Vidt forskellige engangsbeløb for tilslutning til fjernvarme landet over
LÆS I DAG: Nyt fjernvarmeselskab vil redde seks jyske landsbyer fra den dyre gas. Fjernvarmebranchen mangler folk: Kan forsinke den grønne omstilling. Eksperter vil skrotte stormarked for certifikater. Næste skridt på vej mod fjernvarmen. Fjernvarmeprisen stiger ikke for aarhusianske kunder. Det går fremad med tilsagnene om fjernvarme i Sødal-området ved Viborg. Ny regering skal nedsætte klimakrisestab, foreslår tænketank.
Ing.dk:
Vidt forskellige engangsbeløb for tilslutning til fjernvarme landet over
Der er stor forskel på, hvor store beløb en husstand må punge ud med, for at blive tilsluttet fjernvarmenettet. Det skriver Ingeniøren på baggrund af deres egen undersøgelse. Marie Münster, professor i energiplanlægning ved DTU, er sådan set forstående overfor, at de enkelte selskaber fastlægger forskellige økonomiske modeller, fordi det op til det enkelte selskab, hvordan økonomien bag en udrulning ser ud.
- Det kan de gøre lidt, som de vil. Der er ikke noget underligt i, at økonomien ser forskellig ud, alt efter hvor robust business casen er, hvor mange husstande og hvor langt ledningsnet udrulningen omfatter, eller hvor meget fjernvarmeproduktionskapacitet der er til rådighed i området, siger Marie Münster til Ingeniøren.
Hun mener generelt heller ikke, at den varierende etableringspris er noget, der nødvendigvis skaber yderligere overvejelser hos borgerne.
Den overbevisning deler man hos Dansk Fjernvarme. Her forklarer økonomisk konsulent Anders Jespersen, at alvorligheden af engangsbetalingen naturligvis afhænger af indkomstgruppen.
- Selvfølgelig kan det være en medvirkende faktor, men det afhænger også typisk af, hvad det er for en indkomstgruppe, der er i området. Nogen vil jo helst ikke have pengene op ad lommen, fordi de ikke har mange, mens andre helst vil betale 50.000 for at komme på for ikke at skulle bøvle med en lang tilbagebetalingstid efterfølgende, siger Anders Jespersen.
Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, mener, at det er et problem, når prisen for tilslutning til fjernvarmenettet bliver høj, og man bør udvide de statslige puljer, som kan mindske udgifterne for de borgere, der ser ind i alt for høje etableringspriser.
- Hvis borgerne skal væk fra at opvarme naturgas, biomassefyr og olie, skal vi have opjusteret produktionskapaciteten på fjernvarmeteknologi. Vi står med en krise, hvor der er behov for arbejdskraft. Det løser markedet ved at rådgivning, fjernvarmerør og varmepumper bliver dyrere. Derfor mener jeg, at der er behov for statslige tilskud, så prisstigningerne, vi står i lige nu, bliver taget af statslige puljer, siger Brian Vad Mathiesen.
*****
GridTech:
Nyt fjernvarmeselskab vil redde seks jyske landsbyer fra den dyre gas
Flere steder i landet popper nye forbrugerejede fjernvarmeselskaber op. Det er dog ikke uden risiko at starte en lille, lokal varmeproduktion, fremgår det af GridTech. Det skal nemlig give mening, førend man etablerer et nyt fjernvarmeselskab – typisk i mindre bysamfund, hvor det lokale fjernvarmeselskab ikke kan nå ud.
Som udgangspunkt skal en landsby have en vis størrelse, og der må ikke være for langt mellem husene, hvis fjernvarmen skal kunne betale sig. Samtidig skal der være en tilstrækkelig andel af områdets beboere, som ønsker at tilslutte sig. Hos Dansk Fjernvarme frygter de, at folk i mindre landsbyer tager en forhastet beslutning for at komme væk fra den dyre gas.
- Fjernvarmen skal hvile i sig selv. Der er kun forbrugerne til at betale. Og selskaberne er forpligtede til at sørge for den billigst mulige varme til forbrugerne. Det er vigtigt, at der kun kommer fjernvarme, hvor det miljømæssigt og økonomisk er en god idé, siger Nina-Marie Holmboe, seniorkonsulent i Dansk Fjernvarme.
Dansk Fjernvarme opfordrer til, at man i første omgang undersøger muligheden til at blive tilsluttet et af de eksisterende fjernvarmeselskaber, inden man etablerer sit eget. Hvis det ikke kan lade sig gøre, bør man altid vælge en bæredygtig varme kilde og samtidig undersøge grundigt, om det tekniske grundlag for fjernvarmen er i orden.
