Gå til hovedindhold

Regeringens udspil bekymrer mulige CO2-fangstoperatører

LÆS I DAG: Overskudsvarme til halvanden by bremses af nyt prisloft. Rørene står klar, men overskudsvarmen fra kæmpe anlæg vil alligevel ikke komme til gavn. Klimaministeriet overvejer varmepuljernes fremtid. Teknisk fejl satte kø til varmepumpepuljen på pause i flere timer. Syv kommuner vil være klimaneutrale allerede i 2030, men kun én har en plan for, hvordan det skal ske. Konservative åbner op for atomkraft. Borgernes usikkerhed om Power-to-X-teknologien skal tages alvorligt.

13. sep. 2023
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk
  • Læs op

Indhold

    Altinget.dk:
    Regeringens udspil bekymrer mulige CO2-fangstoperatører

    En række store fjernvarmeselskaber er bekymret for, at rørene til at fragte CO2 til lagring ikke bliver bygget klogt og placeres forkert. CO2-lagring vil være billigere til lands end til havs, lyder det fra dem ifølge Altinget.dk.

    En række af landets mulige CO2-fangstoperatører i fjernvarmesektoren mener, at regeringens udspil mangler en helt central brik: Etablering af en fælles rørinfrastruktur på land.

    Ifølge regeringen skal CO2-fangst og lagring skaffe reduktioner på mindst 3,2 millioner ton til klimamålet i 2030. Men skal det ske klogt og billigst kræver det en fælles rørinfrastruktur, som leder CO2’en hen til lagrene i dansk jord.

    - Det er med regeringens udspil ikke indlysende, at det kommer til at ske, siger Charlotte Søndergren, direktør for Forsyningsstrategi & Vind i Hofor.

    Sammen med 13 andre fjernvarmeselskaber og mulige CO2-fangstoperatører fra hele landet har Hofor rejst bekymringen i et brev til ordførerne og ministeren. Konkret frygter selskaberne, at de kommende rør ikke bliver bygget store nok til alle og for, at de bliver placeret forkert, hvis ikke staten tager ansvaret for de store hovedrør til CO2-transport.

    Som et eksempel peger Charlotte Søndergren på Hofors eget kraftværk ude på Amager, som gerne vil kunne sende CO2’en med rør på tværs af Sjælland til lagre i Havnsø eller Stenlille.

    - Hvis vi skal lave et rør alene, bliver røret også kun dimensioneret til vores behov, men der ville være stor gevinst, hvis alle de steder, hvor man kan fange CO2 på vejen blev medtænkt – og måske også at man medtænker udlandet – og at røret blev bygget efter det, siger hun.

    *****

    SN.dk:
    Overskudsvarme til halvanden by bremses af nyt prisloft

    En omformerstation nær Høng har potentiale til at varme halvanden by op. Men ifølge Kalundborg Forsyning spænder et nyt prisloft ben for projektet, så projektet risikerer ikke at blive til noget, skriver SN.dk.

    - Lige nu har vi et projekt i Herslev, hvor det vil være oplagt at bruge overskudsvarmen fra en omformerstation til at dække varmebehovet i en nærliggende by, mens en anden by ville få noget ekstra kapacitet. Men alle de omkostninger, der skal medregnes i prisloftet, gør, at vi ikke kan holde os under loftet, udtaler Lars Lundgaard, afdelingsleder for plan og projekt - varme og energi hos Kalundborg Forsyning.

    Ifølge ham er et nyt prisloft, for hvad overskydende varme må koste, med til at gøre et stort indhug i potentialet for overskudsvarme. Han bakkes op af Jens Christian Nielsen, der er chefkonsulent i brancheorganisationen Dansk Fjernvarme.

    - Det, der gør prisloftet problematisk, er, at det baserer sig på tidligere priser. Så på den måde afspejles de egentlige omkostninger ikke, og det gør, at flere overskudsvarmeprojekter ikke kan realiseres. Langt de fleste af de her projekter er i realiteten driftsmæssigt billigere end selskabernes nuværende varmekilder som naturgas. Men på grund af prisloftet vil projekterne ikke kunne gennemføres, siger Jens Christian Nielsen til Nordvestnyt.

    Spørger man forsynings- og energiordfører hos Moderaterne Henrik Frandsen er han ikke i tvivl om, at prisloftet kan være en hæmsko, når det kommer til varmeselskabernes overskudsvarmeprojekter:

    - Det er helt uomtvisteligt, at der kan være konkrete projekter, som det i Kalundborg, der bliver skrinlagt som følge af prisloftet. Derfor er vi fra regeringens side også villige til at indgå i en drøftelse med brancheorganisationerne omkring de eventuelle uhensigtsmæssigheder og barrierer, der kan være i bekendtgørelsen, siger han til Nordvestnyt.

