S-borgmestre lægger fjernvarmepres på partitoppen
LÆS I DAG: Fjernvarme Fyn om politisk prisloft på overskudsvarme: Dyrere og udleder mere CO2. Lars Aagaard vil drøfte det politisk, hvis styrelse finder barrierer for prisloft. Politikere raser over notat fra fjernvarmedirektør. Energikøbmænd sendte 865 mio. kr. i kommunekasser. Prisen for at få hentet dit affald kommer til at stige med 44 procent. Det skal nu undersøges nærmere, om man kan få fjernvarme fra Danmarks dybeste sø. Landsbyer går videre mod grøn opvarmning.
Jyllands-Posten:
S-borgmestre lægger fjernvarmepres på partitoppen
En række socialdemokratiske borgmestre sig ind i kampen mod regeringens beslutning om ikke at afsætte flere penge til konverteringen til fjernvarme via Fjernvarmepuljen. Det sker – skriver Jyllands-Posten – via et brev fra borgmestrene til bl.a. statsminister Mette Frederiksen.
- Det er ret underligt, at regeringen ikke har sat penge af til puljen. Fjernvarme er helt klart vejen frem for den grønne omstilling, og regeringen har selv meget kraftigt opfordret til, at man satte projekter i gang. Det er vi så i fuld gang med rundtomkring i landet. Men uden økonomisk støtte er der projekter, der ikke bliver til noget. Derfor anbefaler vi meget klart, at man forhøjer den pulje, siger Steen Christiansen, der er socialdemokratisk borgmester i Albertslund, til Jyllands-Posten.
Sammen med partifællerne og borgmesterkollegerne Torben Hansen i Randers, Peter Rahbæk Juel i Odense, Thomas Lykke fra Fredensborg, Allan S. Andersen fra Tårnby og Henning Urban Dam Nielsen fra Stevns står Steen Christiansen bag brevet, der udover at være sendt til statsministeren også er sendt til klimaordfører i Socialdemokratiet, Lea Wermelin.
Her opfordrer de til, at regeringen prioriterer midler til de projekter, der har søgt puljen, og som omfatter skønsmæssigt 20.000 husstande.
- Det tager lang tid at planlægge et fjernvarmeprojekt. Pointen er, at når der gives økonomisk støtte, går processen i gang, og så kan der sagtens gå flere år, før det bliver en realitet. Derfor er det så vigtigt, at de bliver sat på skinner. Ikke mindst så borgerne kan være sikre på, at der kommer fjernvarme. For ellers køber folk varmepumper eller finder på andre løsninger, siger Steen Christiansen.
*****
EnergiWatch:
Fjernvarme Fyn om politisk prisloft på overskudsvarme: Dyrere og udleder mere CO2
Når det politisk vedtagne prisloft på overskudsvarme efter planen træder i kraft ved årsskiftet, bliver det både dyrere for varmekunderne og giver mere CO2-udledning. Det oplyser Fjernvarme Fyn ifølge EnergiWatch, der er stærkt kritisk over prisloftet.
Det nye prisloft sætter en stopper for brug af overskudsvarme, hvis udnyttelsen rammer loftets 93 kr/GJ., men hos Fjernvarme Fyn, der har investeret omkring 400 mio. kr. i overskudsvarmeanlæg, er man ikke enig i loftet.
- Prisloftet vil fra 1. januar 2024 gælde for både nye og eksisterende anlæg – herunder Fjernvarme Fyns. Det er anlæg, som har kørt effektivt i flere år, som nu bliver underlagt et prisloft. Det betyder, at vi kommer til at stå med en række anlæg med store investeringer bag, som ikke længere kan bidrage med CO2-reduktioner. Det betyder mindre grøn omstilling og på sigt højere fjernvarmepriser, udtaler Kim Winther, der er konstitueret direktør for Fjernvarme Fyn, i meddelelsen.
Fjernvarme Fyns største overskudsvarmeanlæg blev sat i drift i 2019 og udnytter overskudsvarme fra Facebooks ejer Metas datacenter i Odense som kan forsyne omkring 11.000 husstande med fjernvarme.
- Med udgangspunkt i reglerne i Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen samt vores ønske om at være konkurrencedygtige, etablerer og drifter vi kun rentable anlæg for vores forbrugers bedste. Vi vil aldrig investere i en energikilde, vi ikke mener kan bidrage positivt til forbrugernes varmepris og til selskabets grønne omstilling, udtaler Kim Winther.
*****
GridTech:
Lars Aagaard vil drøfte det politisk, hvis styrelse finder barrierer for prisloft
Klimaminister Lars Aagaard åbner nu ifølge GridTech for, at man politiske kan åbne op for drøftelser af det prisloft, der er indført og som truer med at stoppe såvel kommende som eksisterende overskudsvarmeprojekter.
