Radikale vil allerede tilføje flere penge til Fjernvarmepuljen

Klimamonitor:
Radikale vil allerede tilføje flere penge til Fjernvarmepuljen

Fjernvarmeselskaber vil søge tilskud til flere projekter, end puljen kan give, og det bremser udrulningen af den grønnere varme. Derfor melder Radikale allerede nu ud, at der skal flere midler i puljen, skriver Klimamonitor.

- Jeg hæfter mig ved, at de forskellige fjernvarmeselskaber er klar til at lægge projekterne i skuffen, hvis ikke det økonomiske tilskud følger med. Udrulningens hastighed er afhængig af, at der kommer tilskud, og derfor er vi nødt til at tage det alvorligt politisk, hvis vi mener omstillingen væk fra gas alvorligt, siger Radikale Venstres klimaordfører, Samira Nawa.

Dansk Fjernvarme har meldt, at de er i kontakt med selskaber, som tilsammen vil søge for mere, end puljen indeholder.

- Vi har kontakt til selskaber, der tilsammen allerede nu planlægger at søge for cirka 400 millioner kroner fra fjernvarmepuljen i første kvartal, og det overstiger fjernvarmepuljens midler for 2023, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme, i en pressemeddelelse.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) siger til TV 2, at den store interesse for puljen er glædelig. Men angående flere midler er han mere tøvende.

- Nu skal fjernvarmepuljen lige have lov at åbne, og så må vi tage den derfra, skriver han til TV 2.

*****

Energy Supply:
GreenGo Energy vil opføre kæmpe energipark til 60 milliarder

GreenGo Energy og Ringkøbing Skjern Kommune har indgået et samarbejde omkring udvikling og realisering af energiparken Megaton øst for Tarm. Den samlede investering i Megaton-projektet ventes at blive omkring 60 milliarder kroner, og der forventes skabt 300-500 permanente arbejdspladser, skriver bl.a. Energy Supply.

Energiparken er planlagt til at skulle modtage hele fire gigawatt strøm fra solceller og vindmøller og området er af såvel GreenGo Energy som Ringkøbing-Skjern Kommune indmeldt til staten som et muligt område for en energipark.

- Med Megaton-projektet og udviklingen af én af verdens største energiparker i det vestjyske kommer vi til atter at sætte Danmark på verdenskortet som ledende inden for omstillingen til 100% grøn strøm og de grønne brændstoffer, der er helt nødvendig for at nå de globale klimamålsætninger frem mod 2050, siger Karsten Nielsen, adm. direktør for GreenGo i en pressemeddelelse

Den store skala er helt afgørende for at gøre projektet konkurrencedygtigt. Produktionen kræver, at der er adgang til store mængder billig vedvarende energi hele året, så elektrolysen kører optimalt, og det kræver den rette kombination af solenergi og vindenergi.

- Dette er uden sammenligning det mest ambitiøse og perspektivrige projekt, vi som byråd er blevet præsenteret for. Som Danmarks klimakommune nr. 1 har vi i mange år gået forrest i kampen for klimaet, siger Hans Østergaard, borgmester Ringkøbing-Skjern Kommune.

*****

Energy Supply:
Januarudsalg på gas: Priser falder 22 procent

Det seneste døgn er gaspriserne faldet med 10 procent og over den seneste måned giver det ifølge Energy Supply et samlet prisfald på 22 procent. Det betyder, at en kubikmeter naturgas i dag handles til 4,8 kroner. En gennemsnitshusholdning i Danmark bruger 1550 kubikmeter gas om året.

- Det er ganske pæne prisfald. Og det indikerer, at vi er godt på vej mod et mere betalt bart niveau – godt hjulpet på vej af en mild vinter, relativt fyldte gaslagre i Europa og en velfungerende import af LNG-gas, siger branchedirektør i DI Energi Troels Ranis til erhvervsmediet DI Business.

Han påpeger dog, at prisniveauet stadig er tre til fire gange højere end de priser, som var normalniveauet før corona ramte. Under coronapandemien faldt priserne endnu længere ned.

