvrige borgere har sendt et brev til Klima- og Miljøudvalget i Ringsted Kommune.

Formanden frygter, at politikerne i Ringsted Byråd ender med at træffe en beslutning om den kommende varmeplan på et alt for vagt grundlag.

- Hvis politikerne vedtager det her, så begynder folk bare at trykke godkend på de tilbud, de har fået på varmepumper. Så kommer der varmepumper op overalt. Det er vi ikke interesseret i, når vi har en forventning om, at det kan gøres billigere og være bedre for samfundet og klimaet med fjernvarme, siger han.

*****

Sønderborg Kommune, pressemeddelelse:
Sønderborg godkender ny varmeplan, der udlægger flere områder til grøn fjernvarme

Sønderborg Kommune har revideret Varmeplanen i samarbejde med fjernvarmeselskaberne. Det betyder, at fem byer forventes at kunne tilslutte sig fjernvarmen senest i 2025, fremgår det af en pressemeddelelse fra Sønderborg Kommune.

Forudsat planen også bliver godkendt i såvel Økonomiudvalget som Byrådet, skal varmeselskaberne udarbejde projektforslag for områderne, som derefter behandles af Byrådet i løbet af 2023. Hvis det godkendes, ventes fjernvarmen at kunne etableres i 2023-2025.

 - Kommunerne har pligt til at sikre en øget fremdrift på udrulning af fjernvarme, og med opdateringen af varmeplanen kan borgerne nu se, hvor der potentielt er fjernvarme på vej. Nogle steder er undersøgelserne langt fremme, og andre steder vil der i 2023 komme nærmere afklaring, siger Asger Romme Andersen, der er formand for Natur-, Klima- og Miljøudvalget.

I første omgang bliver der sendt breve ud til alle husstande med gas i Sønderborg Kommune. Her får de at vide om de kan forvente af få fjernvarme, og hvornår de kan forvente det.

Brevene sendes ud i slutningen af november.

*****

JydskeVestkysten:
Landsbyfolk må selv i gang: Ny varmeplan når ikke ud til dem

Indbyggerne i Blans skal selv etablere fjernvarme, hvis de vil væk fra gas og olie. Den nye varmeplan fra Sønderborg Kommune når nemlig ikke ud til dem – det gælder også for Skovby, Lysabild og Tandslet. I alt 1200 husstande må ifølge JydskeVestkysten klare sig selv med varme.

110 beboere fra Blans mødtes forleden til orienterende møde, og ifølge Knud Bache, en af initiativtagerne, er mange af dem interesseret i at skifte deres naturgasfyr ud med en tilkobling til et fjernvarmeanlæg.

- Jeg blev da skuffet, da jeg så det, men i teksten ligger også, at man er åben for forskellige andre løsninger i de områder, der ikke er kommet med. Så nu arbejder vi på at samle så mange i Blans, at vi kan sige til kommunen: Hør her, vi er et lille samfund, men med stor opbakning. I bliver nødt til også at interessere jer for os, understreger Knud Bache.

Lykkes det inden 1. december at få 140 husstande til at bakke op om til et lokalt varmeanlæg i Blans, vil initiativgruppen indlede et samarbejde med firmaet &GreenProject.

I Tandslet, Skovby og Lysabild varmer en initiativgruppe op om et lignende projekt, hvor 250 personer deltog i et orienterede møde i Sydalshallen. De 604 husstande i området har nu frist indtil 15. december for at tilkendegive, om de ønsker at være med.

- Vi skal have mindst 50 procents opbakning for at kunne gå videre med projektet, oplyser Keld Abrahamsen, en af initiativtagerne.

*****

Licitationen:
Landsby får ”kold” fjernvarme

I landsbyen Vridsløsemagle får omkring 100 husstande nu mulighed for at blive koblet på en lokal, kollektiv varmeløsning.

Det er Høje Taastrup Fjernvarme, der etablerer energibrønde i området og sender varmen ind til hver ejendom via en stikledning, hvor en varmepumpe opvarmer fremløbstemperaturen til minimum 60 grader. Det skriver Licitationen.

Fjernvarmeselskabet ejer, drifter og vedligeholder hele anlægget, så det bliver så nemt for kunderne som muligt. De første huset forventes at blive koblet på det lokale net i foråret 2023.

