Ny milliard-aftale baner vej for CCS i fuld skala

Energy Supply:
Ny milliard-aftale baner vej for CCS i fuld skala

En netop indgået aftale skaber større sikkerhed for fuld fangst og lagring af CO2 allerede fra 2029 - og fjerner samtidig forhindringer og skaber klarhed om etablering af både rør og transport af CO2 og udvikling af CO2-lagre. Det oplyser Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ifølge Energy Supply.

- Det er helt afgørende for opfyldelsen af både vores og Europas klimamål, at vi får CO2-fangst og lagring op i fuldskala i Danmark. Vi har heldigvis virksomheder, som gerne vil investere, men lige nu er bremset af en række uklarheder og barrierer. Det er min opgave at minimere både risici og usikkerheder på vej mod 2030. Det er præcis det, vi gør, ved at styrke vilkårene for CCS i Danmark. På den måde øger vi sikkerheden for, at CCS hiver de nødvendige reduktioner hjem,  siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.

Det er regeringen og partierne Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet, der er blevet enige om at styrke vilkårene for CO2-fangst og lagring i Danmark, så de barrierer, der lige nu forhindrer de nødvendige investeringer i både fangst, transport og lagring af CO2, fjernes. På den måde speedes tempoet på og omfanget af CO2-fangst og lagring op.

Aftalen betyder, at man samler midlerne fra CCUS-puljen og Grøn skattereform-puljen. Det forventes i alt at give en reduktion på mindst 34 millioner tons CO2 over den 15-årige periode.

I alt vil udbuddenes økonomiske størrelse være cirka 26,8 milliarder kroner fordelt på to udbudsrunder, der løber i 15 år frem for 20. Det betyder at der fremrykkes CO2-reduktioner efter 2030.

*****

EnergiWatch:
CCS-aftale "falder på tørt sted" for fjernvarmen

Dansk Fjernvarme glæder sig over fastere rammer for CO2-fangst i forbindelse med den politiske aftale om CCS, der blev offentliggjort onsdag morgen. Men brancheorganisationen savner klarhed over kommunalt ejerskab, skiver EnergiWatch.

- En række selskaber i energi- og fjernvarmesektoren er allerede i fuld gang med CO2-fangstprojekter. Derfor falder den politiske aftale om CCS på et tørt sted. Der er et stort CO2-fangstpotentiale i fjernvarmesektoren, som kan bidrage til at bringe Danmark tættere på at indfri klimamålene, siger områdechef for CCUS og PTX i fjernvarmeorganisationen, Jannick Buhl.

Et af de store problemer der fortsat er gældende er, at tilknyttet virksomhed skal udgøre mindre end halvdelen af hovedforretningens omsætning.

Det problem er fortsat ikke løst fuldt ud i aftalen. Ganske vist er det i løbet af forhandlingerne blevet skrevet mere direkte ind, at lige konkurrence mellem kommunalt- og privatejede virksomheder i CCS-udbuddene skal understøttes. Men det noteres samtidig, at der skal være ”eksplicit hjemmel” i varmeforsyningsloven, hvis selskaberne skal f.eks. eje rørinfrastruktur.

- Den nuværende løsning, hvor CO2-fangst skal ske som en tilknyttet aktivitet, er ikke tilstrækkelig, fastslår Jannick Buhl.

*****

CtWatch:
ARC-direktør: Positivt med CCS-opbakning, men der er flere hår i suppen

Der mangler fortsat rammevilkår for affalds- og energisektoren i den nye politiske CCS-aftale – og bliver de ikke skruet sammen på den ”rigtige måde”, kan ARC måske slet ikke være med i CCS-klubben, fremgår det af EtWatch.

Når ARC måske ikke kan komme med i CCS-klubben skyldes det, at de egentlige rammevilkår for affalds- og energisektoren trods den nye aftale fortsat mangler.