*****

GridTech:
Termonettet får bevågenhed som aldrig før, men rammerne udfordrer

Et termonet kan være rentabelt helt nede fra 30 procents tilslutning, det har en lang levetid, og så har det mange muligheder for gode synergieffekter. Men ifølge GridTech bliver termonet ofte overset som varmeløsning, når der skal findes et alternativ til fyret eller den individuelle varmepumpe.

Søren Skjold Andersen, bestyrelsesformand for Termonet Danmark, mener, at den overordnede varmeplan her til lands er udfordret af en snæversynet dikotomi, hvor man grundlæggende enten giver fjernvarme til dem, hvor det kan betale sig, eller individuelle varmepumper – oftest luft-vand – til dem, hvor traditionel fjernvarme ikke kan betale sig.

Han giver ikke meget for den skelnen, fordi der i hans optik slet og ret er ”én plan, som giver mening, og det er kollektiv varmeforsyning; nogle gange med traditionelle isolerede rør og andre gange med uisolerede rør – det vi kalder termonet”.

- Prisen for den enkelte bruger på et termonet kan variere, da energikilderne har en forskellig pris. En af ulemperne, vi ser ind i, er dog, at ledningsnettet skal afskrives over 30 år, selv om termonettet gerne skulle kunne leve i meget, meget længere tid end 30 år: Man har eksempelvis udført test på rørene i gasnettet, der er samme type rør, og fundet frem til, at 65 års levetid ikke er et problem, siger han til GridTech.

Omvendt har termonet den fordel, at tilslutningsprocenten ikke behøver at komme i nærheden af de procenter, man arbejder med ved traditionel fjernvarme, før et termonet-projekt er rentabelt. Ligesådan er tætheden mellem husstande heller ikke lige så afgørende

- Hvor man ved den traditionelle fjernvarme sigter efter en tilslutningsprocent på 70-90 procent, så har vi set, at termonet kan blive rentabelt allerede ved 30 procents tilslutning. Og det er, fordi forsyningsnettet er en del af produktionsnettet, så når du springer over et par huse, der ikke ønsker at være med, så får du alligevel noget produktionskapacitet foræret. Så det giver en anden dynamik, hvor man kan klare sig med noget færre tilslutninger, siger han

*****

Horsens Folkeblad:
Landsbyråd vil undersøge fælles varmeløsning i Nim

Det er værd at undersøge, om Nim skal have sin egen varmeproduktion i et fælles fjernvarmenet, mener byens fællesråd, selv om Horsens Kommunen ikke har anbefalet det i deres varmeplan for kommunen. Derfor vil man ifølge Horsens Folkeblad danne en borgergruppe, men foreløbig har ingen meldt sig.

- I kommunens varmeplan er der lagt op til, at vi skal finde fælles løsninger i Nim. I første omgang handler det dog om at finde ud af, hvor mange i byen som stadig har gas og olie som varmekilde. Vi har nemlig mange, som er skiftet til varmepumpe eller jordvarme i de senere år, men det er ikke alle, som har fået meddelt ændringer i deres BBR-meddelelse. Vi skal derfor have et overblik over, hvor stort behovet er, hvis vi skal videre med en fælles varmeløsning i byen, siger Sven Jørgensen, formand for Nim Fællesråd.

Formanden i Nim Fællesråd arbejder på, at der snarest kan nedsættes en arbejdsgruppe under det lokale råd, som kan arbejde for at undersøge de forskellige varmeløsninger i Nim, men indtil videre er det ikke lykkedes at finde nogen til at gå ind i det arbejde. Formanden håber dog, at nogen har lyst til at lægge nogle frivillige timer i det.

- Kommunen vil rigtig gerne det her, og fra fællesrådet har vi lovet, at vi gerne vil være katalysator på det. Det er en proces, som kommer til at tage lang tid, og i øjeblikket står vi i startblokken og er ikke rigtig kommet afsted endnu. Interessen for en fælles varmeløsning var nok højest, da gasprisen toppede, så jeg har ingen fornemmelse af, hvor stor interessen er. Jeg tror dog godt, at en fælles varmeløsning kan give billigere varme i Nim, siger Sven Jørgensen.

