Dansk Fjernvarme bringer kritik til Christiansborg

Energy Supply:
Dansk Fjernvarme bringer kritik til Christiansborg

Torsdag eftermiddag fik Dansk Fjernvarme lejlighed til at frembringe sin og en lang række fjernvarmeselskabers kritik af prisloftet på overskudsvarme direkte til medlemmerne af klima-, energi- og forsyningsudvalget på Christiansborg. Det beretter Energy Supply.

Prisloftet betyder, at det både bliver svært at etablere overskudsvarmeprojekter, og at allerede eksisterende overskudsvarmeprojekter bliver tvunget til at stoppe.

– Problemet er, at prisloftet er baseret på tidligere priser og ikke nødvendigvis afspejler de reelle omkostninger, og det gør, at flere overskudsvarmeprojekter ikke kan realiseres. Langt de fleste af de her projekter er i realiteten driftsmæssigt billigere end selskabernes nuværende varmekilder som f.eks. biomasse eller naturgas. Men på grund af prisloftet vil projekterne ikke kunne gennemføres, forklarer Jens Christian Nielsen, der er seniorkonsulent i Dansk Fjernvarme.

Dansk Fjernvarme påpeger at en konsekvens af prisloftet bliver at biomasse ikke udfases så hurtigt som det ønskes fra politisk side af og at prisloftet er stik i mod den politiske intention.

*****

Frederiksborg Amts Avis:
Kommuner vil udnytte varmen fra Furesøen

Konsulentvirksomheden Rambøll mener, at man kan udnytte varmen fra Furesøen til fjernvarme. Nu vil tre kommuner – Rudersdal, Lyngby-Taarbæk og Furesø – sammen Norfors og Vestforbrænding overveje, at de skal gå videre med undersøgelser af mulighederne. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Inden de tre kommuner og de to forsyningsselskaber dog kan give ideen bæredygtige ben at stå og gå på, skal man undersøge, om det overhovedet er muligt at etablere et anlæg, der er i stand til at leve op til miljøkravene omkring Furesøen.

Formanden for Klima- og Miljøudvalget i Rudersdal, Court Møller (R), fortæller, at et sådant anlæg ikke vil præge landskabet særlig voldsomt.

- De tre kommuner er enige om, at det er en god idé at udnytte energien i Furesøen til fjernvarme. I dag hænger fjernvarmesystemet sammen, så uanset hvor vandet trækkes i land, vil alle fjernvarmeforbrugere få gavn af denne mulighed for stabil bæredygtig energi, forklarer Court Møller.

I første omgang skal man afdække de natur- og miljømæssige påvirkninger. Målet er at få belyst de konsekvenser, driften af anlægget kan få på søen, og samtidig forsøge at tilpasse anlægget, så disse konsekvenser undgås.

- Vi ved, at det vil kræve en ekstra indsats fra vores side at opnå de nødvendige natur- og miljøtilladelser, men den indsats er vi også indstillet på at yde for at komme tættere på at sikre at den grønne omstilling kan komme i mål, siger Per Wulff, Områdechef Grøn Varmeforsyning, Vestforbrænding.

*****

Bornholms Tidende:
RVV har ikke planer om større prisstigning

Rønne Vand og Varme – RVV – har ikke aktuelle planer om så markante prisstigninger på varmen, at det skal meldes ud i forvejen. Det fremgår ifølge Bornholms Tidende af en pressemeddelelse.

Det skal ses i lyset af, at Bornholms Energi og Forsyning – Beof – tirsdag har meldt ud, at deres kunder fra årsskiftet skal betale mere for fjernvarmen.

"Vi kan meddele, at der ikke vil være behov for større prisændringer, der skal varsles med tre måneder. Bestyrelsen skal på bestyrelsesmødet d. 14. november behandle næste års budget, og dermed takster for vand og varme. Der kan, afhængig af bestyrelsens prioriteringer, blive tale om mindre justeringer af tarifferne", skriver RVV-direktør Erik Steen Andersen i pressemeddelelsen.

