Professor: Måske er det på tide, eksisterende kunder også bidrager til udvidelsen af fjernvarmen

GridTech:
Professor: Måske er det på tide, eksisterende kunder også bidrager til udvidelsen af fjernvarmen

Engangsbetalingen for at koble sig på fjernvarmenettet er vidt forskellig landet over, hvor økonomien nogle steder udfordrer projekternes succesrate. Ifølge energiprofessor Marie Münster er det måske på tide at genoverveje, om ikke også eksisterende kunder bør betale for udvidelserne. Det skriver GridTech.

- Projekterne skal selvfølgelig give mening, og de skal ikke være urimeligt dyre, men det er måske på tide at genoverveje den økonomiske model og fokusere på, at vi alle skal gennem den grønne omstilling. Hvis projektet er samfundsøkonomisk rentabelt, er det måske okay, at de eksisterende kunder er med til at betale omstillingen, da det ofte gør den samlede varmepris betydeligt lavere, siger Marie Münster.

Hos Dansk Fjernvarme er man noget lunkne ved den idé, om end organisationen mener, det er vigtigt at kigge på, hvilke værktøjer, der kan sætte tempo på at udfase naturgassen til på opvarmning og samtidig bidrage til, at Danmark når i mål med den grønne omstilling.

- Dansk Fjernvarme mener som udgangspunkt, det er et sundt princip, at fjernvarmeselskaberne ikke skal risikere økonomien for de eksisterende kunder for optage nye kunder. Hvis man overvejer at ændre denne lov, er det afgørende at det bliver frivilligt, så selskaber selv kan vælge at benytte sig af muligheden, siger Rune Moesgaard, politisk chef i Dansk Fjernvarme, der tilføjer:

- Vi opfordrer i stedet til at lave tiltag, der begrænser risikoen ved at udrulle nye fjernvarmeområder. En oplagt mulighed er her, at der gives mulighed for, at kommunerne kan etablere en midlertidig tilslutningspligt til fjernvarmeprojekter.

*****

EnergiWatch:
EU-landene kæmper for at finde kompromis om gasloft

Der er langt mellem fronterne, når det gælder et loft over gasprisen i Europa, som er en forudsætning for at få grønt lys til blandt andet hurtigere VE-tilladelser. Det skriver EnergiWatch på baggrund af et forslag fra det tjekkiske formandskab.

Det tjekkiske EU-formandskab foreslår et loft på 264 euro/MWh, og de to perioder, der skal til at udløse loftet, bliver sat ned til fem arbejdsdage. Samtidig foreslår tjekkerne, at loftet kan gælde for gas, der forhandles tre måneder frem i stedet for en-måneds-handler.

Der virker imidlertid til at være langt til den gruppe af lande, der ønsker et lavere gasloft. Ifølge både Financial Times og Reuters har Polen, Belgien, Grækenland, Italien og Slovenien sammen sendt et brev rundt til de andre EU-lande, hvor de foreslår et loft på 160 euro/MWh. Alternativt et dynamisk loft som fastsættes hver måned i forhold til et gennemsnit af globale gaspriser.

Sådanne radikale indgreb i gasmarkedet er dog alt for vidtgående for en anden gruppe af lande, som tæller Tyskland, Danmark, Østrig og ikke mindst Holland, som er den stærkeste fortaler i øjeblikket for, at det er forkert at begynde at blande sig i et fungerende marked.

De frygter, det bliver sværere for Europa at tiltrække gas ude fra de globale markeder, og at et gasloft kan have den modsatte effekt af at få prisen ned: nemlig skrue den op til lige under et loft.

*****

EnergiWatch:
DTU vil kortlægge befolkningens holdning til vindmøller på ny

Professor på DTU har undersøgt danskerens holdning til vindmøller i snart 20 år. En ny undersøgelse kan få betydning for placering af fremtidens energiøer og havvindparker, fordi de yngre generationer er mere positive overfor fx havvindmølleparker tættere på land.

- Det vil medføre markant lavere elproduktionspriser, hvis vi kan bygge synlige havvindmøller tæt på kysten uden lokal modstand i forhold til, hvis de skal placeres langt ude på havet. Det vil naturligvis også have betydning for placering og udgifter til de projekterede energiøer, siger professor fra DTU, Jacob Ladenburg, ifølge EnergiWatch.

