Varmen koster 41.018 kr. mere, hvis man bor et uheldigt sted

Jyllands-Posten:
Varmen koster 41.018 kr. mere, hvis man bor et uheldigt sted

Jyllands-Posten skriver – med udgangspunkt i en ny opgørelse fra Forsyningstilsynet - at regningen for at opvarme et standardhus på 130 kvm med fjernvarme svinger med 41.018 kr. om året alt efter, hvor du bor. De store udsving i priserne skyldes først og fremmest, at fjernvarmeværker er pålagt en såkaldt hvile i sig selvøkonomi. Det betyder, at varmeværkerne hverken må give over- eller underskud.

”De særlige forhold hos de enkelte selskaber viser sig i de relativt store forskelle i priserne, der varierer fra 4.273 kr. hos ét selskab til 45.291 kr. om året hos et andet,” anfører Forsyningstilsynet om priserne blandt landets knap 390 fjernvarmeværker.

I den nye prisoversigt, som tager pulsen på prisudviklingen fra august 2021 til august 2022, har 237 varmeværker således skruet op for varmeprisen, mens 69 fjernvarmeværker trods energikrisen har evnet at sænke prisen.

”Her ses igen relativt store forskelle mellem fjernvarmeselskaberne, hvor den højeste prisstigning er på 233 pct., og i den anden ende af skalaen er prisen sat ned med 65 pct., skriver Forsyningstilsynet ifølge Jyllands-Posten.

*****

Evida; pressemeddelelse:
Første markedsdialog peger på behov for CO2-infrastruktur

Knap halvdelen af de adspurgte markedsaktører inden for CO2-fangst, -lagring og -anvendelse (CCUS) angiver i ny markedsdialog med Evida, at deres projekter styrkes væsentligt af rørført CO2-infrastruktur, skriver Evida i en pressemeddelelse.

Evida angiver, at det særligt er aktører, der skal fange CO2, der efterspørger rørledninger og særligt aktører med stor CO2- udledning.

- CO2-fangst, -lagring og -anvendelse er et nyt og endnu umodent marked, så billedet vil sandsynligvis udvikle sig de kommende år, men denne første nationale markedsdialog giver en  første indikation af, hvordan CO2-markedet i Danmark kan udvikle sig. Det er vigtig viden for, at vi kan komme i gang i tide med de tiltag, som kan understøtte markedets udvikling. Det gælder for eksempel en dedikeret CO2-infrastruktur, siger Evidas administrerende direktør Kim Søgård Bering Kristensen.

28 CO2-aktører har deltaget i markedsdialogen og dækker tilsammen mindst 35 projekter. Knap halvdelen af aktørerne angiver, at deres projekter styrkes væsentligt af eller ikke kan blive rentable uden en rørført CO2-infrastruktur.

Det er særligt fangstaktørerne, der ser CO2-rørledninger som en styrkelse af deres businesscase. Derudover bliver rørinfrastruktur relevant for fangstaktørerne, når volumenerne bliver så store, at lastbiltransport ikke længere er mulig. Ved små mængder vil lastbiler være i stand til at dække behovet for transport, angiver aktørerne.

- Der tegner sig et billede af, at der i løbet af en tiårig horisont vil være behov for at kunne transportere CO2 til lagre onshore og offshore, men også til anvendelse i Power-to-X-anlæg til produktion af grønne brændstoffer. Derfor kan der være store synergier i at sammentænke etablering og drift af infrastruktur til CO2 og brint, siger Kim Søgård Bering Kristensen.

*****

DR.dk:
Tommys hus er efterisoleret fra gulv til kvist: Det er helt sort, at jeg ikke sparer mere på varmeregningen

Afgifter udgør snart halvdelen af Tommy Johnsens varmeregning, fortæller DR.dk, og han har derfor svært ved at få den gjort billigere, selv om han bl.a. blæst hulmursisolering i væggene, lagt et tykt lag flamingo i gulvene og blæst ekstra isolering ind på loftet. Vinduerne er skiftet, og varmeveksleren er ny.

- De tidligere ejere brugte 19 megawatt i varme, og vi er nede på 11 megawatt. Når man kigger på graferne, kan man se, hvordan det falder gennem årerne, siger han.