RVV hævede senest varmetaksten med næsten ti procent i juni.

For en husstand på 130 kvadratmeter med et gennemsnitligt varmeforbrug resulterer de nye takster hos Bornholms Varme i en prisstigning på 1.690 kroner om året, hvilket svarer til 8,5 procent.

*****

Energy Supply:
Energistyrelse: Energikrisen er ikke fortid

Selv om el- og gasforbruget er faldet i de danske hjem hen over sommeren, så kan energikrisen stadig vende tilbage. Sådan lyder advarslen fra Energistyrelsen, fremgår det af Energy Supply og flere andre medier.

- Energikrisen er ikke fortid, siger Martin Hansen, vicedirektør i Energistyrelsen, i en pressemeddelelse.

- Det er de svingende energipriser og det letpåvirkelige marked et godt eksempel på.

I sommermånederne gik danskernes el- og gasforbrug ned med henholdsvis ni og syv procent i forhold til "normalen". Men gasforbruget nærmede sig i en kort periode i sommer niveauet for forbrugsgennemsnittet de seneste fem år.

Det vil ifølge Energistyrelsen presse energiforsyning, hvis det bliver en tendens.

- Særligt for gas er der en række ubekendte som Kinas stigende LNG-forbrug, stop for import af russisk gas og muligheden for koldt vintervejr, forklarer Martin Hansen.

Regeringen har desuden opfordret til, at danskerne i fyringssæsonen husker energisparevaner fra sidste år.

*****

EnergiWatch:
Green Power Denmark ærgrer sig over DI's "forfejlede defokusing" på atomkraft

Atomkraft giver ikke mening i Danmark og er alt andet end den hurtige vej til grøn omstilling. Det er meldingen fra Green Power Denmark som respons på Dansk Industri, der netop har meldt ud, at man støtter atomkraft på dansk jord.

Ifølge EnergiWatch frygter Green Power Denmark, at den stigende italesættelse af atomkraft som en del af den grønne omstilling kan have den modsatte effekt.

- Det er en forfejlet defokusering af debatten. Vi har rigtigt travlt med at sikre den grønne omstilling, så der er ikke brug for, at vi skal bruge en masse penge og embedsfolks tid på at kigge på atomkraft, siger direktør for VE-produktion, Thomas Aarestrup Jepsen.

- Atomkraft er en fremragende teknologi på mange områder. Men lige som de danske virksomheder, der udvikler atomkraftløsninger, også selv siger, så er det bare langt mere oplagt andre steder end i Danmark.

*****

Klimamonitor:
Stor IEA-rapport nedjusterer behov for CCS og PtX

Der skal ikke længere suges 1,8 gigaton CO2 ud af atmosfæren på globalt plan. Nu drejer det sig ”blot” om 1 gigaton CO2, fremgår det af justeret rapport fra IEA – Det Internationale Energi-Agentur. Rapporten er først offentliggjort – med det høje antal gigaton – for to siden og nu revurderet, skriver Klimamonitor.

Årsagen er, at IEA kraftigt har opjusteret potentialet for solenergi, elkøretøjer og store batterier. Og jo bedre disse teknologier klarer sig, jo mindre behov er der for andre teknologier, som er vanskeligere eller dyrere.

Det er Dave Jones, mangeårig analytiker med ekspertise i elektrificering i klimatænketanken Ember, der har gjort observationen. Han pointerer, at også energieffektivisering og stop af metanudledningen står som centrale pointer i IEA’s rapport.

Ud over mindsket behov for CCS er brint også en teknologi, IEA nedjusterer behovet for. Således vurderer IEA ikke, at man vil iblande brint i gasnet – noget som gasindustrien i Storbritannien og Tyskland ellers argumenterer for. Også behovet for vindenergi nedjusteres.