Ny klimaminister vil lægge lobby-holdninger bag sig

Klimamonitor:
Ny klimaminister vil lægge lobby-holdninger bag sig

»Der er kun hårdt arbejde for os alle, og det er en holdsport,« siger ny klimaminister Lars Aagaard om klima- og energipolitikken. På førstedagen af sin ministertid lagde han ifølge Klimamonitor op til, at der skal samarbejde til for at lykkes.

- Vi skal have energieffektive løsninger spredt i det danske samfund. Vi skal have fjernvarme, for det er den bedste løsning. Vi skal have udbygget – nu siger jeg lige noget, som er helt vildt lækkert – elsystemet. Vi skal folkeliggøre Power to X. Vi skal uddanne os i, hvad man kan bruge brintmolekyler til. Vi skal sætte strøm til transporten. Der er så mange ting, der skal ske i det danske samfund, de kommende år, sagde Lars Aagaard, da han tiltrådte som Klima-, Energi- og Forsyningsminister.

Hans tid i energitoppen var særligt præget af to strømninger: kul blev erstattet af biomasse i de store kedler på kraftvarmeværkerne, og elektrificeringen blev sat på toppen af politikernes agenda med afgiftsnedsættelser. Hans erfaring bliver bemærket i branchen.

- Jeg tænker, han har en virkelighedsnær opfattelse af, hvordan tingene foregår, sagde Kim Mortensen, direktør for Dansk Fjernvarme, til Klimamonitor, mens han ventede på den nye minister i lobbyen på Holmens Kanal 20.

Bemærkningen var møntet på Dansk Fjernvarmes ønske om bedre rammevilkår for termiske værker, som de frygter bliver nødt til at dreje nøglen. Det er en af de sager, som står på brancheorganisations ønskeliste til den nye minister.

En anden i lobbyen var Mogens Lykketoft, formand for Energinet, der hører under Klimaministeriets ressort.

En tredje var Kristian Jensen, som har taget over fra Lars Aagaard i det, der nu hedder Green Power Denmark. Han sagde til Klimamonitors udsendte, at det er glædeligt, at der er tale om en minister, der er »inde i stoffet« og kan træde direkte ind arbejdet med at sætte skub i VE-udbygningen.

*****

Politiken:
Ny klimaminister roses for viden og handlekraft

Lars Aagaard kender energibranchen som sin egen bukselomme, og fra snart alle fløje – både politisk og i erhvervet – lyder det ifølge Politiken, at den nye regering kunne dårligt have fundet en bedre mand til den kæmpe opgave, som det bliver at gennemføre de mange klimamål i praksis, lyder det fra højre til venstre fløj af Folketinget og fra erhvervsliv til ngo'er.

Direktør i klimatænketanken Concito, Christian Ibsen, mener, at ministeren har et godt klimahjerte.

- Når det handler om at nå klimaambitionerne og at vide, hvad der skal til, så er det ham. Han er et superstærkt bud, som både har et drive for energi, men også for klima mere generelt, siger han peger på, at Lars Aagaards tidligere virke i Dansk Energi uløseligt forbinder ham med Danmarks rejse mod mere og mere grøn strøm.

Helene Hagel, klima- og miljøpolitisk leder i Greenpeace, forventer, at Lars Aagaard - implementeringens mand, som hun kalder ham - hurtigt får sat gang i nogle her og nu-reduktioner på energiområdet.

- Det er fedt med en, der ikke skal bruge alt for lang tid til at sætte sig ind i et nyt fagområde, men har erfaring. For vi har virkelig, virkelig travlt, siger Helene Hagel, som desuden håber, at Lars Aagaard vil rykke ambitionsniveauet, så han fører en mere vidtgående klimapolitik, end regeringsgrundlaget lægger op til.

Lars Aagaard har da også været omkring i det politiske landskab, konstaterer Lars Christian Lilleholt (V), Aagaards forgænger på klima-, energi- og forsyningsminister og nu folketingsmedlem for Venstre.

- Han har været både hos de radikale og været venstremand, og nu er han altså moderat, siger Lilleholt, som under sin ministertid havde Lars Aagaard som en af sine tætteste samarbejdspartnere og blandt andet hæfter sig ved hans evne til at skabe god stemning omkring sig:

- Det er vigtigt både internt i regeringen og blandt partierne på et område, der er meget præget af store forlig. Der skal han have en god kontakt til ordførerne.

*****

Finans.dk:
Her er reaktionerne på nye ministre

Flere brancher står ifølge Finans.dk allerede klar med en dosmerseddel til den nye klima-, energi- og forsyningsminister, Lars Aagaard, som er tidligere direktør for Dansk Energi og håndplukket til posten udefra.