*****

Energy Supply:
Står over for den suverænt største udvidelse: Lille varmeværk går efter tre nye forsyningsområder

Snedsted Varmeværk har i øjeblikket 600 forbrugere, men har udsigt til at vokse til det dobbelte, hvis tre lokalområder, der har vist interesse for at komme ind i varmen, ender med at få fjernvarme. Det fortæller Energy Supply.

De igangværende tilslutningsarbejder indenfor det gældende forsyningsområde er for ingenting at regne i forhold til de udvidelsesplaner, Snedsted Varmeværk lige nu har på bordet. Realiseres de, vil det være varmeværkets suverænt største udvidelse, siden det blev stiftet i 1959 med dengang 48 forbrugere.

Planerne omfatter tre nye forsyningsområder. Sundby-Vilsund, Koldby-Hørdum og Hundborg med tilsammen 600 nye fjernvarmeforbrugere, hvis flest mulige tilslutter sig.

Gennemfører Snedsted Varmeværk udvidelsen som tænkt, vil det udgøre en investering på mellem 60 og 80 millioner kroner - alt afhængig af de priser, der kommer hjem, når tilslutningen af hvert af de tre kommende forsyningsområder bydes ud.

- Realiseres de tre projekter, skal vi lægge 20 kilometer transmissionsledninger i jorden plus 12 kilometer stikledninger, hvis vi skal have alle de 600 mulige forbrugere tilsluttet, fortæller driftsleder Carsten B. Nielsen.

*****

EnergiWatch:
Energistyrelsen laver drejebog til fossilfri spidslast

Energistyrelsen vil fremme udrulning af fossilfri løsninger hos særligt de små og mellemstore fjernvarmeselskaber. Det er ifølge EnergiWatch baggrund for en særlig drejebog, der inspirerer om fossilfri spids- og reservelast.

I drejebogen skal fjernvarmeselskaber, bestyrelser og kommuner finde bud på, hvordan man kan optimere spidslastforbruget samt implementere fossilfri spidslast i fjernvarmesystemer.

Foruden den nye drejebog har styrelsen også søsat et beregningsprogram, der skal hjælpe fjernvarmeselskaber ved at simulere deres system time for time over et år og derigennem screene økonomien i de nye løsninger.

”I Danmark er der lige under 400 fjernvarmeselskaber, og ikke to af dem er ens. De varierer i alt fra brændselsvalg, produktionskapacitet, forbrugsmønstre, vedligeholdelsesstrategi til rørføring og meget mere. Alle disse elementer kan være med til at påvirke, hvad der er mest optimalt for det enkelte selskab,” skriver Energistyrelsen i en meddelelse.

*****

Frederiksborg Amts Avis:
Mange tilkendegivelser til fjernvarme

Det bliver ikke et problem at finde borgere, der er interesserede i at tilslutte sig fjernvarme i Lynæs, fremgår det af Frederiksborg Amts Avis. Det er meldingen fra Hundested Varmeværks driftschef Dan Henriksen forud for et borgermøde på søndag om netop det.

- To-tre måneder før jul ville vi prøve at udrulle en pris på 22.500 kroner for tilslutning til Lynæs, men efter forhåndstilslutning er vi røget ned på 7500 kroner på grund af mange tilkendegivelser. Derfor holder vi det borgermøde, hvor man kan høre om tidsplanen, og hvad man får for pengene. Jeg regner med, at der kommer en kæmpe tilslutning, siger Dan Henriksen.

Der går dog lidt tid, før man for alvor vil kunne se en besparelse på sin energiregning.

- Gas, olie og el svinger jo frem og tilbage, men vi forventer, at det vil koste 25.000-26.000 kroner, når det nye værk er oppe at køre. Der kan vi ændre kraftigt på priserne, forklarer Dan Henriksen.