Danskerne usikre på teknologi: Vil ikke have lagret CO2 i undergrunden

Børsen:
Danskerne usikre på teknologi: Vil ikke have lagret CO2 i undergrunden

En ny undersøgelse fra DTU viser, at lagring af CO2 er den grønne teknologi, danskerne har mest modstand overfor – lige efter atomkraft. Lige derefter ligger CO2-fangst og -lagring i byområder, landdistrikter og kystnære områder, skriver Børsen.

DTU står bag undersøgelse, hvor 1589 respondenter kortlægger holdningen til teknologier til reduktion af CO2 som fjernvarme, energibesparelser, vindmøller, solceller, atomkraft og CO2-fangst og -lagring. Atomkraft indtager førstepladsen over den teknologi, flest danskere tager afstand fra.

- Jeg er overrasket over, at CCS får så lav en opbakning, når det ikke er en teknologi, der påvirker folks hverdag, siger professor på DTU Management Jacob Ladenburg, der står bag undersøgelsen.

Normalt hænger folks modstand sammen med, om det er teknologi, der kan ses i landskabet som f.eks. vindmøller og solpaneler. Han tror derfor, undersøgelsen afspejler, at folk ikke kender teknologien godt nok.

- Nu har vi kradset i overfladen, men der mangler mere viden. Og så kan vi se, at der er noget opbakning til, at vi skal gemme CO2 på havet, siger professoren til Børsen

*****

Nordjyske.dk:
Der er varmehjælp på vej til et stort antal små byer

Selvom man ikke kan få fjernvarme fra det eksisterende net, så er der nu potentiale for store fælles løsninger i byer, der kan slippe af med naturgas og oliefyr i Aalborg Kommune. Der er nemlig et stort arbejde i gang i forhold til at skabe fælles løsninger for en stor del af de borgere, der ikke kan få fjernvarme fra det eksisterende fjernvarmenet i Aalborg Kommune.

Ifølge Nordjyske.dk kan syv byer blive koblet på det eksisterende fjernvarmenet, hvis der er opbakning til det. Men klima- og miljøudvalget har nu godkendt en plan med en række indsatser, der også kan hjælpe et stort antal af de andre byer i kommunen.

I 13 byer er der potentiale for at lave en en decentral fjernvarmevarmeløsning med en effekt over 250 kW. Det er bl.a. byer, som Nørholm, Sebbersund og Dokkedal med henholdsvis 93,148 og 103 boliger. I efteråret skal der holdes borgermøder om muligheden for at etablere en fælles lokale varmeløsninger.

- Det er klart, det skal i stor udstrækning være noget, som lokalsamfundet selv involverer sig i og organiserer. Men vi kan godt hjælpe med at afklare, hvordan man griber tingene an, siger klima- og miljørådmand Per Clausen (EL).

En decentral fjernvarmeløsning kan etableres ved, at eksisterende fjernvarmeselskaber opfører og driver produktionsanlæg og ledningsnet, som ikke kobles på selskabets nuværende net, eller ved at de lokale borgere etablerer helt nye selskaber.

*****

Ing.dk:
Tysk delstat tager et opgør med pladsmangel til vindmøller

Den tyske udvikling af vindenergi er stagneret, og det vil delstaten Nordrhein-Westfalen løse ved at fjerne afstandskravet, så vindmøllerne kan stå tættere på bebyggelse, selv om møllerne støjer. Det beretter Ingeniøren.dk.

Konkret er der lige nu i delstatens parlament et flertal bestående af partierne CDU og Die Grünen, der begge ønsker at fjerne en kontroversiel regel om en minimumsdistance på 1.000 meter mellem vindmølle og nabobeboelse.

En mere lempelig regel om afstand til nærmeste nabo er afgørende for, at delstaten får en hurtigere udbygning og udvidelse af vindenergi, men det kræver folkets opbakning, fortæller Michael Röls-Leitmann, der er medlem af delstatsparlamentet i Nordrhein-Westfalen for Die Grünen, i en pressemeddelelse.

- Udvidelsen kan dog kun blive en succes, hvis accepten af den blandt folk i hele landet opretholdes og fortsætter med at stige, siger han.