I undersøgelsen bliver folk præsenteret for visuelle scenarier, hvor vindmøllerne bliver opstillet henholdsvis 8, 12, 18 og 50 km fra kysten, ligesom DTU spørger, hvor meget højere elpriser folk er villige til at betale, hvis vindmøllerne rykkes længere væk.

Det er blandt andet her forskellen på ældre og yngre viser sig, hvor ældre er villige til at betale for ikke at få udsigt til havvindmøllerne, er de unge mindre betalingsvillige.

Undersøgelserne er senest gennemført i 2012 og desuden i 2004 og 2007. Håbet er at gentage en lignende i 2023 for at få det nuværende billede af tilslutningen.

*****

Tårnby Kommune; pressemeddelelse:
Varmestrategiplan vedtaget

Tårnby Kommunes strategi for den planlagte udrulning af fjernvarme er nu godkendt og offentliggjort. Størstedelen af Tårnbys boliger forventes at kunne tilsluttes fjernvarme, og udrulningen vil finde sted fra 2024 til 2028, og alle borgere vil i løbet af de næste par uger få brev om deres muligheder. Det fremgår af en pressemeddelelse fra kommunen.

I 2023 vil varmestrategiplanen blive efterfulgt af projektforslag fra Tårnby Forsyning, som vil redegøre mere detaljeret for, hvordan fjernvarmen kan udbygges med en positiv selskabs- og brugerøkonomi i de områder i kommunen, der er udpeget til at få fjernvarmeforsyning.

- Vi står midt i en energikrise som følge af krigen i Ukraine. Fjernvarme vil gøre os uafhængige af gas fra Rusland og være den bedste løsning på den lange bane. Varmestrategiplanen er også et vigtigt afsæt for at nå Tårnby Kommunes målsætning om CO2 neutralitet i 2050 – en målsætning der blev sat i forbindelse med vedtagelsen af Tårnby Kommunes Klimaplan, siger borgmester Allan S. Andersen.

*****

Næstved Kommune; pressemeddelelse:
Klar besked om fjernvarme nærmer sig

Næstved Kommune sender i disse dage breve ud til alle de husstande, der i dag opvarmes med olie eller naturgas. Men nogle borgere må være tålmodige lidt endnu. For det er nemlig ikke alle områder, der endnu er nået igennem den proces, der endeligt afklarer, om der kan blive godkendt fjernvarme, fremgår det af en pressemeddelelse fra Næstved Kommune.

Mere end 15.000 breve er i gang med at blive sendt digitalt afsted i Næstved Kommune, og de vil over ugen tikke ind i e-boks hos ejerne af de ejendomme, der opvarmes med olie eller naturgas. Chef i Center for Teknik og Miljø, Jens Fuglsang Bach, fortæller, at brevet alene er en orientering om de muligheder, der er i den enkelte husstand, og at det ikke forudsætter, at boligejerne gør noget her og nu.

- Det er helt frivilligt, om man vil skifte til noget andet end olie og gas. I Næstved Kommune arbejder vi for at nedbringe vores samlede CO2-aftryk. Så vi vil gerne sikre, at den enkelte borger er klædt på til at beslutte, om man vil udskifte sit varmeanlæg. I brevet skriver vi, hvornår man kan forvente at blive tilsluttet fjernvarme, hvis man bor i et af de områder, hvor der allerede er godkendt fjernvarme, og der står også hvilke andre klimavenlige varmeløsninger, man kan skifte til, siger Jens Fuglsang Bach.

Han opfordrer desuden borgerne til at følge med i udviklingen hos deres lokale fjernvarmeselskab. Man kan finde link til alle fjernvarmeselskaber i Næstved Kommune på www.naestved.dk.

*****

Klimamonitor:
Gladsaxe vil erstatte gas- og oliefyr med fjernvarme senest i 2028

Byrådet i Gladsaxe har vedtaget en ny varmeplan, der skal udfase kommunens fossile opvarmning. Ifølge planen skal alle beboere i kommunen senest i 2028 have fået et tilbud om fjernvarme, fremgår det af Klimamonitor.