Selv i de områder, hvor fjernvarmen ikke er en god idé, er der dog råd at hente, hvis man ønsker en kollektiv varmeløsning. Små landsbyer kan nemlig gå sammen om at etablere fælles jordvarme, også kaldet termonet. Her forsynes husstandene med termisk varme fra fælles jordboringer, som gennem fælles eller individuelle varmepumper kan omdannes til opvarmning.
- Med termonet er der ikke lige så store krav til at folk skal bo tæt, men det er stadig en fælles løsning. Det er en mulighed, også for nuværende fjernvarmeselskaber, at gå ind og lave termonet, hvis der ikke er grundlag for fjernvarme, siger Nina-Marie Holmboe.
*****
DR.dk – Nordjylland:
Fjernvarmebranchen mangler folk: Kan forsinke den grønne omstilling
Udfasningen af gas og olie fra boligernes opvarmning bliver truet af mangel på arbejdskraft. Flere entreprenører melder om akut behov for mere mandskab, især de svejsere, der står ude i grøfterne og sætter fjernvarmerørene sammen.
DR.dk – Nordjylland har mødt Heine Stubben, der er entrepriseleder i entreprenørvirksomheden Wicotec Kirkebjerg i Aalborg, hvor han igen og igen må afvise kunder.
- På ugentlig basis får vi henvendelser fra varmeværker, der har brug for flere folk på vores projekter, eller fra nye kunder, der vil have os til at hjælpe dem. De er desperate for at komme i gang, men vi kan ikke hjælpe dem, siger han.
I varmeværkernes forening, Dansk Fjernvarme, frygter politisk chef Rune Moesgaard, at manglen på arbejdskraft kan bremse udrulningen af fjernvarmenettet.
- Den grønne omstilling og opgøret med vores afhængighed af gas kan blive forsinket, og den kan også gå hen og blive dyrere, end det ellers ville have været tilfældet, siger han.
*****
Børsen:
Eksperter vil skrotte stormarked for certifikater
Certifikater for grøn strøm er et yndet redskab for danske virksomheder. Men de gør ingen forskel for klimaet. Andre og rigtige løsninger findes, lyder det fra eksperter, der vil have modellen stoppet, fremgår det af Børsen.
Certifikaterne skaber nemlig ikke mere grøn strøm på elnettet – det er de alt for billige til – mens der i flere tilfælde har været udfordringer med, at certifikaterne bliver talt dobbelt, bl.a. fordi systemet er uigennemskueligt, lyder det.
- Det grundlæggende problem er, at forbrugeren ikke forstår certifikaterne. De går og tror, at de har CO2-neutral strøm, de kan bruge løs af, når det ikke er sandt. Ikke engang tæt på, for strømmen i stikkontakten er den samme, siger energirådgiver i Rådet for Grøn Omstilling Julie Bangsgaard Abrahams.
Virksomhederne bør i stedet investere i reel, nyopsat vedvarende energi, så strømmen i stikkontakterne faktisk bliver grønnere. Virksomheder kan f.eks. indgå ppa’er (power purchase agreement): en købsaftale for grøn strøm, hvor en virksomhed forpligter sig til at aftage strømmen fra f.eks. en ny vindmøllepark i 15 år.
Problemet er, at de færreste har ressourcerne til at underskrive ppa’erne. Det forudsætter stort elforbrug og kræver arbejde med komplekse kontrakter, samt vindsigt i udviklingen på elprismarkedet. Alt sammen ting, der skal findes tid og ressourcer til ved siden af selskabets normale drift.
Det kan være en del af løsningen, i hvert fald indtil elnettet stort set kun er fyldt med vedvarende energi, hvilket er planen om relativt få år. Det fortæller professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen.
- Det er den måde, man kan bidrage til mere grøn strøm i elnettet. Jeg synes, det er absurd, at man har skabt en model for den her misinformation om, at nogle virksomheder eller forbrugere har mere grøn strøm end andre.
*****
SN.dk – Storkøbenhavn:
Næste skridt på vej mod fjernvarmen
Kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune har vedtaget udrulningsplanen for fjernvarme. Dermed er de politiske knaster ryddet af vejen og Vestforbrænding kan nu gå i gang med at sætte fjernvarmeprojektet i gang, fremgår det SN.dk – Storkøbenhavn.
Selvom man altså nu formelt kan sætte fjernvarmeprojektet i gang, så er der desværre for de mange, som gerne vil på fjernvarmenettet nu og her, lange udsigter. Første etape løber fra 2023 og frem til 2027, altså fem år inden de sidste i etape 1 er på. Næste etape forventes at køre fra 2026 til 2030, men den næste etape skal også godkendes politisk senere.
