Klimarådet i ny analyse: Brug for prioritering mellem fjernvarmeprojekter

Klimarådet; pressemeddelelse:
Klimarådet i ny analyse: Brug for prioritering mellem fjernvarmeprojekter

Myndighederne bør prioritere de fjernvarmeprojekter, der giver samfundsøkonomisk bedst mening, fx hvor der er adgang til overskudsvarme. I andre områder bør man i stedet satse på individuelle varmepumper på kort sigt. Det skriver Klimarådet i en pressemeddelelse.

Der er ifølge Klimarådet tre faktorer, som kommunerne bør have for øje, nå de skal beslutte sig for, hvilke fjernvarmeprojekter, der skal prioriteres først: Adgang til overskudsvarme, hurtig etablering og tæt bebyggelse.

Klimarådet mener, at det er her, økonomien er bedst, og hvor man opnår den største velfærdsmæssige gevinst ved at etablere nye fjernvarmenet frem for alternativt at skifte til individuelle varmepumper.

En af problemstillingerne for kommuner er, at det typisk tager længere tid at planlægge, godkende og bygge fjernvarme, end det gør at opsætte individuelle varmepumper. Derfor kan varmepumper flere steder være en god løsning i den akutte energikrise.

- Vi har travlt med at komme væk fra gassen. Naturgas er skidt for klimaet, og den russiske invasion af Ukraine har blot sat en tyk streg under, at jo hurtigere vi bliver fri for gassen, jo bedre. Fjernvarme kan være rigtig godt både økonomisk og klimamæssigt, men der er brug for, at myndighederne laver en klar prioritering mellem projekterne og satser på dem, der giver mest mening, siger Peter Møllgaard, formand for Klimarådet.

Klimarådet sætter ikke tal på, hvor mange af de 400.000 gasopvarmede bygninger, der bør få fjernvarme, og hvor mange der bør få installeret varmepumper. Det afhænger af de konkrete, lokale forhold.

Samtidig peger Klimarådet på, at konvertering væk fra naturgas ikke bør føre til øget biomasseforbrug. Der bliver stadig etableret nye biomassekedler til fjernvarme i dag, selvom Klimarådets analyse viser, at det samfundsøkonomisk set, er det dyreste af de undersøgte muligheder. Derudover er biomasse en knap ressource, som skal bruges med omtanke.

- Skiftet væk fra naturgas bør ikke føre til øget biomasseforbrug. Regeringen bør indføre regulering, der sikrer, at afbrænding af biomasse til fjernvarme ikke stiger. Biomasse er en knap ressource, som Danmark i forvejen bruger rigtig meget af, siger næstformand i Klimarådet Jette Bredahl Jacobsen.

Læs også pressemeddelelsen fra Dansk Fjernvarme: Ros til Klimarådet for forslag om mere grøn fjernvarme.

*****

Altinget:
Klimarådet advarer: Ny fjernvarme må ikke øge forbruget af biomasse

Biomasse er en knap ressource, der ikke skal prioriteres til varmeforsyningen. Det er ifølge Altinget.dk budskabet fra Klimarådet i en ny analyse. Klimavagthunden vil have politikerne på banen, men fjernvarmesektoren stejler.

I den nye analyse peges der på en række problemer med biomasse – hovedsageligt høje energiomkostninger til forbrug af biomasse, lavere energieffektivitet i forhold til elektrificeret varmeforsyning samt høje omkostninger til drift og vedligehold af biomassekedler.

"Biomasse er en knap ressource, som vi har behov for til mange formål. Den biomassebaserede fjernvarme vil blive en endnu dyrere løsning end el i en situation med knaphed på biomasse, fordi efterspørgslen vil medføre stigende biomassepriser," skriver Klimarådet

Spørger man i fjernvarmebranchen er det ikke en opgave, der lige går op, hvis man pludselig skal se bort fra biomasse.

- Man skal have med, at når vi nu udruller til nye fjernvarmeområder, som der er stor efterspørgsel på, så skal varmen i første omgang jo komme et sted fra, siger Rune Moesgaard, afdelingschef i Dansk Fjernvarme.

Han kalder Klimarådets fremstilling af biomasse for ”ensidigt” og ”uden nuancer”.