Den ”rigtige måde” indebærer blandt andet, at kravet om en soliditetsgrad på 20 pct. bliver ændret, så virksomheder med færre penge i kassen også kan byde ind. Det skyldes, at ARC og andre affaldsselskaber for nu er hvile-i-sig-selv-selskaber. I sommeren vedtog regeringen dog en ny affaldslov, der betyder, at affaldsselskaber fra 2025 skal være selvstændige selskaber.

- Men det ændrer ikke på, at vi kommer fra en verden, hvor omkostninger og indtægter har skullet spejle hinanden. Og derfor har vi ikke penge i kassen og har ikke tidligere kunnet søge de her puljer, fordi vi ikke har haft den soliditet, der egentlig formelt skulle til, siger han og fortsætter:

- Og løser man ikke det problem, så er vi igen udelukket af det gode selskab, hvilket vi vil være rigtigt kede af.

*****

Klimamonitor:
Trods PtX-kattelem er Brintbranchen frustreret over ny aftale

Brintbranchen er ikke nødvendigvis så begejstret for den nye politiske aftale om CCS. Organisationen peger på, at eksempelvis Mærsk mangler e-metanol til sine nye skibe og vil nu have statsstøtte til brintproduktion, skriver Klimamonitor.

Den manglende begejstring skyldes, at politikerne endegyldigt går væk fra 2020-klimaaftalens intention om også at støtte PtX.

- Det er i den grad uheldigt, at aftalen ikke skaber incitamenter til, at producenter kan udnytte den biogene CO2 til at videreforælde brint til grønne brændsler, siger Tejs Laustsen Jensen i en pressemeddelelse.

Der er dog også en godbid i, at PtX-producenter kan springe ind i CCS-udbud, men efter 2030 hoppe ud af forpligtelsen igen, hvis de hellere vil anvende deres indfangede CO2 til produktion af grønne brændstoffer. Det kunne eksempelvis være relevant for Ørsted, der både har planer om CCS og PtX. I så fald kan Ørsted springe ud af CCS-forpligtelsen, og så kan staten bruge pengene i et nyt udbud.

Også Dansk Erhverv er ifølge Policywatch frustreret over manglen på midler til PtX.

*****

EnergiWatch:
Hofor importerede 60.000 ton gavntræ til biomasse under forsyningskrise

En ekstraordinær situation på energimarkederne tvang det københavnske forsyningsselskab Hofor ud i indkøb af træ til biomasse - træ, der var egnet til papirproduktion. I alt drejede det sig ifølge EnergiWatch om 60.000 ton træ.

Det skete af hensyn til forsyningssikkerheden, oplyser Hofor. Ruslands invasion af Ukraine havde nemlig resulteret i leveringsforstyrrelser, og derfor så man ingen anden udvej, forklarer områdechef for Forsyningsstrategi Energi i Hofor Kristine van het Erve Grunnet.

- I den her situation stod vi, som vi håber, alle kan huske, i en helt ekstrem situation. Især på grund af krigen i Ukraine. Men ikke kun derfor. Allerede før krigen havde vi pressede energimarkeder på grund af tørke hen over sommeren og halvtomme energilagre, siger hun ifølge EnergiWatch.

Hun understreger, at det for Hofor altså var sidste udvej og blev en nødvendighed, hvis forsyningen til københavnerne skulle opretholdes vinteren igennem.

- Vi stod i et energimarked, som var kortsluttet. Der var massive forstyrrelser på både el, gas, kul, olie, men også på biomasse. Og hvis vi skulle sikre os, som vi samfundsmæssigt er forpligtet til, at der rent faktisk også er varme i radiatorerne, når man ønsker at tænde for dem, så var der ikke andre muligheder, forklarer hun ifølge EnergiWatch

*****

Finans.dk:
Energiselskaber vil droppe elafgiften - regeringen er klar til at hæve den

Green Power Denmark kæmper for at få sænket elafgiften frem mod 2030, så den svarer til minimumskravet i EU – 0,8 øre pr. kWh. Men i finanslovsforslaget fra regeringen for 2024 lægges der op til at gå i den modsatte retning og hæve elafgiften med 9 pct. Det skriver Finans.dk.