- Efter den politiske godkendelse, så er vi nu i gang med at planlægge. Men der vil komme en mere detaljeret tidsplan medio 2023 og man vil nok først kunne begynde at se de første gravemaskiner i gang i slutningen af 2023 eller begyndelsen af 2024. Men nu bliver det primært Vestforbrænding, der skal styre det fremover. Det tager desværre tid, men vi presser på for at få det færdigt hurtigst muligt, siger Trine Baarstrøm, afsnitsleder i Center for by og Miljø i Ballerup Kommune.
*****
Jyllands-Posten – Aarhus:
Fjernvarmeprisen stiger ikke for aarhusianske kunder
På trods af stigende priser på brændselskilder bliver det ikke dyrere at være fjernvarmekunde i Aarhus, skriver Jyllands-Posten – Aarhus. Varmeprisen fastholdes på samme niveau i 2023 som i 2022. Det betyder, at den nylige brand i Studstrupværkets træpillesilo ikke giver udslag i prisen på fjernvarme i 2023.
Det skyldes ifølge Kredsløb, at man har indgået en aftale med Ørsted, der ejer Studstrupværket, om at Kredsløb betaler for fjernvarme baseret på træpille-prisen, selvom varmen i en periode produceres på kul.
- I en svær tid med prisstigninger og inflation er jeg glad for, at vi trods omstændighederne, står med det bedst mulige udfald for kunderne. Ørsted har taget et stort samfundsansvar og bidrager til at holde prisen på fjernvarme nede på trods af de høje brændselspriser, lyder det fra administrerende direktør i Kredsløb, Bjarne Munk Jensen, i pressemeddelelsen.
*****
Viborg Stifts Folkeblad:
Det går fremad med tilsagnene om fjernvarme i Sødal-området ved Viborg
Sødal Fjernvarme er navnet på den borgergruppe, der undersøger mulighederne for at få etableret fjernvarme i Vammen, Løvel og Rødding. Sødal Fjernvarme kan ifølge Viborg Stifts Folkeblad melde, at det går godt fremad med de uforpligtende tilsagn om, at man gerne vil med i et kommende fjernvarmeselskab.
Særligt i en af de tre byer, Vammen, er borgerne ivrige efter at skifte naturgassen ud med fjernvarme. Sødal Fjernvarme oplyser på Facebook, at man nu har tilsagn fra 84,8 procent af husstandene i Vammen-området.
I Rødding er der kommet positive tilkendegivelser fra 58,1 procent af husstandene og i Løvel fra 53,1 procent. Fælles for de tre byer er, at de er "gasbyer". Det er et af de områder i Viborg Kommune, hvor der er flest forbrugere på naturgas. Har man et individuelt naturgasfyr, er man nærmest per automatik på udkig efter alternative opvarmningsløsninger, fordi gasprisen er steget så voldsomt i løbet af det seneste år.
For Sødal Fjernvarme gælder det om at få positive tilkendegivelser svarende til 70 procent af husstandene i området. Når man det, kan borgergruppen gå videre med fjernvarmeplanerne. Seneste melding fra borgergruppen er, at man for området som helhed er oppe på at have positive tilkendegivelser fra 65,5 procent af husstandene. Det vil sige, at man kun mangler yderligere 46 tilkendegivelser, før man er på 70 procent.
*****
Altinget:
Ny regering skal nedsætte klimakrisestab, foreslår tænketank
En ny regering skal nedsætte en operativ klimakrisestab svarende til krisestyringen under corona, og det skal være med klimaministeren for bordenden. Ministeren skal samtidig forpligtes til at aflægge rapporter for regeringstoppen på ”Marienborgmøder” for at få klimaarbejdet op i gear.
Forslaget kommer ifølge Altinget fra klimatænketanken Concito.
- Vi skal undgå at bruge de næste fire år på bare at snakke om mål. Vi skal ned og tale implementering og få tingene til at ske i virkeligheden. Nye højere mål skal ske på skuldrene af vilje og evne til at handle hurtigere, siger Christian Ibsen, direktør i Concito, om forslaget til politikerne.
Målet skal ifølge Concito være, at vi rækker endnu højere med vores ambitioner. Det kræver de rette beslutninger og prioriteringer, hvis vi fx skal nå en CO2-reduktion på 80 procent allerede i 2030.
Konkret foreslår Concito, at en ny regering nedsætter en operationel stab med inspiration fra coronakrisen, der skal være en stærk beslutningsmaskine. Med klimaministeren for bordenden og hvor andre relevante ministre og centrale folk fra embedsværket også er med. Og for at sikre fremdrift og et klart mandat til arbejdet skal klimaministeren aflægge rapport hvert kvartal for statsministeren og regeringstoppen på Marienborg.
Skriv kommentar