    *****

    Vejle Amts Folkeblad:
    Rørene står klar, men overskudsvarmen fra kæmpe anlæg vil alligevel ikke komme til gavn

    Trods masser af tid er der endnu ikke truffet beslutninger på Christiansborg, som kan sikre, at borgerne i Vejen og Askov kan få glæde af overskudsvarmen fra Energinets store omformerstation i Revsing, Viking Link. Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

    Selv om Viking Link nu er færdigbygget og klar til at blive sat i gang til nytår, kommer overskudsvarmen ikke til at flyde i retning af Vejen Varmeværk her og nu. Det kommer i alt fald ikke til at ske de første mange måneder - ja, måske år. Der mangler lovgivning på området.

    - Og det er jo skrupskørt, siger brancheforeningen Dansk Fjernvarmes kommunikationschef Rune Birk Nielsen.

    - Selvfølgelig skal vi her i landet bruge al den spildvarme, som det kan betale sig at bruge. Det har varmeværkerne, forbrugerne og hele samfundet en indlysende interesse i. Nogle bør stoppe det her spild af resurser - ikke mindst i en tid, hvor alle er enige om, at vi skal af med Putins gas så hurtigt som muligt.

    Rune Birk Nielsen forklarer, at Folketinget lader det være op til embedsmænd at skrue et prissystem sammen for alle landets spildvarmeanlæg.

    - Og for at det så ikke bliver for dyrt for forbrugerne, så er der lagt et prisloft på spildvarmen. Loftet er bare sat alt, alt for lavt, så det er helt ude af trit med virkeligheden. Det kommer så til at betyde, at Vejen Varmeværk ikke kan få spildvarmen fra Viking Link.

    *****

    Klimamonitor:
    Klimaministeriet overvejer varmepuljernes fremtid

    Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil nu undersøge, om puljerne til at omstille varmesektoren i Danmark er designet bedst muligt. Ifølge Klimamonitor oplyser Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at puljerne ikke nødvendigvis skal overleve i deres nuværende form.

    »Regeringen har igangsat et analysearbejde af varmepuljerne, der skal se på, om puljerne er hensigtsmæssige, herunder muligt afløb, indretning og bedst mulig fordeling af midler mellem de eksisterende varmepuljer,« lyder det i et skriftligt svar til Klimamonitor.

    Klimamonitor havde bedt om et interview med klimaminister Lars Aagaard (M), men ikke fået det.

    En ændring af puljerne skal i givet fald besluttes sammen med den brede kreds af forligspartier, der i 2020 var med til at afsætte pengene.

    Energistyrelsen har siden 2020 givet tilsagn til over 30.000 konverteringer fra olie- og gasfyr til varmepumper. Tirsdag åbnede den nye varmepumpepulje – et halvt år forsinket. Ministeriet forventer, at varmepumpepuljen støtter mindst 12.000 konverteringer i 2023.

    *****

    Energy Supply:
    Teknisk fejl satte kø til varmepumpepuljen på pause i flere timer

    Blot en halv time efter, at ansøgningsportalen til varmepumpepuljen åbnede tirsdag formiddag, blev køen sat på pause. Ifølge bl.a. Energy Supply gik der flere timer, før den omkring klokken 15.30 igen kom op at køre.

    Pausen skyldtes en teknisk fejl i de eksterne registre, som systemet skal bruge til at finde data på den person, der søger, oplyser Energistyrelsen, der videre fortæller, at køen igen blev sat på pause klokken 18 tirsdag aften.

    Ansøgningsportalen åbner igen klokken 10 onsdag morgen. Det har dog hele tiden været planen og er ikke en konsekvens af dagens fejl, lyder det.

    Puljen giver mulighed for, at man kan ansøge om et tilskud, hvis man udskifter en energitung varmekilde som olie- og gasfyr til en varmepumpe. Formålet med ordningen er at gøre danskerne uafhængige af fossile brændstoffer samt reducere Danmarks CO2-udledning.

    *****

    Altinget.dk:
    Syv kommuner vil være klimaneutrale allerede i 2030, men kun én har en plan for, hvordan det skal ske

    Syv kommuner har sat mål om CO2-neutralitet i 2030, men kun Odense Kommune har aktuelt en plan med potentiale til at sende dem helt i mål. Ifølge Altinget.dk risikerer politikerne risikerer slag på troværdigheden, hvis målopfyldelsen skrider, mener lektor.