Hos Dansk Fjernvarme mener man, at ministerposten er en af de »mest centrale og vigtige« i den nye regering.

Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme, lærte Lars Aagaard at kende som en »dygtig lobbyist«, skriver han og tilføjer, at de to både har samarbejdet og krydset klinger tidligere.

- En ting er sikkert, og det er, man ikke kan tage engagementet fra Lars Aagaard. Det engagement ser jeg nu frem til, at den nye minister bringer ind i regeringen, så vi i fællesskab kan arbejde for et grønnere og rigere Danmark. Et Danmark, hvor vi med udgangspunkt i et stærkt energisystem, udvikler fremtidens energikilder med Power-to-X, CCUS, mere sol, vind, geotermi og en række andre grønne teknologier, skriver han i en pressemeddelelse.

Green Power Denmark kalder Lars Aagaard for »et rigtig godt valg« til posten. Og adm. direktør, Kristian Jensen, står også klar med en hasteopgave. Ministeren skal som noget af det første tage fat på udbuddet af de ni planlagte havvindmølleparker, der kræver politisk handling allerede ved udgangen af februar, siger Jensen:

- Vi bliver simpelthen nødt til at lave grundlæggende om på den måde, vi udbyder og etablerer havvindmølleparker. Ellers når vi ikke vores klimamål, vores vision om at blive nettoeksportør af grøn energi og vores ambitioner om at levere grønne brændstoffer til den tunge transport.

*****

Børsen:
Martin Lidegaard: Regeringens politik er kun grøn på den lange bane

De Radikale trak sig fra en regering på målstregen. På klimaområdet er partiets politiske leder, Martin Lidegaard, ellers enig med regeringen. Dog ikke de næste ti år, fremgår det af et interview fra Børsen.

- Langt de fleste af de ting, vi har kæmpet for at få ind på det grønne område, de er der stadigvæk,” siger Martin Lidegaard og takker den nye regering for dét og henviser til CO2-afgiften på landbruget og fremrykning af klimaneutralitet til 2045.

Lidegaard har mange rosende ord til ambitionsniveauet, men efterlyser mere handling på den helt korte banen.

- Det er grønt, men især på den lange bane. Det er mindre grønt på den helt korte. Og ærligt: Det er meget bedre, end jeg havde frygtet. Det er ikke en katastrofe, men det er heller ikke godt nok.

Mens han blåstempler indsatsen efter 2030, savner han handling her og nu. Helt konkret savner han penge til at handle på den korte bane. Lidegaard forklarer, at han i forhandlingerne forsøgte at få penge til indsatserne på kort sigt, men svaret var, at der “ikke var så mange penge de næste år”.

- Det egentlige problem er, at der sidder 400.000 danskere med gasfyr. Man bruger så mange milliarder på indsatser, der ikke rigtig batter noget.

*****

Klimamonitor:
Klimaformand i KL ser en lækkerbisken i en særlig formulering i nyt regeringsgrundlag

Formanden for KL’s Klima- og Miljøudvalg, borgmester i Frederikshavn, Birgit S. Hansen, mener, at regeringsgrundlaget afspejler et meget stort ønske hos kommunerne: Nemlig at naboer til sol- og vindenergi skal få større del i gevinsterne.

Klimamonitor fortæller, at der konkret står i regeringsgrundlaget, at SVM-regeringen ønsker, at »samfundet sikres en rimelig del af indtægterne fra energiudvindingen på land og til vands«.

- De lokale gevinster er afgørende for opbakningen, siger socialdemokraten, som foruden tillidsposten i KL har borgmesterposten i Frederikshavn Kommune.

Hun bruger flere gange en vending, som beskriver den følelse, lokale borgere ifølge hende kan stå tilbage med, når solcellepaneler eller vindmøller skyder op nær boligen. Der opstår en følelse af, at »der kommer nogen og gør noget med deres klamme hånd«.

Denne følelse af en »klam hånd« skal vendes, mener hun. Det kræver i hendes optik penge på bordet. I forvejen kan naboer kompenseres under bestemte regler, og energiselskaber skal skyde penge ind i såkaldte grønne fonde, hvor eksempelvis lokale sportsforeninger kan søge penge til projekter.

- Vi skal ikke have mere af, at et energiselskab scorer gevinsten, og de lokale kigger på elementerne og tænker, what’s in it for us, siger hun ifølge Klimamonitor.

*****

Fredericia Dagblad:
Træls, men forventet julehilsen fra fjernvarmen

Vejle Fjernvarme følger nu trop med de øvrige fjernvarmeselskaber, som får leveret varme via Tvis. Fra den 1. januar 2023 bliver et standard-parcelhus 141 kroner dyrere at varme op om måneden. Det skriver Fredericia Dagblad.

