Sådan udvikler energipriserne sig til vinter
LÆS I DAG: Nyt solidt millionoverskud hos varmeværk. Hovedgård Fjernvarme: Undgå et træls gebyr fra 1. januar 2024. EU’s nye klimaduo får grønt lys fra parlamentarikere. Nabolande slækker på klimakrav til bygninger.
Avisen Danmark:
Sådan udvikler energipriserne sig til vinter
Avisen Danmark har et bud på udviklingen af energipriserne den kommende vinter, og udover en formentlig kraftigt svingende elpris de kommende måneder, så ser det ud til, at det endnu er usikkert, hvordan priserne for de cirka 1,6 millioner husstande, der bliver forsynet med fjernvarme, udvikler sig den kommende tid.
De helt store prisstigninger vil forbrugerne dog allerede nu være varslet om, fordi prisstigninger over 10 procent skal meldes ud til kunderne tre måneder i forvejen.
- Dem forventer vi ikke, der kommer flere af. Der kan selvfølgelig være mindre prisstigninger, og der kan også sagtens være selskaber, som har mulighed for at sætte prisen ned, siger konsulent i Dansk Fjernvarme Bettina Aagaard Vester til Avisen Danmark.
Priserne i starten af det nye år er derimod endnu svære at spå om. Det skyldes, at en del af selskaberne stadig er i gang med at lægge budget for 2024.
Bettina Aagard Vester forventer dog, at hvis kunder oplever prisstigninger, bliver det nogle andre end dem, der mærkede fjernvarmeprisen stige for et år siden.
Det skyldes blandt andet, at prisen på strøm har været faldende. Elpriser kan påvirke selskabernes priser både positivt og negativt, alt efter om de køber el til varmepumper eller tjener penge på at producere el.
- Sidste år lå prisstigninger ofte hos mindre selskaber med gas som primær varmekilde. Den seneste udvikling viser, at det i højere grad er selskaber, som har en stor elproduktion - og som har kunnet holde prisen i ro sidste år - som nu er nødt til at hæve priserne, siger hun.
*****
Viborg Stifts Folkeblad:
Nyt solidt millionoverskud hos varmeværk
Salget af el og tilskud til elproduktionen betyder, at Stoholm Fjernvarme kommer ud af det forløbne regnskabsår med et overskud på 7,7 millioner kroner – endda efter at have hensat 10 millioner til at udvide værkets kapacitet. Det skriver bl.a. Viborg Stifts Folkeblad.
Samtidig kan kunderne glæde sig over, at Stoholm-forbrugerne kan fortsætte med at betale 250 kroner per megawatttime mod 300 kroner året før. Det betyder, at man med et gennemsnitligt parcelhus på 130 kvadratmeter i Stoholm kan nøjes med at betale knap 10.000 kroner om året for opvarmningen,
Det er særlig produktionen, salget af el og et tilskud, man får for at være stå klar til at producere el, der sikrer den gode økonomi. I det forløbne regnskabsår har man tjent 33 millioner kroner på el-salget mod 24 millioner i varmeåret 2021/2022 - inklusive tilskuddet.
- Da vi i sin tid installerede gasmotorerne til produktionen af el, fik vi en aftale med Energi Danmark om et tilskud til også at være standby på at producere el til elnettet. Og det er en aftale og et tilskud, som sikrer os en god økonomi, som igen både sikrer vores kunder billig varme og værket en kapital, hvor der er penge til vedligehold og en kommende udvidelse af kapaciteten, siger Henry Jensen, formand for bestyrelsen.
*****
Østbirk Avis:
Hovedgård Fjernvarme: Undgå et træls gebyr fra 1. januar 2024
Hovedgård Fjernvarme er blevet pålagt et gebyr fra betalingsfirmaet Nets for hver modtaget betaling, som ikke foregår via Betalingsservice. Nu har det lille fjernvarmeselskab forklaret, at gebyret bliver sendt videre til forbrungeren i form af en ekstra linje på opkrævningen. Det skriver Østbirk Avis.
De forbrugere, som ikke er tilmeldt Betalingsservice, vil således få pålagt et gebyr for hver betaling. Der er fire betalinger på et år plus måske en efterbetaling fra Årsopgørelsen. Gebyret bliver på et sted mellem 50 og 100 kr., så det kan blive til mange penge. Det præcise beløb bliver oplyst omkring den 1. december, når budget og priser for 2024 fastlægges af bestyrelsen.
Heldigvis kan man undgå det ved at tilmelde sin betaling til Betalingsservice allerede nu. Man kan selv gøre det over sin netbank, eller man kan få banken til at hjælpe med det. Hvis der er behov for det, kan man også få hjælp og vejledning hos Hovedgård Fjernvarme.
*****
Altinget.dk:
EU’s nye klimaduo får grønt lys fra parlamentarikere
Wopke Hoekstra og Maroš Šefčovič er nu godkendt af et flertal i Europa-Parlamentet, så de overtager posterne som klimakommissær henholdsvis den nye ledende næstformand for Kommissionen med det overordnede ansvar for EU’s grønne omstilling.
Ifølge Altinget.dk fremlagde de i forbindelse med høringen i Europa-Parlamentet en køreplan for kommende grønne lovforslag, der skaffede de nødvendige flertal bestående af de fire partigrupper – De Grønne, den socialdemokratiske gruppe, S&D, den liberale gruppe, Renew Europe, samt den kristne og konservative gruppe, EPP.
Dermed står den mest højreorienterede gruppe, ID, den konservative og euroskeptiske gruppe, ECD, samt den venstreorienterede gruppe, Left, uden for kompromisset.
- Vi ønskede en tydelig forpligtigelse til at fortsætte leveringen af EU's Green Deal. Måske var alt, hvad vi kunne ønske i Miljøudvalget, ikke på listen, men nu ved vi, hvor vi står, konstaterede Pascal Canfin, der er formand for Parlamentets Miljøudvalg.
*****
GridTech:
Nabolande slækker på klimakrav til bygninger
Mens der ikke er tegn på, at energikravene til bygninger slækkes i Danmark, så sker det netop nu i nogle af vores nabolande – Storbritannien og Tyskland. Ifølge GridTech dropper man i Storbritannien nu energikrav til udlejningsboliger, men de planlagte stramninger til miljøkrav til bygninger i Tyskland er aflyst.
Den britiske beslutning bekymrer flere organisationer, der arbejder for energibesparelser og for at mindske klimapåvirkninger, for den følger efter udmeldinger fra den britiske premierminister, Rishi Sunak, om, at han vil udskyde en række klimamål - heriblandt en deadline for salg af fossilbiler og udfasning af gasfyr.
Den tyske tre-parti regering havde oprindeligt meldt ud, at installation af nye olie- og gasfyr ville blive forbudt fra 2024, men da den endelige lov blev vedtaget i midten af september, var det krav blevet erstattet af en passus om, at man i nybyggede områder skal installere varmeanlæg, der bruger mindst 65 procent vedvarende energi.
I eksisterende bygninger og i nye bygninger, der opføres i allerede etablerede kvarterer må man derimod fortsætte med at installere nye olie- og gasfyr, indtil det lokale bystyre har fremlagt en plan for fremtidens varmeforsyning - den samme øvelse, som de danske kommuner har været i gennem
Skriv kommentar