    De syv kommuner, der tæller både store byer som København, Aarhus, Odense og Esbjerg, men også Horsens, Frederiksberg og Furesø, vil dermed opnå klimaneutralitet 15 år før, regeringen vil det samme på nationalt niveau.

    Det vil svække kommunernes troværdighed, hvis det viser sig, at kommunenerne har sat barren for højt, mener Helene Dyrhauge, der er lektor ved Roskilde Universitet med speciale i klimapolitik. 

    - Hvis man ikke når i mål med sine politiske målsætninger, så mister man troværdighed, siger lektoren til Altinget.dk.

    Hun peger på to eksempler fra den nationale arena, hvor tvivl om indfrielsen at statens klimamål har skabt utilfredshed med politikerne:

    Det skete dels, da klimaminister Lars Aagaard (M) for nylig udtalte, at statens 2030-mål er vigtigere end det nærmere forestående 2025-mål, som Folketinget aktuelt sidder i forhandlinger om at indfri.

    Dels da samme minister i sensommeren sagde, at 80 procent af danskerne skal kunne se sig selv i den førte klimapolitik. 

    - Man kan bare se, hvilke reaktioner det har affødt. Det gav en masse kritik i pressen, og man kan også spørge, om det overhovedet giver mening at sige sådan, siger lektoren.

    *****

    EnergiWatch:
    Konservative åbner op for atomkraft

    Det skal ikke være politikerne, der står i vejen for atomkraft, mener Konservative, der ønsker, at det skal være op til markedet, hvorvidt der skal etableres atomkraft i Danmark. Det skriver EnergiWatch på baggrund af en artikel i Børsen.

    - Jeg tror ikke, at folk står i kø for at etablere kernekraft i Danmark på nogen som helst måde. Det tror jeg simpelthen ikke. Men jeg vil heller ikke være med til at lave benspænd for det, hvis der rent faktisk skulle være nogen, der havde det ønske, siger Mona Juul, der er energiordfører for partiet, til Børsen.

    Hun afviser, at udmeldingen afsporer den energipolitiske debat, selvom Klimarådet har slået fast, at atomkraft i Danmark ikke er nødvendigt.

    Partierne Liberal Alliance, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti har også talt varmt om atomkraft i Danmark.

    Tidligere på måneden kunne EnergiWatch berette, at stemningen omkring atomkraft i Danmark blandt danskerne er blevet mere positiv. Det skete på baggrund af en undersøgelse foretaget af Wilke på vegne af EnergiWatch.

    Her svarede 40 pct. ja på spørgsmålet ”Mener du at Danmark skal indføre Atomkraft som alternativ eller supplement til de eksisterende danske energikilder?”. 39 pct. svarede nej, mens de resterende 21 pct. svarede ”ved ikke”.

    *****

    GridTech:
    Borgernes usikkerhed om Power-to-X-teknologien skal tages alvorligt

    Hvis vi skal indfri vores mål om Power-to-X er det helt centralt, at borgerne tages alvorligt og inddrages i rejsen. Det forklarer Kristoffer Ravnbøl, partner og medstifter hos rådgivningsvirksomheden Behave Green, til GridTech.

    - Når vi snakker Power-to-X og borgerinddragelse, er det er relativt ubeskrevet blad, da vi fortsat ikke har nogle større Power-to-X-anlæg at bruge erfaringer fra. Med andre ord er det fortsat meget begrænset, hvad vi kan sige rent erfaringsmæssigt. Men vi har været med til at undersøge og kortlægge, hvad vi ved fra lignende projekter såsom blandt andet solcelle- og vindmølleparker. Her må vi se, hvad vi kan bringe med af erfaringer herfra, hvilke kan vi ikke tage med, hvordan er Power-to-X er anderledes, og om det skal gribes an på en anden måde for, forklarer Kristoffer Ravnbøl, der tilføjer:

    - Hvis vi skal nå vores målsætninger, så er vi jo ret afhængige af, at vi kan få banket en god håndfuld af disse Power-to-X-anlæg op sammen med en meget stor mængde vedvarende energi. Det er der en teknologisk side af, ligesom der er en lovgivningsmæssig side af det, som har vist sig også ofte af kunne føre til en del forsinkelser. Og dertil er der i høj grad også en borgerdel, som mange steder også skaber yderligere forsinkelser i de her processor.

    Derfor er det ifølge Kristoffer Ravnbøl meget relevant at se på, hvordan man kan blive klogere på at facilitere nogle processer, som gør mere gavn for alle parter, og som forhåbentligt kan bidrage til at accelerere udviklingen af Power-to-X-anlæg.

    Andre klikkede på...