Den rene varmepris stiger med 18-19 procent, mens de faste omkostninger fastholdes. Dermed bliver den samlede stigning på knap 14 procent.

- Det er varmeprisen, der stiger, mens de faste bidrag ikke ændres. Forhøjelsen skal udligne stigningerne fra Tvis og udligne stigninger i vores egne omkostninger, oplyser direktør for Vejle Fjernvarme, Jesper Wolsgaard.

Blandt de afgørende faktorer er, at transmissionsselskabet Tvis har hævet prisen på fjernvarme. Det skyldes, at prisen på træflis til Skærbækværket er steget.

*****

Dagbladet Ringkøbing-Skjern:
Energistyrelsen giver 7,7 millioner til Videbæk Varme

Videbæk Fjernvarme har netop fået at vide fra Energistyrelsen, at de er blandt de 10 selskaber, der modtager støtte til at investere i varmepumper eller solvarmeanlæg. Konkret får selskabet 7,7 millioner kroner fra Energistyrelsen, skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

- Pengene skal bruges til en luft til vand-varmepumpe, og tilskuddet fra Energistyrelsen udgør godt 27 procent af den forventede samlede pris på anlægget, siger Jan Michael Grarup, direktør for Videbæk Energiforsyning.

Pumpen vil kunne yde 4,8 MW, hvilket udgør omkring 16 procent af Videbæk Varmes kapacitet. Hvornår pumpen kan etableres, kan han dog ikke sige med sikkerhed.

- Nu skal vi til at regne på det hele. Det er jo heller ikke sikkert, at vi kan få leveret anlægget så hurtigt, som vi ønsker. Vi skal også have afklaret placeringen af anlægget. Men Energistyrelsen kræver, at de penge, vi har fået tilsagn om, skal bruges inden for tre år.

*****

Sjællandske – Slagelse:
Hvis strømmen svigter: Værk køber nødgenerator

I Høng vil byens fjernvarmeværk ikke risikere, at værkets knap 2000 forbrugere står uden varme, hvis strømmen lige pludselig svigter. Derfor har man netop investeret i en nødgenerator, fremgår det af Sjællandske – Slagelse.

- Vi er naturligvis helt på det rene med, at der er en ekstra udgift forbundet med at kunne sikre, at fjernvarmen er til stede hele tiden, men den udgift vil vi gerne tage stå inde for, siger fjernvarmeformand Palle Krogh til avisen.

Værkets driftsleder, Henrik Rohde, har allerede tidligere på året investeret i nødgeneratoren, der skal sikre, at der er strøm nok til at drive værket, hvis Danmark lukker ned på el-delen. Prisen er på cirka 145.000 kroner, skriver Sjællandske – Slagelse.

Palle Krogh tilføjer, at fjernvarmeværket i Høng i forvejen har en nød-generator klar til brug, hvis og når værkets store solanlæg mangler strøm, og tilsvarende ejer værket også en generator til den ældste del af varmeværket.

- Selvfølgelig håber vi da, at vi går fri, og at det ikke bliver nødvendigt at aktivere nød-generatorerne. Men man kan sige, at vi forbereder os til, hvis det faktisk skulle ske, siger bestyrelsesformanden.

*****

JydskeVestkysten:
Fjernvarme på vej: Men Guderup må vente lidt længere end planlagt

Der er skruet op for hastigheden, så endnu flere husstande kan komme på fjernvarmenettet i Nordborg og omegn. Alligevel kommer man i Guderup til at vente lidt længere end planlagt på grund af materialemangel, skriver JydskeVestkysten.

-Hovedledningen er ført helt til Guderup, og vi er på vej ind i byen på Skolegade. Her er vi blevet omkring fem uger forsinket, men det vil vi forsøge at indhente. Vi kan dog ikke grave alt op på én gang - det er der hverken ressourcer, gravetilladelser eller materialer til, ligesom det omfattende gravearbejde vil være til stor gene for indbyggerne. Vores mål er at levere fjernvarme til Guderup på 1,5 år, så vi forventer at være færdige med udrulningen til sommeren 2024, forklarer Susanne Vesten, der er Projekt-og Udviklingschef i Sønderborg Forsyning.

For at imødekomme den store efterspørgsel har Sønderborg Forsyning hævet målet for, hvor mange der kan kobles på fjernvarmenettet pr. måned fra 44 husstande til 60. Det er realistisk mener forsyningen, men der er udfordringer - især i forhold til materialemangel.

- Det er klart, at eftersom hele Danmark lige nu orienterer sig mod mere fjernvarme, så er der opstået knaphed på alt fra svejsere til varmerør, målere og muffer. Det er en stor udfordring, som vi vores bedste for at komme omkring.