Nye modeller for Energiø Nordsøen skal analyseres

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet; pressemeddelelse:
Nye modeller for Energiø Nordsøen skal analyseres

Regeringen holder fast i ambitionen om at realisere en energiø for at indfri havvindspotentialet i Nordsøen. Men økonomien er udfordret, fremgår det af en pressemeddelelse fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, og derfor udskydes beslutningen om at igangsætte udbuddet.

Energistyrelsen skønner, at de statslige omkostninger til det nuværende projekt samlet set er over 50 mia. kr. Projektet er således langt fra at være rentabelt, hvilket er en klar betingelse for projektet i de politiske aftaler.

- Når vi planlægger projekter i den størrelsesorden, skal vi selvfølgelig også sikre, at vi vælger de mest ansvarlige løsninger. Det tager vi os nu lidt længere tid til, så vi kan træffe en beslutning senere på året, siger klima-, energi-, og forsyningsminister Lars Aagaard i pressemeddelelsen. 

At man nu bruger nogle ekstra måneder på at undersøge, hvordan projektet kan billiggøres, ændrer ikke ved, at Danmark har rigeligt med grøn strøm i årene, der kommer. Regeringen har sammen med en bred kreds af Folketingets partier banet vej for massiv havvindsudbygning frem mod 2030, hvor 9 GW havvind potentielt kan blive til 14 GW eller mere, hvis markedet vil det, jf. Tillægsaftale om udbudsrammer for 6 GW havvind og Energiø Bornholm.

*****

Energy Supply:
Energinet skal undersøge ny løsning for Energiø Nordsøen

Energinet har indgået aftaler og kontrakter - senest med Rambøll om bygherrerådgivning på el-transmissionsanlægget på Energiø Nordsøen. Nu er projektet sat på pause, og Energinet har fået til opdrag at undersøge og analysere økonomien i en platformsløsning i stedet for en egentlig ø-konstruktion. Det skriver Energy Supply.

Derfor kunne man få den tanke at de mange års arbejde med analyser, udarbejdelse af kravspecifikationer samt indgåede aftaler er spildt. Men det er det langt fra, fortæller Hanne Storm Edlefsen fra Energinet. Der er nemlig næsten ingen forskel på, om der er tale om en ø-konstruktion eller en platformsløsning.

- Der er meget lidt af vores arbejde, der er spildt. Vores elektriske hjerte af energiøen kan stå på al slags fundament. En platform, en sandø eller en sænkekassestruktur, siger Hanne Storm Edlefsen.

Og hvor ø-konstruktionen var helt nyt land at betræde, så er platformsløsningen en allerede kendt teknologi. Derfor er det arbejde, Energinet nu skal i gang med, ikke så meget anderledes, end det der er foretaget indtil nu.

- Vi skal nu zoome ind på økonomi og teknik i en platformsløsning, men da den grundlæggende elinfrastruktur er den samme, kan vi bære det meste af vores arbejde videre, siger Hanne Storm Edlefsen.

*****

TV2 Østjylland:
Salling fik hurtig tilladelse - lokalt selskab må vente fire år

Salling Group kunne få fremskyndet en byggetilladelse i Ebeltoft, mens Ebeltoft Fjernvarme har fået at vide, at de må vente op til fire år på en byggetilladelse til en ny akkumuleringstank til lagring af varmt vand. Det fortæller TV2 Østjylland.

- Kommunen siger, de tidligst kan gå i gang med vores ansøgning i 2025. Derefter kan det tage halvandet år, før byggetilladelsen kommer, fortæller Niklas Bitsch, driftsleder ved Ebeltoft Fjernvarme, om den melding, fjernvarmeselskabet fik på et møde den 13. juni med Syddjurs Kommune.

Ebeltoft Fjernvarme fik endda at vide, at de kom bagerst i køen af 60 andre sager. Sager som skulle tages i rækkefølge og ingen kunne opprioriteres, fortæller driftslederen til TV2 Østjylland.

Derfor undrer man sig i fjernvarmen over, at man blot en uge senere – den 21. juni – kun læse, atudvidelsen af Salling Groups kursuscenter var blevet opprioriteret og dermed rykket frem i køen.

- Det undrer vi os lidt over. Det er jo det direkte modsatte, vi har fået at vide på mødet med kommunen. Jeg synes, det lyder mærkeligt, siger Niklas Bitsch.

*****

EnergiWatch:
Bonus til alle ansatte i Norlys-selskab efter milliardoverskud

Et rekordoverskud på 4,2 mia. kroner før skat hos Norlys Energy Trading i 2022 betyder, at gennemsnitslønnen i virksomheden steg til næsten det tredobbelte. Konkret har de 121 medarbejdere i gennemsnit fået 2,9 mio. kr. i løn, bonusser og pension, skriver EnergiWatch.

Adm. direktør i selskabet Anders Bauditz vil ikke ud med, hvor stort et spænd gennemsnitslønningerne dækker over. Han oplyser dog, at alle medarbejdere i virksomheden har fået bonus som følge af det store overskud, og dertil kommer, at en række medarbejdere ejer aktier i selskabet.

Handelsselskabet er ejet af Norlys og Eurowind Energy (som Norlys også ejer en del af), og eftersom Norlys er ejet af 800.000 andelshavere i Jylland, er ejerne altså de samme kunder, som i 2022 måtte betale tårnhøje energiregninger.

- Det er jo ikke os, der har defineret prisen, siger Anders Bauditz.

- Årsagen til de høje priser er, at man har haft en stor eksponering på russisk gas, som pludselig forsvinder fra den ene dag til den anden. Vi har handlet og flyttet energi, men det har vi jo ikke gjort med henblik på, at prisen skulle stige. Vi har flyttet den derhen, hvor der var for lidt energi, siger han.

*****

Finans.dk:
FH-formand: Energiselskaberne skal beskattes baglæns af jubelåret 2022

Hovedorganisationen FH mener, at energihandlernes helt ekstraordinære profit i 2022 retfærdiggør beskatning med tilbagevirkende kraft. Branchen mener derimod, at det er et forslag, der er helt ude i skoven, fremgår det af Finans.dk.

- Vi mener, at situationen er så ekstraordinær, at man godt kan beskatte overskuddene i 2022 med tilbagevirkende kraft. Det er ikke en gældende praksis. Men jeg tror godt, at sektoren kan se fornuften i, at de skal betale et solidaritetsbidrag i den helt usædvanlige situation i 2022, siger Morten Skov Christiansen, der er fungerende formand for FH.

FH har bedt HBS Economics analysere tallene for energihandelsbranchen, og den viser bl.a., at hver eneste ansat i selskaberne i gennemsnit har skabt et resultat før skat på over 20 mio. kr. De allerstørste selskaber havde overskud på 75-80 mio. kr. per ansat.

- Branchen gør et vigtigt stykke arbejde for vores infrastruktur. Men når vi ser en acceleration i profitten på det her niveau, er der altså noget galt, og der er grund til at handle, siger FH-formanden til Finans.dk.

Hans formodning om, at branchen godt selv kan se fornuften i at beskatte med tilbagevirkende kraft, holder ikke.

- Nej, det har vi ikke forståelse for. At lovgive med tilbagevirkende kraft er helt i skoven retssikkerhedsmæssigt. Det kan man simpelthen ikke. For så kan man jo ikke vide, hvilke vilkår man driver virksomhed efter, siger afdelingschef Martin Dam Wied fra brancheorganisationen Greenpower Denmark.