Her og nu er det aftalt politisk, at elafgiften fra 2025 vil blive aftrappet frem mod 2030. I 2030 er målet således en elafgift til almindelige elkunder på 0,56 kr. pr. kWh – med moms 0,70 kr.

Både Venstre og Moderaterne har tidligere talt varmt for at slanke elafgiften. I SVM-regeringens fremlagte finanslovsforslag for 2024 er der dog ikke lagt op til at røre ved elafgiften.

Tværtimod betyder en indeksregulering, at elafgiften næste år står til at stige til 0,76 kr. pr. kWh – en stigning på 9 pct. Med moms betyder det, at almindelige elkunder skal betale 0,95 kr. pr. kWh – eller hvad der på årsbasis svarer til knap 4.300 kr. for en husstand med et typisk elforbrug.

Det forventes, at elafgiften bidrager med 9,5 mia. kr. til statskassen næste år.

*****

Nordjyske.dk:
Tidlig julegave til varmekunder: I får ingen regning

Nykøbing Mors Fjernvarme, der skruede prisen op til rekordniveau for et år siden, kan nu aflyse fjerde rate af fjernvarmeregningen til glæde for et par tusinde varmeforbrugere. Det beretter Nordjyske.dk.

- Da budgettet for 2023 blev lagt, var det med erfaringen fra energikrisen i 2022 og usikkerheden om, hvad 2023 ville bringe. Heldigvis har vi undgået de høje energipriser, vi så sidste år. Derudover har vi kunnet veksle mellem vores forskellige energikilder for at sikre, at vi altid har udnyttet den billigste energi i vores produktion, siger Bjarne Østergaard, driftsleder i Nykøbing Mors Fjernvarmeværk.

For et år siden så billedet virkelig dystert ud for det andelsejede varmeværk, der producerer knap halvdelen af sin varme på naturgas, godt 35 procent på el og de resterende 15 procent fra de solpaneler, værket har opstillet langs Limfjordsvej i Nykøbing.

Dengang varslede værket en stigning på den variable varmepris fra nytår 2023 på 625 kroner til et niveau omkring 2000 kroner/MWh inklusive moms.

Bjarne Østergaard understreger, at tallene kan se anderledes ud ved årsskiftet med den usikkerhed, der har været omkring energikriserne de seneste år. Han tilføjer, at forbrugerne har taget de tidligere prisstigninger usædvanligt pænt.

*****

Klimamonitor:
Danskere i spidsen for forhandlinger om geotermi i Europa-Parlamentet

Polen sidder i chefforhandlerstolen, mens tre danskere får ledende roller, når Europa-Parlamentet nu skal blive en enige om en fælles vision for geotermi. Det beretter Klimamonitor.

Niels Fuglsang (S), der lige har været parlamentets chefforhandler på loven om energieffektivisering, er blevet forhandler på en egen initiativ-rapport, som Europa-Parlamentet altså har taget initiativ til, om geotermi. Han sidder i S&D-gruppen.

Morten Helveg (R) og Pernille Weiss (K) er desuden blevet forhandlere for deres respektive grupper, henholdsvis Renew og EPP.

I en mail til Klimamonitor beskriver Niels Fuglsang perspektivet i geotermi-forhandlingerne.

»Under nogle af vores europæiske byer ligger der store geotermiske ressourcer og venter. Dem skal vi have i spil. I energieffektiviseringsdirektivet fik vi sat ambitiøse mål for en dekarbonisering af fjernvarmen. Det er mål, som jeg ved bliver rigtig hårde for nogle EU-lande at nå. Her kan geotermi være et vigtigt bidrag,« skriver han.