Men selv om forbruget er næsten halveret, så er varmeregningen det ikke, da faste afgifter er de samme uanset forbrugets størrelse. For afgiften tilgodeser nemlig ikke Tommy Johnsens energiforbedringer, og det irriterer ham.

Han synes nemlig ikke, at han får nok ud af anstrengelserne.

- Problemet er, at en stor del af min regning består af et arealbidrag, som jeg ikke kan regulere på. Jeg kan isolere, men jeg kan ikke gøre mit hus hverken større eller mindre, forklarer han.

Varmeregningen for fjernvarme består nemlig af to dele.

Den ene del er en variabel omkostning, som er de penge, man betaler for sit forbrug, og den anden del er en fast takst, som, lidt forsimplet, går til at dække fjernvarmeselskabets faste omkostninger.

Ved næsten tre ud af fire varmeselskaber betaler husejerne en fast pris, som bliver bestemt af husets størrelse – altså det, som Tommy Johnsen kan se på sin regning som arealbidrag.

Det har ikke noget at gøre med, hvor stort forbruget faktisk er. Dansk Fjernvarme forklarer, at afgifterne er med til at drifte og vedligeholde fjernvarmeanlæggene.

For Dansk Fjernvarme er det vigtigste at have en fast indtægt til at dække deres udgifter med fjernvarmedriften. Det forklarer analysechef i Dansk Fjernvarme Jesper Koch.

- Man kan synes, at det er uretfærdigt, og man kan stille op til generalforsamling og sige, at vi skal have et andet princip. Problemet er bare, at hvis Tommy betaler noget mindre, så er der andre, som skal betale noget mere, siger Jesper Koch.

*****

Fyns Amts Avis:
Nu skal der fart på fjernvarmen: Flere tusinde skal kobles på, mens varmeprisen holdes i ro

Svendborg Fjernvarme har købt kraftvarmen, og det betyder, at der nu er kapacitet til at udvide fjernvarmeområdet. Fjernvarmeformand Niels Haastrup håber ifølge Fyns Amts Avis, at fjernvarmen kan udvide med 50-100 procent uden yderligere prisstigning.

- Vi har i dag 4800 andelshavere, hvilket svarer til cirka 10.000 standardboliger, og målet er at udvide, så vi omkring 2030 har udvidet med 50-100 procent, forklarer han til avisen, hvor han også forklarer, at prisen ikke på den korte bane bliver billigere.

Omvendt mener han ikke, at prisen kommer til at stige.

- Nu har vi hævet prisen 25 procent to gange, og det har ligget lidt i kortene, at vi også i indeværende år skulle hæve prisen, men efter købet af kraftvarmen tror jeg, at vi kan holde prisen i ro. Men fjernvarmen bliver ikke billigere på den korte bane. Det er helt sikkert, forklarer fjernvarmeformanden.

Årsagen er de milliardinvesteringer, som fjernvarmen skal i gang med at lave.

- Vi skal udvide, og det koster. Og vi skal også i gang med den grønne omstilling, hvilket betyder at vi skal investere i en eller to nye varmepumper samt vindmøller og solceller, forklarer formanden.

*****

SN.dk – Storkøbenhavn:
Vagtskifte på varmeværket: Takker af efter 25 år

Leif Jakobsen er ved udgangen af januar stoppet som driftsleder hos Helsinge Fjernvarme efter 25 år. Fredag holdt han reception, hvor også afløseren Thomas Haar var på plads, fortæller SN.dk – Storkøbenhavn.

- Jeg har boet og levet i Helsinge altid, så at have fået lov til at være hjemme i min egen by og være med til det her, det synes jeg sgu har været spændende, siger Leif Jakobsen, der i mange år også undervist i motorlære i HUC-regi.

Leif Jakobsens afløser er på plads. Og det har han faktisk været det sidste halve år, hvor Thomas Haar side om side med Leif Jakobsen også har fungeret som driftsleder. Han er bosat i Skærød, og har frem til han startede hos Helsinge Fjernvarme været driftsmester hos HOFOR - Hovedstadens Forsyningsselskab.

- Siden vi flyttede fra København og herop, har jeg sagt til min kone, hver gang vi er kørt forbi værket her, at jeg en eller anden dag ville overtage værket derinde. Og nu er muligheden kommet, siger Thomas Haar.

*****