- På sigt skal vi bruge mindre biomasse, det er vi enige i. Det virker bare som om Klimarådet arbejder med en målsætning, som vi ikke mener er realistisk eller forsvarlig, når man medtænker de mange investeringer, som er foretaget lokalt og ikke er afskrevet, eller man medtænker elforsyningssikkerhed, siger Rune Moesgaard.

*****

Altinget:
Klimarådet: Op mod 121.000 ældre bygninger skal moderniseres for at blive klar til kølig fjernvarme

Overgangen fra gas til fjernvarme stiller nye krav til varmesystemerne i tusindvis af bygninger, hvis den optimale løsning skal kunne anvendes. Det skriver Altinget.dk på baggrund af nye beregninger fra Klimarådet, der desuden anbefaler højere fokus på energirenoveringer.

- Vi kommer til at bruge meget mindre strøm til varmepumpen, hvis vi kan reducere temperaturen i fjernvarmesystemet, siger Per Heiselberg, der er professor ved Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet og medlem af Klimarådet. 

Beregningerne viser helt grundlæggende, at lavtemperaturfjernvarmesystemer er den samfundsøkonomisk optimale løsning, når der er tilslutning fra 70 procent af husstandene i det nye fjernvarmeområde, hvis der samtidig er adgang til overskudsvarme fra eksempelvis et datacenter.

Hvis der ikke er adgang til overskudsvarme, skal 90 procent tilslutte sig, før fjernvarmen er billigere end individuelle varmepumper. Men det er et problem, at mange af de især ældre bygninger, der skal kobles på fjernvarme, rent teknisk ikke vil kunne varmes op med den økonomisk attraktive lavtemperatursfjernvarme.

Det drejer sig om 121.000 bygninger, der har det til fælles, at de er opført inden 1985, har et højt varmeforbrug per kvadratmeter og ligger i potentielle fjernvarmeområder.

De bygninger bør ifølge Klimarådet moderniseres i takt med, at de bliver tilbudt tilkobling til fjernvarmen.

*****

Klimamonitor:
Energistyrelsen udskyder CCS-udbud igen

De bydende parter på det store CCS-udbud har ifølge Energistyrelsen ønsket at udskyde deadline for deres endelige bud. Det har styrelsen ifølge Klimamonitor lyttet til, så nu er deadline for aflevering af deres bud rykket den 10. februar 2023.

Udbuddet er blevet indrettet med forhandlinger, hvor tilbudsgiverne har kunne give feedback på udbuddets betingelser, og hvor Energistyrelsen har kunne give feedback på ansøgernes bud. Udbuddet er den første af sin slags i Danmark, og styrelsen har villet lytte til branchen.

- I forbindelse med de forhandlinger har tilbudsgiverne luftet ønske om yderligere dialog, inden de skal aflevere det endelige tilbud, og vi har også efter de første forhandlinger haft ønske om at opdatere udbudsmaterialet. Og det har medført, at vi har skudt processen lidt og indført et nyt indikativt tilbud, så den endelige deadline er skubbet, siger Henrik Sulsbrück, kontorchef i Energistyrelsen for enheden for CCS.

Hos Dansk Fjernvarme bemærker man, at udskydelsen sætter situationen under pres – bl.a. for affaldsforbrændinger, der spiller ind i fjernvarmen, og som vil bruge CO2-fangst. Det gælder for eksempel Vestforbrændingen, der er en af finalisterne i CCS-udbuddet.

Men inden udbuddet bliver færdig, bør man bruge den forlængede behandlingstid til at få mere lovgivning på plads.

- På grund af Folketingsvalget udestår blandt andet, at ministeren sikres bemyndigelse til at udmønte midlerne, og at kommunerne kan stille garanti for hele CCS-værdikæden for kommunalt ejede selskaber. Dertil mangler en ændring af varmeforsyningsloven, der skal gøre det muligt at benytte de sparede CO₂-kvoteomkostninger som en del af finansieringen af CCS, siger Jannick Buhl, chefkonsulent i Dansk Fjernvarme, i en udtalelse til Klimamonitor.

*****
DR.dk:
Efter to måneder med 19 grader har kommuner sparet massivt på varmeforbruget

Flere af landets kommuner har sparet mere end forventet på varmeforbruget. En rundspørge fra DR.dk viser, at varmeforbruget fx i Tårnby Kommune er faldet med 20 procent i oktober i de kommunale bygninger, mens faldet Fredensborg er på 46 procent i samme måned på rådhuset.