Det fremgår – skriver GridTech – af et svar fra ministeren til klimaordfører for Enhedslisten, Søren Egge Rasmussen. Her svarer han, at der i hans øjne allerede er en vis fleksibilitet indbygget i prisloftet – bl.a. at man kan få godkendt et individuelt prisloft.
Ministeren åbner dog en kattelem for, at der mere overordnet kan blive justeret på prisloftet, hvis Energistyrelsen finder flere begrænsninger for en hensigtsmæssig udnyttelse af overskudsvarme, når styrelsen i løbet af 2023 skal gennemgå aftalen for at tjekke udviklingen i udnyttelsen af overskudsvarme.
»Energistyrelsen forventer at udarbejde monitoreringen i 2023. Jeg bakker op om det, partierne dengang aftalte politisk, men hvis der på baggrund af Energistyrelsens arbejde viser sig at være yderligere barrierer for en hensigtsmæssig udnyttelse af overskudsvarme, vil jeg efterfølgende gerne indgå i en politisk drøftelse heraf,« skriver Lars Aagaard.
*****
TV2 Fyn:
Politikere raser over notat fra fjernvarmedirektør
Selv om Kerteminde Kommune i juni vedtog at arbejde for en fusion mellem Kerteminde Forsyning og Fjernvarme Fyn, så er der ballade igen. Den lokale forsyningsdirektør har nemlig sendt et notat til byrådet, hvor han argumenterer mod en fusion. Det fortæller TV2 Fyn.
I et notat rundsendt til byrådspolitikerne, som Kjerteminde Avis har fået indsigt i, skriver den administrerende direktør for Kerteminde Forsyning, Michael Høj-Larsen, at det vil blive dyrt for forbrugerne og erhvervslivet, hvis Kerteminde Forsyning fusionerer varmeforsyningen med Fjernvarme Fyn, som et stort flertal i byrådet ellers har besluttet at arbejde henimod.
Ifølge direktørens beregninger vil det koste hver husstand i Kerteminde omkring 400 kroner ekstra om året, fordi Kerteminde Forsyning ikke vil være i stand at opnå samme synergieffekter mellem håndteringen af vand, affald og varme, som selskabet har i dag.
Samtidig mener direktøren, at det vil gå ud over det lokale erhvervsliv, da Kerteminde Forsyning ikke længere vil være i stand til at udbyde samme antal opgaver til gravearbejde, reparationer og vedligeholdelse.
Notatet fra direktøren falder mildest talt ikke i god jord hos nogle af byrådsmedlemmerne.
- Personligt undrer jeg mig over, at direktøren udarbejder så entydigt et notat, der ikke tager højde for de positive effekter, der kan være i fusion med Fjernvarme Fyn, siger Michael Nielsen (K), der også sidder i bestyrelsen for Kerteminde Forsyning og er tilhænger af en fusion med Fjernvarme Fyn.
Heller ikke socialdemokraten Kristian Hald er enig i notatets konklusioner.
- Han har fremsendt en fuldstændig ensidig konsekvensanalyse, hvor han udelukkende har medtaget de konsekvenser, som taler for egen varmeforsyning, som Michael Høj-Larsen tydeligt har været fortaler for hele vejen. Det er i bedste fald misvisende, i værste fald løgn og manipulation, siger Kristian Hald til Kjerteminde Avis.
*****
EnergiWatch:
Energikøbmænd sendte 865 mio. kr. i kommunekasser
Borgmestrene i Aalborg og Aarhus kan glæde sig over de mange millioner, som landets energihandlere ifølge ny opgørelse sender i kommunekassen. I alt 865 mio. kroner er endt i kommunekasserne rundt om i Danmark, skriver EnergiWatch.
Det er særligt kommunerne Aalborg og Aarhus, hvor stort set alle danske energihandlere har hjemme, der har haft glæde af energikøbmændenes omsætning.
Størstedelen er endt på kistebunden i Aarhus Kommune, hvor selskaberne Danske Commodities, Energi Danmark og InCommodities, der alle hver især tjente mere end 10 mia. kr. i 2022, har hovedsæde. Her sender energihandlernes bidrag hele 641 mio. kr. i kommunekassen.
- Vi er utrolig glade. For når det går virksomhederne godt, så går det også byen godt. Det er jo det, der er med til at finansiere vores velfærdssamfund, siger borgmester i Aarhus Kommune, Jacob Bundsgaard (S).
Det er Dansk Industri, der står bag en analyse af tallene. Og ifølge Dansk Erhverv viser tallene, hvilken succesindustri der er vokset frem i det jyske siden årtusindskiftet.
- Tallene viser, hvilken vækst de har oplevet, og hvor kæmpestort et bidrag de giver ikke bare til staten, men også til de kommunale budgetter i Aarhus og Aalborg. Det er vigtigt at fremhæve, fordi der har været en mærkelig udskamning af energihandlerne, siger underdirektør for klima, energi og miljø i Dansk Erhverv, Ulrich Bang.
