Danmarks forbrug af omdiskuteret biomasse slår alle rekorder

Ing.dk:
Danmarks forbrug af omdiskuteret biomasse slår alle rekorder

Det er ifølge Ing.dk især afbrænding af træpiller, der er steget markant fra 2020 til 2021. Brancheorganisationen Green Power Denmark og tænketanken Concito er uenige om en mulig begrænsning af forbruget.

Danmarks samlede forbrug af biomasse steg sidste år til et rekordhøjt niveau på 189,1 petajoule (PJ), viser en ny opgørelse fra Energistyrelsen. Forbruget i 2021 svarer til en stigning på 15,8 procent sammenlignet med året før og mere end en tredobling i forhold til niveauet i 2000.

Rasmus Lindø Kaslund, der er klimaanalytiker i den grønne tænketank Concito, vurderer, at Danmarks stigende forbrug af træpiller og anden biomasse hverken holder i et nationalt eller et globalt perspektiv, da der kun er en vis mængde bæredygtig biomasse til rådighed for alle verdens lande.

- Vi har generelt et for højt forbrug af særligt importeret biomasse i Danmark, som vi skal arbejde på at nedbringe, da det ikke harmonerer med at være et grønt foregangsland. Vi bruger ca. 3,5 gange mere biomasse til energiformål, end hvad FN’s klimapanel anslår er bæredygtigt på globalt plan, siger han.

Concito foreslår, at der skal indføres en afgift på biomasse, men det forslag møder kritik fra Green Power Denmark, der repræsenterer den danske energisektor, herunder de centrale kraftvarmeværker, som står for knap 40 procent af det danske biomasseforbrug.

- Det er et dårligt forslag og for os svært at forstå, at det grønne alternativ til kul, olie og gas skal pålægges en afgift. Vi ser allerede i dag, at vi har brugt mere kul under energikrisen, og hvis vi pålægger en afgift på biomasse, så ender regningen enten hos forbrugerne, som i forvejen slås rigeligt med høje energipriser, og så får vi heller ikke udfaset med de fossile brændsler, siger Martin Dam Wied, der er afdelingschef i Green Power Denmark.

Han afviser, at det store danske biomasseforbrug forhindrer, at Danmark kan anses som et grønt foregangsland, eller at dette skulle konflikte med, at der ikke er nok bæredygtig biomasse til alle.

- Hele verden bruger ikke samme mængde biomasse som Danmark og har heller ikke brug for det. Vi mener selvfølgelig, at det skal være bæredygtig biomasse, men vi har nogle af de strengeste krav i forhold til registrering, dokumentation og afrapportering af, hvilke typer biomasse man bruger, og vi lever helt op til de internationale regler, siger han.

*****

Politiken:
Energikrisen samler de mindre byer om fjernvarme

Over hele landet skyder små lokale fjernvarmeprojekter op som følge af energikrisen og udfordringer ved udrulning af fjernvarme. I alt er der ifølge tal fra Klimarådet 123.924 bygninger, som kan få potentiel ny fjernvarme, skriver Politiken.

Men det er ikke alle steder i landet, at det vil give økonomisk mening at blive koblet på den eksisterende fjernvarmeforsyning, ofte fordi der er for langt mellem boligerne.

Det har fået mange landsbyer til at tage sagen i egen hånd og undersøge muligheder for en lokalløsning i samarbejde med fjernvarmeselskaberne, fortæller Nina Marie Holmboe, seniorkonsulent i afdeling for konverteringer i interesseorganisationen Dansk Fjernvarme.

- Det er en tendens, vi ser, hvor især selskaber med ressourcer i overskud og kommunalt ejede selskaber sætter gang i lokale fjernvarmeprojekter i landsbyerne, og det er stærkt båret af initiativtagere i byerne og borgere, som retter henvendelse til selskaberne, fortæller hun til Politiken.