Selvom det er blevet koldere at møde ind på arbejde, så oplever borgmester Thomas Lykke dog ikke, at den lavere temperatur er et problem for de ansatte.

- Der er tæpper her på rådhuset, hvis der er nogen, som synes, at det er for koldt med 19 grader. Folk laver pausegymnastik og har fingervanter på, så vi prøver at holde os varme, men jeg oplever ikke, er det noget problem for vores medarbejdere, siger han.

Skolerne i både Haderslev og Esbjerg har brugt 21 procent mindre fjernvarme i oktober måned i år sammenlignet med sidste år.

Selvom vi først kalendermæssigt tager hul på vinteren i dag, så er borgmester i Haderslev Kommune Mads Skau dog ikke bekymret over udsigten til de kolde vintermåneder. Men hvis det bliver for koldt for børn og personale, må der kigges på sagen, siger han.

- Når det bliver lidt koldere udenfor, så er det nok dejligt at komme ind i 19 graders varme, og hvis det er sådan, at der er problemer, så vil vi også gerne se igennem fingrene med, at man enkelte steder lige justerer op, siger han.

*****

Midtjyllands Avis:
Fjernvarme til folket - hvis de vil

Med en tilføjelse til Silkeborg Kommunes varmeplan kan 7085 husstande få fjernvarme, hvis opbakningen er stor nok. Det er meldingen fra kommunen, fremgår det af Midtjyllands Avis.

- I alt kan 7085 husstande komme på fjernvarme i Silkeborg Kommune, hvis og forhåbentlig når forsyningsselskaberne får realiseret det fulde potentiale i varmeplanen. Alt afhænger af om kommende varmekunder takker ja, når de konkrete projekter rulles ud, sagde formanden for klima- og miljøudvalget, Rune Kristensen (S), da byrådet vedtog tilføjelsen til varmeplanen.

- Det er ambitiøst, og det er godt for både borgerne, pengepungen og den grønne omstilling, der handler om at vi skal have udfaset fossile brændsler og særligt gas hurtigst muligt, tilføjede Rune Kristensen.

Søren Kristensen (S), der er formand for bestyrelsen i Silkeborg Forsyning, fortalte, at han løbende får en del henvendelser fra borgere, der spørger, om der mon kommer fjernvarme hos dem inden for en håndfuld år.

- Det er svært for ikke at sige næsten umuligt at svare på. Det helt afgørende er jo, hvor mange husstande, der tilslutter sig fjernvarme for, at det bliver rentabelt. Der venter os en stor opgave i at fortælle, at det er vigtigt at tilslutte sig fjernvarmen, hvis det skal blive til virkelighed, sagde Søren Kristensen.

*****

Horsens Folkeblad:
Fjernvarmeprisen stiger langt mindre end varslet

Varmebrugerne i Hovedgård slipper ikke helt for at skulle betale mere for deres varme fra Hovedgård Fjernvarme. Men ifølge Horsens Folkeblad bliver det dog ikke helt så dyrt, som fjernvarmeselskabet tidligere havde varslet.

Efter grundige overvejelser og beregninger har man nemlig hos Hovedgård Fjernvarme fastlagt budgettet for 2023. Det medfører, at udgiften for opvarmning af et hus i gennemsnit stiger med 7,5 pct.

- Det er den pris, der gælder fra den 1. januar. Det er den pris, vi anmelder overfor energitilsynet, siger Kaj Jessen, der er formand for Hovedgård Fjernvarme.

De faste afgifter forbliver uændrede, så det er kun prisen på forbruget, der stiger.

- Det skyldes især, at vi har en tilgang af nye andelshavere, og det har vi også i 2023. Antallet af andelshavere stiger i løbet af få år fra omkring 600 til omkring 800. Det kan vi gøre med den kapacitet, vi har på værket, siger Kaj Jessen.

Han understreger, at det især er medarbejdernes fortjeneste, at prisen er blevet holdt relativt i ro i Hovedgård.

- Vi har nogle dygtige folk ansat. Det er vores medarbejdere, der driver det her varmeværk fornuftigt både med hensyn til teknik og med hensyn til administration. Vi passer på pengene. Det er jo andelshavernes penge, understreger formand for Hovedgård Fjernvarmeværk, Kaj Jessen.