I 2020 besluttede den tyske regering, at 1.000 meter-reglen skal afskaffes på landsplan og i stedet være op til de 16 delstater om at fastsætte en minimumsdistance mellem vindmøller og nærmeste beboelse på regionalt plan. Og i denne uge forventes det, at Nordrhein-Westfalen afskaffer afstandskravet.

*****

Energy Supply:
Tænketank: Høj udledning af CO2 svækker Danmarks rolle som grønt foregangsland

Hver dansker udleder i gennemsnit 13 tons CO2 årligt, hvilket er cirka det dobbelte af en gennemsnitlig verdensborger. De største forbrugsudledninger stammer fra vores forbrug af transport, fødevarer, boliger og energi, skriver Energy Supply på baggrund af en pressemeddelelse fra Concito om ny rapport.

Concito konkluderer i rapporten, at der er behov for meget omfattende forandringer af vores forbrugsmønstre og levevis, hvis Danmark reelt skal være et grønt foregangsland, der med troværdighed kan inspirere andre lande til den nødvendige klimahandling.

Ifølge Parisaftalen og FN's Klimapanels scenarier for 1,5 graders-målet skal den globale drivhusgasudledning rundt regnet halveres i 2030 i forhold til i dag.

- Derfor bør Danmark også bestræbe sig på at halvere vores globale forbrugsudledninger i 2030. Det er svært, men nødvendigt - og det skal gå stærkt. Hvis alle verdens borgere levede som danskerne, ville verden udlede næsten dobbelt så mange drivhusgasser som i dag. Det ville jo være katastrofalt for klimaet, siger programchef i Concito, Michael Minter.

Rapporten opgør Danmarks samlede globale forbrugsudledninger til 74 mio. ton CO2-ækvivalenter (CO2e).

*****

EnergiWatch:
Verdo-direktør ånder lettet op efter politiet indstiller efterforskning

Anklagemyndigheden har afsluttet efterforskningen af en række politianmeldelser i forbindelse med, at Verdo tidligere har opkrævet knap 650 mio. kr. for meget. Det sker fordi man dels ”ikke finder, der er grundlag for at rejse sigtelse for strafbare forhold, og dels fordi nogle sager under alle omstændigheder ville være forældede.”

- Vi har hele vejen igennem taget det alvorligt og samarbejdet åbent med myndighederne, men jeg må også sige, at vi er glade for, at vi nu kan lægge anmeldelserne bag os og fokusere på det, vi er her for. Det er klart, at de her sager har fyldt meget og krævet mange ressourcer hos medarbejderne, udtaler Jakob Flyvbjerg Christensen, der er adm. direktør i Verdo, i en meddelelse.

Ifølge EnergiWatch var politianmeldelserne, der kom fra nogle borgere, rettet mod både Verdo og en række af selskabets medarbejdere med krav om, at de blev stillet til ansvar i forretningssagen.

*****

EnergiWatch:
Sønderjysk forsyning skifter navn

Sønderborg Forsyning skifter navn og bliver til Sonfor. Den nye navn er ingenlunde nyt for hverken selskabet eller i folkemunde, fordi det igennem længere tid har navnet, der er brugt om forsyningsselskabet. Det er også blandt årsagerne til navneskiftet, skriver EnergiWatch.

- Når vores vigtigste samarbejdspartner kalder os Sonfor – så vil vi gerne hedde Sonfor. Vi er nemlig sammen om målet med en grønnere hverdag, siger adm. direktør Christian Udby i en pressemeddelelse.

Dertil lyder det, at det også giver mening for selskabet af rebrande sig selv, så det følger egen udvikling og ikke mindst den grønne omstilling.

Sonfors bestyrelsesformand, Ellen Trane Nørby, peger også på, at navneskiftet var nødvendigt i forbindelse med, at selskabet udbygger infrastrukturen, som skal sikre en bæredygtige fremtid i Sønderborg-området.

- I bund og grund handler vores navneændring om at sætte endnu mere tempo på den grønne omstilling. Det er en kæmpe og kompleks opgave, og navnet Sonfor dækker opgaven og hele kommunen bedre, og illustrerer på samme tid den store indsats vores medarbejdere gør hver dag for at sikre, at Sønderborg Kommune er et bæredygtigt sted at bo og gro for mennesker og virksomheder, siger hun i meddelelsen.