*****
Stiften.dk:
Prisen for at få hentet dit affald kommer til at stige med 44 procent
Kredsløb – det store aarhusianske forsyningsselskab – har allerede meldt ud om prisstigning på fjernvarmen. Nu kommer der også melding om stigning på affaldshåndteringen, hvor en gennemsnitlig husstand skal finde rundt regnet 4.500 kroner ekstra til varme og affald om året. Det skriver Stiften.dk.
Forventningen har været, at et gennemsnitligt hus ville opleve en fordyrelse på 685 kroner årligt, men den samlede prisstigning kommer i stedet til at lyde på 1.125 kroner, oplyser Kredsløb over for Stiften.
Bor man i lejlighed i midtbyen og benytter sig af de offentlig nedgravede containerne, kommer prisstigningen til at lyde på samlet 575 kroner årligt.
- Siden vi budgetterede denne opgave, har vi, som alle andre, oplevet en høj inflation de seneste år som følge af den ekstraordinære situation, verden befinder sig i lige nu. Det påvirker selvfølgelig vores priser og dermed også affaldsgebyrerne hos kunderne. Vi anerkender bestemt, at det ikke er ønsket at få prisstigninger, og derfor informerer vi selvfølgelig også om det i så god tid som muligt, fortæller Lars Banke, der er chef for genbrug i Aarhus, i en pressemeddelelse.
Prisstigningen på affaldsgebyret skal først godkendes i bestyrelsen og i byrådet, før den er gældende.
*****
GridTech:
Det skal nu undersøges nærmere, om man kan få fjernvarme fra Danmarks dybeste sø
Forsyningsselskaberne Norfors og Vestforbrænding skal sammen med de tre kommuner, Furesø, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk undersøge mulighederne ved at etablere et fjernvarmeanlæg ved Furesøen i Nordsjælland. Det skriver GridTech.
Det er en ny rapport fra Rambøll, der angiveligt ligger til grund for projektet. Rapporten viser, at der er en fornuftig business-case ved at udnytte varmen fra Danmarks dybeste sø.
Det er ikke første gang, at der er tanker om at udnytte varmen fra søen. Dog har natur- og miljøkrav indtil nu stået i vejen for, at det har kunne lade sig gøre.
- I forhold til de landbaserede alternativer som vindmøller, solcelleparker og store luft/vand varmepumper sætter et varmegenvindingsanlæg i Furesøen et meget lille fysisk aftryk. En landbaseret vekslerbygning skal støjdæmpes effektivt og udformes på en måde, så det passer til omgivelserne. Det er vigtigt, at der sker en grundig involvering af borgere og særligt berørte naboer i forbindelse med et eventuelt projekt,« siger Formanden for teknikudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune, Richard Sandbæk i en pressemeddelelse fra parterne.
*****
Århus Stiftstidende:
Landsbyer går videre mod grøn opvarmning
Landsbyerne i Sdr. Vissing og Tønning-Træden ved Brædstrup vil i efteråret få gratis rådgivning til at skifte olie- og gasfyr ud med et mere klimavenligt alternativ. Det er Horsens Kommune, der har godkendt ansøgningerne, skriver Århus Stiftstidende.
- Vi er glade for, at vi nu har fået godkendt vores ansøgning i kommunen. Det var for os ligesom den sværeste hurdle at komme over. Nu er vi med i projektet, og det er vi glade for. Vi har fået at vide, at vi er den landsby i kommunen, der har det andet største potentiale i kommunen til at få et fælles varmeanlæg. Det er vi ret stolte over, siger Klaus Nielsen fra varmegruppen i Sdr. Vissing.
Bæredygtigheds-, natur- og klimaudvalget i Horsens Kommune besluttede i foråret at øremærke 1,6 mio. kr. til at udmønte varmeplan 2023-2030, når det handler om at udfase olie- og naturgasfyr i kommunen. Pengene skal understøtte kollektive varmeløsninger i oplandsbyerne, og midlerne går blandt andet til at finde den tekniske og økonomiske bedste fællesløsning.
I Tønning og Træden har en lokal varmegruppe arbejdet i halvandet år på at finde forskellige varmeløsninger til de to landsbysamfund. I sommer gik gruppen så på gaden for at samle underskrifter til at få teknisk rådgivning for at komme et skridt videre i retning af en fælles varmeløsning i byen, fortæller Henning Kjempenes fra varmegruppen.
- Vi har selvfølgelig mange, som har lavet individuelle løsninger med varmepumpe eller jordvarme, men vi har også mødt mange, som er meget interesseret i at få en fælles varmeløsning i vores område. Derfor er vi selvfølgelig spændte på, om en energirådgiver kan finde en spændende løsning for os, siger Henning Kjempenes.
Skriv kommentar