- Alle mærker energikrisens konsekvenser i denne tid, og især borgere med naturgasfyr går en dyr vinter i møde. Derfor har vi i byrådet skubbet på for at få fjernvarmenettet udbygget så hurtigt som muligt, og vores målsætning er, at både borgere og virksomheder får tilbudt fjernvarme inden 2028, siger Trine Græse (S), borgmester i Gladsaxe, i meddelelsen.

Kommunen regner med, at hver bolig, der skifter til fjernvarme fra gas- eller oliefyr, vil spare cirka fire tons CO2 om året.

Udrulningen kan dog let ramme ind i problemer. Både i kommuner og fjernvarmeselskaber er man skeptisk over for, om man kan nå en færdig fjernvarmeudrulning i 2028. Blandt andet fordi arbejdskraft er og vil blive en mangelvare.

*****

Energy Supply:
Hillerød vil flette fingre med nabokommuner

Hillerød Kommune og Hillerød Forsyning præsenterer nu et forslag til en varmeplan, der kan give op mod 4300 flere ejendomme i kommunen fjernvarme. Det svarer til, at Hillerød Forsyning kan komme til at levere godt 30 procent mere fjernvarme end i dag, fremgår det af Energy Supply.

- At give flest mulige chancen for at få fjernvarme betyder, at vi skal tænke nyt. Derfor indeholder planen forslag, som strækker sig over kommunegrænsen. Det skal hjælpe borgerne i mindre bysamfund til fjernvarme. Hillerød Forsyning har udarbejdet fingerplanen, og forhandler med naboernes forsyningsselskaber om et samarbejde, siger borgmester i Hillerød Kommune Kirsten Jensen i en pressemeddelelse.

Mange kommuner og forsyningsselskaber har svært ved at skabe økonomi i fjernvarme i mindre bysamfund, men hvis varmeselskaber på hver sin side af en kommunegrænse kan arbejde sammen, kan flere borgere i begge kommuner sandsynligvis tilbydes fjernvarme.

- Vi er nødt til at tænke ud over kommunegrænserne, hvis vi skal løse fjernvarmeudfordringerne lokalt. En kommunegrænse er jo bare en administrativ grænse – og ikke en naturlig, geografisk grænse. Om få år har vi formodentlig mere varme fra nye energikilder, end vi kan bruge i Hillerød Kommune, og så er det vigtigt, at vi kan levere til forbrugere udenfor kommunegrænsen, siger Tue Tortzen, formand for bestyrelsen i Hillerød Forsyning.

I løbet af første halvdel af 2023 afklarer Hillerød Forsyning, hvor stor del af planen, der kan realiseres.

*****

Folkebladet Lemvig:
Vild prisstigning får fjernvarmeprojekt til at springe læk

En prisstigning på 80 procent på et halvt år, gør det umuligt at erstatte gas med fjernvarme i løbet af 2023. Sådan lyder det fra landsbyerne Asp og Linde, der nu sætter fjernvarmeprojekt med bl.a. Vinderup Varmeværk i bero. Det skriver Folkebladet Lemvig.

På det, der blev det foreløbig sidste borgermøde om projektet, var der ingen tvivl om konklusionen, da to alternativer fra henholdsvis Vinderup Varmeværk og Struer Energi blev præsenteret: Prisen er for høj, og arbejdet skal sættes på pause.

Prisen for en tilslutning vil lande mellem 100.000 og 125.000 kroner per husstand, og det årlige forbrug vil koste mellem 18.000 og 20.000 kroner for et almindelig parcelhus.

- De høje priser gør det svært at realisere et af projekterne på nuværende tidspunkt. På et halvt år er prisen for en tilslutning steget med cirka 80 procent, og det er fortrinsvis inflation og renter, der har drevet prisen så hysterisk i vejret, siger Steen Jakobsen fra initiativgruppen.

Sammen med de resterende medlemmer af arbejdsgruppen, så vil han dog ikke gravlægge målet om at få fjernvarme i de to landsbyer:

- Vi håber, at vi kan vende tilbage, når tiderne er blevet mere normale. Nu vil vi undersøge, hvor den økonomiske smertegrænse ligger hos grundejerne for at skifte til fjernvarme, siger Steen Jakobsen.