- Der er også mange større selskaber, som regner på mulighederne for at etablere såkaldte ø-varmeforsyninger, hvor fjernvarmeselskaber driver små øledningsnet i landsbyer for kollektiv varme.

Den tyske energigigant E.ON arbejder også med et koncept, de kalder Byvarme, som er et lokalt fjernvarmeanlæg, der er ejet af borgerne i byen og styres gennem et andelsselskab.

- Vi har flere projekter, men lige nu er vi kommet længst med Glumsø i Næstved Kommune og har en rigtig god dialog med Tune i Greve Kommune og Lynge i Allerød Kommune. Vi arbejder også på koncepter til mindre byer, fortæller Bjørk Paamand Olsen, varmechef i E.ON.

*****

Skanderborg Kommune; pressemeddelelse:
Kredsløb: Fjernvarmen kan måske komme til Låsby og Herskind

Blot få uger efter det lykkedes at få tilslutningen til fjernvarme i Skovby, Storring og Stjær, er Skanderborg Kommune sammen med Kredsløb klar til at tage næste skridt i udrulningen og vil nu kigge på mulighederne for at bringe fjernvarmen til Låsby og Herskind. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Skanderborg Kommune.

Ligesom projektet i Skovby bliver det igen 70 pct. tilslutning fra indbyggerne, der er nødvendig for, at projektet kan lade sig gøre. De endelige priser for tilslutningen i Låsby er ikke helt på plads. De meldes ud, så snart alle beregninger er klar.

Fjernvarmechef hos Kredsløb, Elsebeth Arendt glæder sig over, at man får muligheden for at komme endnu en by til undsætning:

- Vi er for længst trukket i arbejdstøjet og er i fuld gang med at konkretisere projektet i Skovby, Storring og Stjær. Nu glæder vi os til at give Låsby samme mulighed for at koble sig på fjernvarmen, og vi håber selvfølgelig på samme store interesse og engagement fra indbyggerne, så vi kan få flere over på fjernvarmen, fortæller hun.

For Skanderborg Kommune er det vigtigt at gøre mest muligt for at hjælpe borgerne ud af den kattepine, som de stigende gaspriser har skabt. Derfor er det også med stor tilfredshed, at formand for Klima-, Miljø- og Planudvalget Claus Leick, konstaterer, at fjernvarme nu også bliver et tilbud til borgerne i Låsby.

- Med tilbuddet til Låsby er der på rekordtid sikret fjernvarme til fire byer i Skanderborg Kommune. Det er godt gået, at vi i fællesskab har formået at rykke så hurtigt på energidagsordenen, som vi jo ved kræver grundig planlægning, fortæller Claus Leick.

Kredsløb forventer at kunne åbne for bestillinger i Låsby i foråret 2023.

*****

Evida; pressemeddelelse:
Gaskunderne kan nu vælge at aflæse deres forbrug hvert kvartal

Evida giver nu gaskunderne mulighed for oftere at betale deres gasregning. Der bliver fortsat tale om en acontoregning, men den bliver baseret på kvartalsforbruget, så det stemmer bedre overens med det faktiske forbrug. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Evida.

- Vi vil gerne imødekomme kundernes ønske om en bedre sammenhæng mellem deres acontoregninger og den gas, de reelt bruger, siger kundechef i Evida, Morten Braae Nielsen.

- Derfor tilbyder vi nu, at de gaskunder, som ønsker det, kan lave en ekstraordinær aflæsning af gasforbruget i december. Den aflæsning laver vi så en ekstraordinær opgørelse ud fra og justerer samtidig det forventede årsforbrug, så de kommende regninger også afspejler det reelle forbrug bedre.

Den ekstraordinære opgørelse fra Evida dækker den del af regningen, som går til distribution af gassen og afgifter til staten. Gasleverandørerne opkræver den største del af regningen for selve gassen. Den ekstraordinære aflæsning bliver automatisk sendt til gasleverandørerne, som så også har mulighed for at lave en ekstraordinær opgørelse af deres del af regningen og justere de kommende regninger til.