*****

E.ON; pressemeddelelse:
Fjernvarmeselskab vil tilbyde ”byvarme”

Selskabet E.ON vil nu tilbyde en ny fjernvarmemodel, Byvarme, som kan bringe miljøvenlig varme ud til nogle af de landsbyer, der ligger for langt fra eksisterende fjernvarmenet.

Det vil være lokalsamfundene, der gennem andelsselskaber selv kommer til at eje og bestemme over anlæggene, mens E.ON leverer viden og organisatorisk styrke, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

- Byvarme er lokal fjernvarme med lokalt ejerskab. På den måde bliver der skabt en direkte kobling mellem forbrugerne, borgerne og beslutningstagerne i andelsselskabet, der jo også selv er borgere og forbrugere. Det er en kæmpe styrke – den lokale forankring kombineret med professionel styring og den store erfaring, vi har opbygget igennem drift af vores fem fjernvarmenet og værker”, forklarer Bjørk Paamand Olsen, chef for E.ON’s varmeafdeling.

E.ON vil yde rådgivning, udarbejde projektforslaget, stå for at sende anlægsopgaven i udbud og være med hele vejen i processen. Når først Byvarme-anlægget kører, vil E.ON stå for drift og service i en indkøringsperiode på minimum 10 år - og bagefter kan samarbejdet forlænges, hvis det ønskes.

*****

Frederiksborg Amts Avis:
Stor elkedel erstatter gas i Hillerød

Hillerød Kraftvarmeværk skal ombygges henover nytår. Værket skal fremover huse tre varmepumper, et ATES-anlæg, der udnytter varme fra grundvand og et anlæg, der skal levere fjernkøling til det nye hospital.

Der bliver også plads til en 50 MW elkedel, som kommer til at erstatte noget af forsyningens brug af naturgas i spidslastperioder. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Det er én til én varme, så det er ikke ret økonomisk energimæssigt i forhold til en varmepumpe, hvor du får tre gange eller mere ud af strømmen. Så derfor er en elkedel ikke noget, man bruger til sit basisbehov. Man bruger den, fordi den er relativ billig at bygge i forhold til andre anlæg, og så kan man bruge den de dage, der er brug for ekstra kapacitet. Den vil køre de dage, hvor el er meget billig eller ned til gratis, så det kan betale sig. Det er en måde at få noget mere robusthed i systemet, siger Anders Buchardt Møller-Hansen, som er COO for Energiområdet hos Hillerød Forsyning til Frederiksborg Amts Avis.

Elkedlen har så stor kapacitet, at fem eksisterende kedler, der kører på naturgas, og to forbrændingsmotorer kan udgå.

*****

EnergiWatch:
EU's gasloft designet som hold kæft-bolsje

Der er lagt op til heftig diskussion, når EU’s energiministre torsdag skal samles for blandt andet at diskutere et forslag fra EU-Kommissionen, der skal sørge for, at gaspriserne ikke kører af sporet, men som vurderes nærmest aldrig at komme i brug. Det skriver EnergiWatch.

Loftet – der bliver kaldt markedskorrektionsmekanisme – er et sikkerhedsloft på 275 euro pr. MWh. Reelt vil det betyde, at det med stor sikkerhed ikke vil komme i spil, og det får skarpe kommentarer med på vejen.

- Det er en joke… Det er et forslag, der ikke vil levere noget nyttigt for nogen, selv under det ekstreme scenarie set i august. Dette er et ikke-loft, udtalte Simone Tagliapetra, der er seniorforsker ved den Bruxelles-baserede tænketank Breugel tirsdag til Financial Times.

EU-Kommissionen er godt klar over, at de med deres forslag ikke har præsenteret de vises sten.

- Det er ikke en tryllestav, men det giver os et kraftfuldt værktøj, vi kan bruge, når vi har brug for det!, tweetede EU’s energikommissær, Kadri Simson tirsdag.

Priskorrektionsmekanismen handler i højere grad om at sende et klart signal til omverdenen om, at ”Europa ikke er klar til at betale en hvilken som helst pris på ethvert tidspunkt”, lød det fra en embedsmand fra EU-Kommissionen tidligere på ugen under en baggrundsbriefing til journalister.