*****

Energy Supply:
Ny områdedirektør skal udvikle fremtidens forsyning i Hofor

Hofor har offentliggjort, at Charlotte Søndergren efter otte år som planchef nu er udnævnt som direktør for det nye forretningsområde Forsyningsstrategi & Vind, hvor hun skal stå i spidsen for at udvikle og sikre grøn omstilling i Danmarks største multiforsyningsselskab. Det fremgår af Energy Supply.

Den nye områdedirektør skal sikre, at bæredygtighed kommer til at spille en endnu mere central rolle, og store strategiske projekter indenfor bæredygtighed får dermed topprioritet.

Samtidig skal hun stå i spidsen for udviklingen af fremtidssikre løsninger til at håndtere drikkevand, spildevand, varme, køling og bygas til de mange nye byområder i hovedstadsområdet.

Udover forretningsområdet Forsyningsstrategi & Vind har Hofor etableret forretningsområderne Vand & Spildevand, Energi, Byggeri & Anlæg og Økonomi & Kundecenter.

Forretningsområderne træder i kraft 1. januar 2023

*****

EnergiWatch:
Nyt forskningsprojekt skal sikre grøn energi under ekstreme vejrforhold

Et forskningsprojekt på Aarhus Universitet har modtaget millioner i støtte til at se nærmere på, hvordan man sikrer grøn energiforsyning under fremtidens mere ekstreme vejrforhold, skriver EnergiWatch. Projektet starter op i foråret 2023 og løber i fire år.

Projektet skal ved hjælp af statistik designe strategier for at sikre, at et energisystem med en meget høj andel af sol og vind er pålideligt selv under ekstreme vejrforhold.

- Vi kan ikke bygge et energisystem, der tager højde for alt. Det ville være ekstremt dyrt. Så hvad gør vi, hvis der opstår en længere periode uden vind og uden sol, og hvor efterspørgslen på energi er stor, og hvordan tilpasser vi systemet det, uden at overudbygge det?,” udtaler lektor Marta Victoria i en meddelelse.

I meddelelsen henvises der til den vinterstorm, der ramte den amerikanske delstat Texas i februar 2021. Her lammede en kuldebølge i en periode på to uger store dele af det texanske energisystem, da både gasledninger og flere vindmøller frøs til på grund af det kolde vejr, der blev ledsaget af en periode med lave vindhastigheder.

Selvom det europæiske energinetværk er bedre sammenkoblet og på sin vis forberedt til at kunne håndtere lignende begivenheder, så betyder klimaforandringer, der påvirker vejrhold mod det mere ekstreme, ifølge Aarhus Universitet, at sådanne begivenheder vil forekomme igen.

*****

EnergiWatch:
Dansk Erhverv: Der må ikke diskrimineres blandt el-producenter

Det er afgørende for en udmøntning af el-loftet, at der ikke diskrimineres blandt el-producenterne, lyder det fra Dansk Erhverv i EnergiWatch.

- Forordningen er meget klar i forhold til, at der er tale om en beskatning af den realiserede markedsgevinst. Hvis brændselsprisen er høj, er der ikke nogen realiseret gevinst, men det har du, når den er lav. Så snak om at fritage biomasse, mener vi, er lodret forkert, for det vil jo give biomasse en skattebegunstigelse i forhold til vind og sol, og det er forkert, siger Ulrich Bang, markedschef for klima, energi og miljø i Dansk Erhverv til EnergiWatch.

Af et notat fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, som EnergiWatch er kommet i besiddelse af fremgår det, at:

”for så vidt muligt at undgå at ændre kraftvarmeanlæggenes adfærd på elmarkedet, lægges der op til, at anlæg, som ifølge gældende regler skal hvile-i-sig-selv, hvor et eventuelt overskud tilbageføres til forbrugerne, undtages fra indtægtsloftet”. Det samme skal gælde, hvis et kraftvarmeanlæg overfører sine indtægter til forbrugerne.

Ifølge Dansk Erhverv er det særskatteregler, der er "indført som en tyv om natten". Og organisationen mener derfor, at det er vigtigt, at der laves en ordentlig implementeret og grundig lovbehandling for området.