*****

Skive Folkeblad:
Forbrugerråd ser acontoregninger som et levn fra fortiden

Det er urimeligt, at forbrugerne skal agere bank for energiselskaberne, mener Forbrugerrådet Tænk, der bl.a. henviser til, at mange energikunder har den samme holdning. Det skriver Skive Folkeblad.

- Vi oplever, at rigtig mange forbrugere ikke kan forstå, hvorfor de skal betale aconto og dermed agere bank for energiselskaberne. Der er kommet en meget stor opmærksomhed om det i forbindelse med, at energipriserne er blevet meget høje, siger Mads Reinholdt, direktør i Forbrugerrådet Tænk.

Kommentaren kommer, efter at den statslige gasdistributør Evida har meldt ud, at det vil gøre det muligt for kunderne at aflæse deres forbrug af gas én gang i kvartalet i stedet for én gang om året. Det skal fremover give mere retvisende acontoregninger.

Selv om Forbrugerrådet Tænk ikke er begejstret for acontosystemet generelt, er acontoregninger baseret på kvartalsmålinger i stedet for årlige målinger dog et stort skridt i den rigtige retning, mener Mads Reinholdt.

*****

Fyens Stiftstidende:
Dyrere træflis og mindre produktion på møbelfabrik presser fjernvarmeprisen op

I det nye år bliver det godt 45 procent dyrere for fjernvarmekunder i Gelsted at få varme i radiatorerne. En højere pris på flis og en lavere mængde træaffald fra Carl Hansen & Søn tvinger Gelsted Fjernvarme til at hæve prisen, skriver Fyens Stiftstidende.

- Det er de stigende elpriser, der gør, at det koster mere at sende vandet ud til forbrugerne. Det er træflisen, som vi bruger til at skabe varmen, der også er blevet dyrere. Og så kommer der færre briketter fra Carl Hansen & Søn, fortæller formand Gregers Hovgaard.

Siden 2018 er en del af fjernvarmeproduktionen kommet fra træaffald leveret fra Gelsteds store møbelfabrik Carl Hansen & Søn. I sidste måned fyrede virksomheden 140 medarbejdere, mens tidligere fyringsrunder på året betyder, at møbelfabrikken har sagt farvel til næsten 200 medarbejdere i 2022, hvilket kommer på baggrund af en lavere efterspørgsel på virksomhedens møbler.

- Vi kan tydeligt mærke, at der ikke bliver forarbejdet den samme mængde træ, som der er blevet førhen. Det handler om, hvor mange tons briketter der bliver leveret. Og vi er da gået ned i leverance derfra. Det har vi måttet kalkulere med i vores nye regnskab, siger Gregers Hovgaard, der ser optimistisk ind i fremtiden.

*****

Jyllands-Posten:
Løsning på kaos med varmechecken er på vej

Hjælpen er på vej til borgere, som har et brændende ønske om at betale 6.000 kr. tilbage til staten. Ifølge Energistyrelsen kan danskerne snart skrive til en mailadresse, hvis de frivilligt vil sende pengene fra deres varmecheck retur til statskassen. Det skriver Jyllands-Posten.

Mange modtagere af den såkaldt »målrettede« hjælp havde enten ikke brug for pengene eller fik udbetalt checken, selv om de egentlig ikke var i målgruppen til den. De uberettigede udbetalinger skyldtes forkerte eller forældede oplysninger i BBR-registret.

- Der arbejdes på en statslig ordning, der muliggør, at borgere kan henvende sig på en mailadresse, hvis de ønsker at betale penge tilbage til staten. Der er altså tale om en generel løsning, oplyser styrelsen i en mail til Jyllands-Posten.

Det vides ikke, hvornår mailordningen er oppe at køre, eller hvad mailadressen bliver, men planen er, at borgere kan anmode om at få tilsendt en faktura, som de frivilligt kan betale.